jan kjær
Foto: Hanne Paludan Kristensen

Jan Kjær

cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2017.
Top image group
jan kjær
Foto: Hanne Paludan Kristensen

Indledning

Menneskejægere, heksepiger, viljetyve og sindssyge PET-agenter i Greve Centeret. Forfatter og illustrator Jan Kjær kommer vidt omkring i sit forfatterskab, men fælles for hans fortællinger er optagetheden af at føle sig forkert, at være ensom, den svære overgang fra barndom til voksenliv og erkendelsen af at man ikke kan klare det hele alene. Om man er en krigernom uden våben eller en ulykkeligt forelsket teenager med evnen til at styre andres handlinger ved hjælp af tankens kraft, så bliver disse eksistentielle udfordringer ganske enkelt lettere at overkomme, hvis man er del af et fællesskab.

47404932

Blå bog

Født: 31. december 1971, Aarhus.

Uddannelse: Uddannet som tegneserietegner på The Joe Kubert School i USA, 1998.

Debut: Vor Frues Orden. Fønix, 1995.

Litteraturpriser: Orlaprisen, 2007 (som illustrator). Læringscentrenes forfatterpris, 2016 (som forfatter).

Seneste udgivelse: Arven. Agama, 2019.

 

 

 

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Mikis mave sugede sig sammen, og hans muskler stivnede, da han så det dybe hul i Mayas pande, hvor kuglen var gået ind. En dråbe trillede ud af såret og trak en stribe af sort blod ned over Mayas ansigt.”

”Englejægeren”, s. 145.

Jan Kjær er født den 31. december 1971 i Aarhus. Allerede da han gik i skole, var han optaget af at fortælle historier gennem tegninger. Og da hans venner stoppede med at tegne, fortsatte Jan Kjær. Som 15-årig kom han i erhvervspraktik på en tegnestue. Mødet med tegnestuens grafiske designer fik stor betydning for Jan Kjærs videre karriere. Selv siger han om dette: ”Finn Nygaard var/er både illustrator, grafisk designer og plakatkunstner. Han var den første, der viste mig, at man kunne leve af at tegne (uden at det var reklame). Da jeg som 15-årig kom ind på hans tegnestue og spurgte, om jeg måtte komme i praktik, sagde han: “ja, hvis du kommer tilbage om en uge med 100 tegninger.” Det gjorde jeg. Så kom jeg i praktik og 3 år senere kom jeg i lære hos ham. (Dan R. Knudsen: A man with a plan … Interview med Jan Kjær. Serieland.dk, 2012-04-25).

Efter at have gjort sin uddannelse færdig arbejdede Jan Kjær på et reklamebureau. At lave reklamer var dog ikke det, han drømte om, så i 1996 tog Jan Kjær til USA. Her blev han optaget på The Joe Kubert School, en skole der udelukkende beskæftigede sig med tegneserietegning. Jan Kjær færdiggjorde skolen i 1998 og kastede sig efterfølgende over filmbranchen. I tre år arbejde han i Hollywood med at lave storyboards, en slags tegnet version af filmmanuskripter. Da Jan Kjærs arbejdsvisum udløb i 2002, rejste han hjem til Danmark. To år senere, i 2004, udkom den bog, som Jan Kjær selv regner for sin debut ”Manga – 20 tips og tricks”. Om sin egentlige debut fra 1995 siger han selv: ”Mens jeg arbejdede på [reklamebureauet] fik jeg udgivet min første tegneserie: ‘Vor Frues Orden’. Jeg tæller den ikke rigtig som min debut, fordi den var håbløst naiv og amatøragtig – og jeg gjorde alting forkert, mens jeg arbejdede på den. ” (Jan Kjær: Om Jan. www.jankjaer.dk, 2017-08).

Jan Kjær har siden både som forfatter og illustrator fået udgivet i nærheden af 50 bøger, hovedsageligt til børn og unge. Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder Jan Kjær foredrag og tegneworkshops for børn om manga og Taynikma-universet.

Menneskejægeren – serien

”Han følte sig ikke længere som en del af landsbyen. Shamanens ord havde sat sig fast i hans hoved: ”De, der har været menneskejægere, har alle måttet forlade landsbyen.””

”Menneskejægeren – Et hjerte af sten?”, s. 55.

Jan Kjærs Menneskejægeren-serie består af tre bind: ”Et hjerte af sten?” (2009), ”Uden regler (2009) og ”Kannibalens bytte” (2010).

