Jonas Kleinschmidt zoomer i sine ungdomsromaner ind på drengefiguren – og romanen ”Drengene” bliver på den måde en favnende overskrift for det foreløbige forfatterskab, der er optaget af det stof, som sådan en dreng er gjort af. En forfatter som Jesper Wung-Sung, der som en art litterær mandeforsker i både ungdoms- og voksenromaner skildrer den maskuline figur i alle dens livsfaser, er oplagt at sammenligne med. Hos begge forfattere er der også gennemgående noget eksistentielt på spil for den unge: Hvordan skal man dog være menneske her i verden?
Tonen i Jonas Kleinschmidts bøger er præget af en inderlighed og oprigtighed, som kan minde om Klaus Lynggaards ungdomsbøger, f.eks. klassikeren ”Martin & Victoria” (1985) der fremhæves af Kleinschmidt selv som inspirationskilde. Klaus Lynggaard er som Jonas Kleinschmidt også musikanmelder, og musikken spiller en stor rolle i begge forfatterskaber, både som et centralt element i de detaljerede beskrivelser af ungdomslivet og på et mere øvre niveau som en fortolkningsramme for begivenhederne. F.eks. lader Kleinschmidt hovedpersonen i ”Dig & mig & Zlatan” bemærke, at hans fars yndlingssang var ”Not born to follow”, og netop det unge menneskes ambivalens ved på den ene side at søge trygheden i gruppen og samtidig eje en længsel efter at stå ud som selvstændigt individ fylder ikke bare i ”Dig & mig & Zlatan”, men også i ”Drengene” og ”Englene over København”.
Også Bjarne Reuter bør nævnes i forhold til skildringer af det unge individs udfordringer i forhold til gruppen med stor vægt på genkendelighed og realistiske detaljer: I klassikeren ”Zappa” (1977) om det store barns udfordringer med de farlige gruppemekanismer, og i ”Når snerlen blomstrer” (1983) om den unges.