Jan Kjærs Menneskejægeren-serie består af tre bind: ”Et hjerte af sten?” (2009), ”Uden regler” (2009) og ”Kannibalens bytte” (2010).
Drengen Luka er 14 år og skal snart i lære. Ved ”kaldet”, en særlig ceremoni, får alle drenge tildelt en læreplads af shamanen. Luka bliver forfærdet, da shamanen bestemmer, at han skal i lære som menneskejæger. Menneskejægerne har et dårligt rygte. Folk er bange for dem og tror, at de spiser mennesker. Shamanen forklarer Luka, at alle menneskejægere selv kan bestemme, hvordan de bruger deres evner. Endvidere har Luka en særlig evne. Han har ”synet”. Med synet kan Luka se alle menneskers inderste kerne. Han kan se, om de er gode eller onde. Menneskejægeren Gorm tager Luka under sine vinger og sammen begiver de sig ud efter en undvegen fange, soldaten Stenkæbe.
I kamp med Stenkæbe dør Gorm, men det lykkes Luka at overmande den trænede soldat selv. Luka står uden læremester, og han beslutter sig for at søge råd hos shamanen. Shamanen afslører, at han selv engang var menneskejæger. Shamanen er for gammel til at træne Luka, men han kender en menneskejæger ved navn Ezra, som måske vil påtage sig opgaven.
28091966
Luka drager ud for at finde Ezra. Men han er ikke den eneste. Pigen Selina vil også i lære hos Ezra. Selina skyr ingen midler for at få lærepladsen, og Luka må kæmpe for sin plads. Da en anden menneskejæger, Kannibalen, stjæler en bog med magiske hemmeligheder, Jægerbogen, fra Ezra, må Luka og Selina lægge fjendskabet på hylden. Sammen må de forhindre et komplot mod landets konge, skaffe Jægerbogen tilbage og bekæmpe monstret Drakaen.
De tre bøger om menneskejægeren Luka er såkaldte multimodale tekster. Det vil sige, at teksten understøttes og udfoldes gennem andre medier, i dette tilfælde illustrationer. Samspillet mellem tekst og illustration betyder, at læseren kan få hjælp til at afkode teksten indhold ved at ”læse” illustrationerne.
Menneskejægeren-serien følger en hjemme-ude-hjemme-model. Luka, fortællingens helt, lever et stille liv i landsbyen (hjemme), men må drage ud i verden for at finde en læremester (ude). Undervejs skal han gå igennem forskellige prøvelser, førend han til sidst atter kan vende tilbage til landsbyen (hjem). Denne model benyttes oftest i fortællinger om det at blive voksen. Luka forlader ikke kun sit hjem, men også sin barndom, for at drage ud i verden, stå på egne ben og blive voksen.