Drengen Luka er 14 år og skal snart i lære. Ved ”kaldet”, en særlig ceremoni, får alle drenge tildelt en læreplads af shamanen. Luka bliver forfærdet, da shamanen bestemmer, at han skal i lære som menneskejæger. Menneskejægerne har et dårligt rygte. Folk er bange for dem og tror, at de spiser mennesker. Shamanen forklarer Luka, at alle menneskejægere selv kan bestemme, hvordan de bruger deres evner. Endvidere har Luka en særlig evne. Han har ”synet”. Med synet kan Luka se alle menneskers inderste kerne. Han kan se, om de er gode eller onde. Menneskejægeren Gorm tager Luka under sine vinger og sammen begiver de sig ud efter en undvegen fange, soldaten Stenkæbe.

I kamp med Stenkæbe dør Gorm, men det lykkes Luka at overmande den trænede soldat selv. Luka står uden læremester, og han beslutter sig for at søge råd hos shamanen. Shamanen afslører, at han selv engang var menneskejæger. Shamanen er for gammel til at træne Luka, men han kender en menneskejæger ved navn Ezra, som måske vil påtage sig opgaven.

28091966

Luka drager ud for at finde Ezra. Men han er ikke den eneste. Pigen Selina vil også i lære hos Ezra. Selina skyr ingen midler for at få lærepladsen, og Luka må kæmpe for sin plads. Da en anden menneskejæger, Kannibalen, stjæler en bog med magiske hemmeligheder, Jægerbogen, fra Ezra, må Luka og Selina lægge fjendskabet på hylden. Sammen må de forhindre et komplot mod landets konge, skaffe Jægerbogen tilbage og bekæmpe monstret Drakaen.

De tre bøger om menneskejægeren Luka er såkaldte multimodale tekster. Det vil sige, at teksten understøttes og udfoldes gennem andre medier, i dette tilfælde illustrationer. Samspillet mellem tekst og illustration betyder, at læseren kan få hjælp til at afkode teksten indhold ved at ”læse” illustrationerne.

Menneskejægeren-serien følger en hjemme-ude-hjemme-model. Luka, fortællingens helt, lever et stille liv i landsbyen (hjemme), men må drage ud i verden for at finde en læremester (ude). Undervejs skal han gå igennem forskellige prøvelser, førend han til sidst atter kan vende tilbage til landsbyen (hjem). Denne model benyttes oftest i fortællinger om det at blive voksen. Luka forlader ikke kun sit hjem, men også sin barndom, for at drage ud i verden, stå på egne ben og blive voksen.

Nomerne-serien

””Men hvad er en viljetyv?” spørger Noma, der står helt tæt på Zika. ”Et væsen fra mørkets verden. En viljetyv tjener Skyggekongen,” siger Zika. ”Og når de findes i vores skov, betyder det, at Skyggekongen har fundet en vej ind til vores verden.””

”Viljetyven”, s. 20.

Siden 2012 er der udkommet 10 bind i Jan Kjærs serie om nomerne. Serien adskiller sig fra de fleste andre serie-bøger ved, for langt størstepartens vedkommende, ikke at følge de samme hovedpersoner eller have et fortsat fortællespor fra bind til bind. I stedet tager fortællingerne i Nomerne-serien afsæt i et fælles univers, bestående af Nomerskoven, Nomertræet og Nomerbyen.

Nomerne er et lille folk, der bor i Nomerbyen. Nomerne har forskellige, farvede masker på, der fortæller hvilken slags nom, de er. Den grønne maske tilhører mad-nomerne, der samler føde ind. De blå masker er opfinder-nomernes. De lilla masker tilhører helbrederne, der passer og plejer tilskadekomne nomer. Den orange maske bæres af magikerne. Den gule maske tilhører de nomer, der passer på nomernes transportdyr. Og endelig er der de rødmaskede nomer, der er krigere. Prinsesse Zika er Nomerbyens overhoved og en vis kvinde, der kender til den omgivende verdens farer og har en særlig evne til at lede hver enkelt nom på rette vej.

52666430

I Nomerbyen hersker orden, forstået således, at alle kender deres plads. Afsættet for fortællingerne er ofte, at den eksisterende orden trues af en udefrakommende fare. Det kan være angribende øgler, røvere eller viljetyve. En udvalgt nom får dernæst til opgave at bekæmpe truslen og genoprette freden i Nomerbyen.

Et underliggende tema i mange af fortællingerne om nomerne er at finde sin plads i verden. En ting er at have fået tildelt en maskefarve, men noget andet er at vide, hvordan man f.eks. er kriger. Således følger læseren nomen ud på en rejse, der ikke kun handler om at skabe orden for byen, men også om at blive den, man er udset til at være. At få en identitet bag masken.

