I et interview til Forfatterweb, her bibeholdt på norsk, fortæller Melanie Kitti, at hun først og fremmest anser sig som billedkunstner, og at hendes tekster hænger uløseligt sammen med de rum, og de historier, hun arbejder med, når hun maler: ”Jeg er diagnostisert med autisme og adhd og jeg husker og ser ting ofte i bilder. Jeg tror at min poesi og min kunst i stor grad er påvirket av det. Jeg har noen logikker inne i mitt hode som jeg prøver å formidle ut. Jeg tenker på min poesi som en måte å lage bilder på. Jeg er jo først og fremst utdannet billedkunstner. Så på en måte tror jeg at jeg har sett på hver enkelt side i boken som en vegg, og på boken som et rom. I min billedkunst jobber jeg også med ulike medium, mest fresko, men jeg mener at jeg prøver å fortelle den samme historien på ulike måter.” (Andreas Eckhardt-Læssøe: Interview til Forfatterweb, juli 2024).
Disse rum, disse billeder, er kendetegnet af det dystre, det mystiske og det absurde, men det er ikke tekster, der er løsrevet fra samfundet. Der er mange lag i teksterne, og når man formår at se dobbelt og se flere ting på én gang, kan man også se den racisme, man oplever som racialiseret person i Norden. Om det siger Kitti: ”Jeg var alltid interessert i å skrive og av litteratur. Men jeg trodde faktisk ikke at jeg kunne bli forfatter fordi jeg ikke var hvit. Jeg kom også fra et meget belastet hjem og vi hadde det trangt økonomisk, jeg brukte mange år av mitt liv på å helbrede meg selv etter min barndom og mitt vanskelige forhold til min familie. Jeg har hatt meget lav selvverd pga. rasisme også i den hvite del av min familie.” (Andreas Eckhardt-Læssøe: Interview til Forfatterweb, juli 2024).
Et andet aspekt af Kittis forfatterskab kommer til udtryk i den tekst, hun har bidraget med i antologien ”Hjertet er en fold med heste” (2022). En antologi med bidrag fra forfattere, der har været i kontakt med det psykiatriske system. Kittis bidrag er en længere tekst, der finder sted under en indlæggelse på en lukket institution. Den stikker lidt ud i Kittis forfatterskab, men kan tjene som en vigtig nøgle til at huske det politiske engagement, der også altid findes i Kittis tekster, selvom de kan se dystre og horroragtigt mystiske ud.