jan kjær
Foto: Hanne Paludan Kristensen

Jan Kjær

Artikel type
boern
cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2017.
Top image group
jan kjær
Foto: Hanne Paludan Kristensen

Indledning

Menneskejægere, heksepiger, viljetyve og sindssyge PET-agenter i Greve Centeret. Forfatter og illustrator Jan Kjær kommer vidt omkring i sit forfatterskab, men fælles for hans fortællinger er optagetheden af at føle sig forkert, at være ensom, den svære overgang fra barndom til voksenliv og erkendelsen af at man ikke kan klare det hele alene. Om man er en krigernom uden våben eller en ulykkeligt forelsket teenager med evnen til at styre andres handlinger ved hjælp af tankens kraft, så bliver disse eksistentielle udfordringer ganske enkelt lettere at overkomme, hvis man er del af et fællesskab.

52666430

Blå bog

Født: 31. december 1971, Aarhus.

Uddannelse: Uddannet som tegneserietegner på The Joe Kubert School i USA, 1998.

Debut: Vor Frues Orden. Fønix, 1995.

Litteraturpriser: Orlaprisen, 2007 (som illustrator). Læringscentrenes forfatterpris, 2016 (som forfatter).

Seneste udgivelse: Viljetyven 2. Agama, 2017.

 

 

 

 

 

 

 

Baggrund

”Mikis mave sugede sig sammen, og hans muskler stivnede, da han så det dybe hul i Mayas pande, hvor kuglen var gået ind. En dråbe trillede ud af såret og trak en stribe af sort blod ned over Mayas ansigt.”

”Englejægeren”, s. 145.

Jan Kjær er født den 31. december 1971 i Aarhus. Allerede da han gik i skole, var han optaget af at fortælle historier gennem tegninger. Og da hans venner stoppede med at tegne, fortsatte Jan Kjær. Som 15-årig kom han i erhvervspraktik på en tegnestue. Mødet med tegnestuens grafiske designer fik stor betydning for Jan Kjærs videre karriere. Selv siger han om dette: ”Finn Nygaard var/er både illustrator, grafisk designer og plakatkunstner. Han var den første, der viste mig, at man kunne leve af at tegne (uden at det var reklame). Da jeg som 15-årig kom ind på hans tegnestue og spurgte, om jeg måtte komme i praktik, sagde han: “ja, hvis du kommer tilbage om en uge med 100 tegninger.” Det gjorde jeg. Så kom jeg i praktik og 3 år senere kom jeg i lære hos ham. (Dan R. Knudsen: A man with a plan … Interview med Jan Kjær. Serieland.dk, 2012-04-25).

Efter at have gjort sin uddannelse færdig arbejdede Jan Kjær på et reklamebureau. At lave reklamer var dog ikke det, han drømte om, så i 1996 tog Jan Kjær til USA. Her blev han optaget på The Joe Kubert School, en skole der udelukkende beskæftigede sig med tegneserietegning. Jan Kjær færdiggjorde skolen i 1998 og kastede sig efterfølgende over filmbranchen. I tre år arbejde han i Hollywood med at lave storyboards, en slags tegnet version af filmmanuskripter. Da Jan Kjærs arbejdsvisum udløb i 2002, rejste han hjem til Danmark. To år senere, i 2004, udkom den bog, som Jan Kjær selv regner for sin debut ”Manga – 20 tips og tricks”. Om sin egentlige debut fra 1995 siger han selv: ”Mens jeg arbejdede på [reklamebureauet] fik jeg udgivet min første tegneserie: ‘Vor Frues Orden’. Jeg tæller den ikke rigtig som min debut, fordi den var håbløst naiv og amatøragtig – og jeg gjorde alting forkert, mens jeg arbejdede på den. ” (Jan Kjær: Om Jan. www.jankjaer.dk, 2017-08).

Jan Kjær har siden både som forfatter og illustrator fået udgivet i nærheden af 50 bøger, hovedsageligt til børn og unge. Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder Jan Kjær foredrag og tegneworkshops for børn om manga og Taynikma-universet.

Menneskejægeren – serien

”Han følte sig ikke længere som en del af landsbyen. Shamanens ord havde sat sig fast i hans hoved: ”De, der har været menneskejægere, har alle måttet forlade landsbyen.””

”Menneskejægeren – Et hjerte af sten?”, s. 55.

Jan Kjærs Menneskejægeren-serie består af tre bind: ”Et hjerte af sten?” (2009), ”Uden regler (2009) og ”Kannibalens bytte” (2010).

Drengen Luka er 14 år og skal snart i lære. Ved ”kaldet”, en særlig ceremoni, får alle drenge tildelt en læreplads af shamanen. Luka bliver forfærdet, da shamanen bestemmer, at han skal i lære som menneskejæger. Menneskejægerne har et dårligt rygte. Folk er bange for dem og tror, at de spiser mennesker. Shamanen forklarer Luka, at alle menneskejægere selv kan bestemme, hvordan de bruger deres evner. Endvidere har Luka en særlig evne. Han har ”synet”. Med synet kan Luka se alle menneskers inderste kerne. Han kan se, om de er gode eller onde. Menneskejægeren Gorm tager Luka under sine vinger og sammen begiver de sig ud efter en undvegen fange, soldaten Stenkæbe.

I kamp med Stenkæbe dør Gorm, men det lykkes Luka at overmande den trænede soldat selv. Luka står uden læremester, og han beslutter sig for at søge råd hos shamanen. Shamanen afslører, at han selv engang var menneskejæger. Shamanen er for gammel til at træne Luka, men han kender en menneskejæger ved navn Ezra, som måske vil påtage sig opgaven.

28091966

Luka drager ud for at finde Ezra. Men han er ikke den eneste. Pigen Selina vil også i lære hos Ezra. Selina skyr ingen midler for at få lærepladsen, og Luka må kæmpe for sin plads. Da en anden menneskejæger, Kannibalen, stjæler en bog med magiske hemmeligheder, Jægerbogen, fra Ezra, må Luka og Selina lægge fjendskabet på hylden. Sammen må de forhindre et komplot mod landets konge, skaffe Jægerbogen tilbage og bekæmpe monstret Drakaen.

De tre bøger om menneskejægeren Luka er såkaldte multimodale tekster. Det vil sige, at teksten understøttes og udfoldes gennem andre medier, i dette tilfælde illustrationer. Samspillet mellem tekst og illustration betyder, at læseren kan få hjælp til at afkode teksten indhold ved at ”læse” illustrationerne.

Menneskejægeren-serien følger en hjemme-ude-hjemme-model. Luka, fortællingens helt, lever et stille liv i landsbyen (hjemme), men må drage ud i verden for at finde en læremester (ude). Undervejs skal han gå igennem forskellige prøvelser, førend han til sidst atter kan vende tilbage til landsbyen (hjem). Denne model benyttes oftest i fortællinger om det at blive voksen. Luka forlader ikke kun sit hjem, men også sin barndom, for at drage ud i verden, stå på egne ben og blive voksen.