Nomerne-serien adskiller sig fra de fleste andre serier ved at udkomme i mange forskellige formater. Således kan man som læser finde nomerne i billedbøger og kapitelbøger, hvilket betyder at bøgerne henvender sig til et bredt felt af læsere.

 

Englejægeren

”Netop da Troels gik forbi hende strejfede, hans hånd hendes arm. Blodet frøs til is i Mayas årer. Det var ikke på grund af berøringen eller hans askegrå hud og det tomme blik i hans øjne. Der var noget helt andet galt. Troels udstrålede ingen aura overhovedet.”

”Englejægeren”, s. 30.

I 2016 udgav Jan Kjær ungdomsromanen ”Englejægeren”, der handler om drengen Miki, der opdager, at han har en særlig evne.

Miki bor i Greve sammen med sin søster og sin mor. Miki har det svært. Han savner sin far, der har forladt familien. Miki pjækker fra skolen, og når han endelig dukker op, bliver han mobbet af Troels fra 8. klasse. Ved et tilfælde opdager Miki, at han kan styre andres handlinger gennem sine tanker. Og da Troels samme dag har været ekstra led, ønsker Miki, at Troels skal komme slemt til skade.

Næste dag kommer Miki i skole til en skræmmende nyhed. Troels er blevet stukket ned. Mens skolelederen giver eleverne beskeden, bliver Miki iagttaget af pigen Maya. Miki er nemlig ikke den eneste, der har en særlig evne. Maya kan se folks aura, en slags lys der omgiver alt levende. Og Maya kan se, at Mikis aura er fuld af frygt i modsætning til resten af skolens elever, hvis aura udstråler sorg og tristhed.

52557070

Inden Maya kan nå at undersøge det nærmere, dukker Troels op. Troels der burde ligge på sygehuset, døden nær. Tilsyneladende er han helt frisk, men Maya ser straks, at Troels ingen aura har. Der er noget grueligt galt. Da Miki og Maya kort efter overrasker en mystisk, mørk skikkelse, i færd med at suge livet ud af Troels, bliver de hvirvlet ind i en kriminalsag med tråde 200 år tilbage i tiden. På flugt fra den skumle PET-agent Schmidt får Miki og Maya brug for deres særlige evner, hvis de skal overleve.

Tematisk kredser ”Englejægeren” om ensomhed og om at gøre det rigtige. Både Miki og Maya føler sig udenfor, fordi de har evner, som ingen andre har. Først da de møder hinanden, kan de dele deres hemmelighed og bryde den ensomhed, de har befundet sig i. Miki og Mayas evner betyder også, at de har en særlig indsigt i og magt over andre. Med evnerne følger et stort ansvar. Evnerne kan nemlig bruges til både godt og ondt. Miki og Maya må undervejs træffe svære valg, og fortællingen er dermed ikke kun en kriminalhistorie med fantasyelementer, men også en dannelsesberetning, der viser hvordan Miki og Maya udvikler sig som mennesker.

 

Genrer og tematikker

Jan Kjær har skrevet og illustreret henved 50 bøger. Blandt hans udgivelser er der både fagbøger om mangategning, tegneserier og kapitelbøger til børn og unge. Fælles for Jan Kjærs bøger er dog, at de fleste kan placeres inden for fantasy-genren. Genren er nært beslægtet med eventyr, og inden for genreuniverset finder man hekse, trolde, dæmoner og andre fantastiske skabninger.

I Jan Kjærs fortællinger foregår handlingen ofte i verdener, der minder om en fjern fortid og som er befolket med mærkelige væsner, mennesker med overnaturlige evner og magiske genstande. Men selvom universet, som fortællingerne foregår i, kan virke fremmed, så er problemstillingerne genkendelige for læseren. Tematisk kredser Jan Kjær i sit forfatterskab om ensomhed, tilhørsforhold og overgangen fra barn til voksen. I ”Englejægerne” kæmper hovedpersonerne Miki og Maya f.eks. med ensomhed, fordi deres evner isolerer dem fra fællesskabet. De er freaks og passer ikke ind i den gældende norm for, hvad der er normalt. I serien om ”Menneskejægerne” befinder Luka sig midt mellem barndom og voksenliv. Hans opgave bliver ikke kun en ydre kamp mod Stenkæbe og Kannibalen, men også en indre kamp for at finde sig til rette med den skæbne, han er blevet tildelt i kraft af sine særlige evner som menneskejæger.

Jan Kjær benytter sig både som illustrator og forfatter ofte af både tekst og billeder, når han fortæller sine historier. Dette er f.eks. tilfældet i ”Taynikma”-serien, der handler om drengen Koto, der opdager, at han har en særlig evne, nemlig skyggekraften. Her er teksten på stort set alle opslag ombrudt af en illustration. Således bliver kapitelroman og tegneserie integreret i hinanden. Dette særlige samspil mellem tekst og illustration har Jan Kjær benyttet til at udvikle et læsesystem til børn, der lige har lært at læse. Systemet hedder LINK. ”Heksebogen”-serien, der handler om pigen Mia, en ung heks, der skal kæmpe mod mørkets magi, er en del af dette system, og her er over halvdelen af teksten spejlet eller gengivet i illustrationerne. Det betyder, at især nye læsere eller børn og unge med læsevanskeligheder har lettere ved at afkode tekstens indhold.

Beslægtede forfatterskaber

I Jan Kjærs forfatterskab støder man som læser flere gange på børn med særlige evner. Evnerne har mange forskellige udtryk og varierer fra aura-læsning i ”Englejægeren” over magi i ”Heksebogen”-serien til det at kunne læse et andet menneskes indre i ”Menneskejægerne”-serien. Netop den sidste evne kan man finde i en anden populær fantasyserie, nemlig Skammer-serien skrevet af Lene Kaaberbøl. Skammer-serien består af fire bind: ”Skammerens datter” (2000), ”Skammertegnet” (2001), ”Slangens gave” (2001) og ”Skammerkrigen” (2003). Serien handler om pigen Dina, der er skammerens datter. Dina og hendes mor besidder en særlig evne. De kan se, om mennesker taler sandt og derfor bliver skammerne tilkaldt, når skyldsspørgsmål skal afgøres i forbindelse med forbrydelser.

Skammerne udfylder en vigtig funktion i samfundet, men fordi de har en særlig indsigt i andre menneskers allermest private og indre liv, lever de som en slags udstødte. Præcis det samme gør sig gældende for Luka, der har synet og derfor kan se ethvert menneskes indre. Han kan bruge sin evne som menneskejæger, men evnen betyder også, at andre mennesker er på vagt, når han er i nærheden. Den særlige evne er for både Luka og Dina en tvetydig gave. En gave der giver dem en uvurderlig fordel i forhold til at overkomme udfordringer på deres vej, men også en gave, der betyder ensomhed og isolation fra fællesskabet.

Karakteristisk for Jan Kjærs forfatterskab er også brugen af tegneserieelementer i kapitelbøger. En anden forfatter, der anvender illustrationer på samme måde, er Lise Bidstrup. Det gør sig f.eks. gældende i Magiens stjerne-serien, hvor søskendeparret Cam og Jules skal samle Magiens Stjerne for at helbrede en dødeligt syg ven. Fælles for de fem bind i serien: ”Madam Vittas hemmelighed” (2012), ”Sorte hånds broderskab” (2012), ”Familiens sorte får” (2012), ”Det skjulte vers” (2013) og ”Rakkerhulen i Chiva” (2013) er, at fortællingen veksler mellem tekststykker og illustrationer i form af tegneseriepaneler. Illustrationerne er således ikke blot understøttende for teksten, de bærer fortællingen frem ved egen kraft.

Bibliografi

Børne- og ungdomsbøger

Kjær, Jan: Cyberzombien fra Subkælderen. Fahrenheit, 2004.
Kjær, Jan: REXMANO 1 – Den Udstødte. Carlsen, 2014.
Kjær, Jan: Englejægeren. Agama, 2016.
Kjær, Jan: Cirklen. Agama, 2018.
Kjær, Jan: Zombie. Agama, 2019. (Assassin, 1)
Kjær, Jan: Arven. Agama, 2019.

Taynikma-serien

Kjær, Jan: Taynikma 1 - Mestertyven. People’s Press Jr., 2005.
Kjær, Jan: Taynikma 2 - Rotterne. People’s Press Jr., 2005.
Kjær, Jan: Taynikma 3 - Soltårnet. People’s Press Jr., 2006.
Kjær, Jan: Taynikma 4 - De glemte katakomber. People’s Press Jr., 2006.
Kjær, Jan: Taynikma 5 - Den hemmelige arena. People’s Press Jr., 2006.
Kjær, Jan: Taynikma 6 - Klanernes kamp. People’s Press Jr., 2006.
Kjær, Jan: Taynikma 7 - Henzels fælde. People’s Press Jr., 2006.
Kjær, Jan: Taynikma 8 - Skyggeskoven. People’s Press Jr., 2006.
Kjær, Jan: Taynikma 9 - Lysets fæstning. People’s Press Jr., 2007.
Kjær, Jan: Taynikma 10 - Den sidste kamp. People’s Press Jr., 2007.
Kjær, Jan: The Saga of Toron 1 – Attack of the Graaws. Malling Beck, 2007.
Kjær, Jan: The Saga of Toron 2 – The Girl from the Mine. Malling Beck, 2007.
Kjær, Jan: The Saga of Toron 3 – Power of Taynikma. Malling Beck, 2007.
Kjær, Jan: Toron-sagaen 1 – Gorokernes angreb. Alinea, 2009.
Kjær, Jan: Toron-sagaen 2 – Pigen fra minen. Alinea, 2009.
Kjær, Jan: Toron-sagaen 3 – Taynikmaens kraft. Alinea, 2009.
Kjær, Jan: Taynikma – Toron-sagaen. People’s Press Jr., 2009.
Kjær, Jan: Taynikma – Legenden om Gekko. People’s Press Jr., 2009.
Kjær, Jan: Taynikma 11/12 – Skyggebæsterne og Teneborea. People’s Press Jr., 2010.
Kjær, Jan: Taynikma 13/14 – Sarinas mareridt og Den skjulte fjende. People’s Press Jr., 2011.
Kjær, Jan: Taynikma 15/16 – Artans valg og Skyggekongen. People’sPress Jr., 2012.

Menneskejægerne-serien

Kjær, Jan: Menneskejægeren 1 – Et hjerte af sten?. Carlsen, 2009.
Kjær, Jan: Menneskejægeren 2 – Uden regler. Carlsen, 2009.
Kjær, Jan: Menneskejægeren 3 – Kannibalens bytte. Carlsen, 2010.

Ekkobasens Helte-serien

Kjær, Jan: Ekkobasens Helte 1 – KimEkko. Gyldendal, 2009.
Kjær, Jan: Ekkobasens Helte 2 – UtzEkko. Gyldendal, 2010.

LINK-serien

Kjær, Jan: LINK 1 – Den magiske hjelm, Carlsen. 2010.
Kjær, Jan: LINK 2 – Heksebogen. Carlsen, 2011.
Kjær, Jan: LINK 3 – Kampen om kronen. Carlsen, 2012.
Kjær, Jan: LINK 4 – Den sorte heks. Carlsen, 2013.
Kjær, Jan: LINK 5 – Den nye heks. Carlsen, 2015.

Nomerne-serien

Kjær, Jan: Nomerne 1 – Den magiske nom. Agama, 2012.
Kjær, Jan: Nomerne 2 – Nomertræets helte. Agama, 2012.
Kjær, Jan: Nomerne 3 – Dragesværdet. Agama, 2012.
Kjær, Jan: Nomerne 4 – Nomernes hemmelige beskytter. Agama, 2013.
Kjær, Jan: Nomerne 5 – Nomernes vilde væddeløb. Agama, 2013.
Kjær, Jan: Nomerne 6 – Trikozappen. Agama, 2014.
Kjær, Jan: Nomerne 7 – Manta og Skovpiraterne. Agama, 2015.
Kjær, Jan: Nomerne 8 – Den eventyrlige rejse. Agama, 2015.
Kjær, Jan: Nomerne 9 – Viljetyven 1. Agama, 2016.
Kjær, Jan: Nomerne 10 – Viljetyven 2. Agama, 2017.

Fagbøger

Kjær, Jan: Manga – 20 tips & tricks. Fahrenheit, 2004.
Kjær, Jan: Politikens bog om Digital Illustration. Politiken, 2006.
Kjær, Jan: Lær at tegne fantasy. Politiken, 2007.
Kjær, Jan: Taynikma Tegneskole. People’s Press Jr., 2008.
Kjær, Jan: Mangaens magi. Carlsen manga, 2008.
Kjær, Jan: Flottere Fotos. Fahrenheit, 2009.
Kjær, Jan: Det gode plot. Agama, 2019.

Tegneserie

Kjær, Jan: Vor Frues Orden. Fønix, 1995.

Om forfatterskabet

På Jan Kjærs hjemmeside kan man læse om kommende udgivelser og arrangementer.
På filmstriben kan du se Taynikma-tegnefilmen ”Legenden om Rax”.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jan Kjær

Kilder citeret i portrættet