Jonas Kleinschmidt
Foto: Ivan Boll / Turbine

Jonas Kleinschmidt

cand.mag. Nanna Laudrup, Bureauet, april 2020.
Top image group
Jonas Kleinschmidt
Foto: Ivan Boll / Turbine

Indledning

Jonas Kleinschmidts romaner handler om det nære ungdomsliv i den privilegerede øvre middelklasse i forstaden. Hvad optager egentlig drenge i de tidlige ungdomsår? Indlevende og medvidende dykker bøgerne ned i betydningen af venskaber, gruppepres, sorg, fodbold og musik. I den historiske roman ”Englene over København” (2020) skildres også Danmark under besættelsen, og som i de øvrige bøger er det her det unge menneskes identitet, der er i spil.

47848067

 

Blå bog

Født: 1982 i Sorgenfri.

Uddannelse: Cand.mag. i dansk og kulturformidling, Københavns Universitet.

Debut: Dig & mig & Zlatan. Turbine, 2017.

Litteraturpriser: Nomineret til Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, 2019.

Seneste udgivelse: Englene over København. Turbine, 2020.

Inspiration: Peter Højrup, Lone Aburas, Peter Adolphsen og J.M. Coetzee.

Musik, især ny dansk hiphop, og store fodboldspillere som Zlatan Ibrahimovic.

Artikel type
boern

Baggrund

”Så hører jeg et skrig. Det kommer et stykke væk fra. Så et til. Så flere skrig på én gang. Raf flyver op ad trappen. Pludselig er han væk. Jeg vender mig om og stirrer ind i det støvede mørke. Jeg kunne så let som ingenting gå tilbage. I sikkerhed. Og lige i det øjeblik ved jeg, hvorfor min farfar altid begyndte at græde, når han talte om bombeflyene over København.”
”Englene over København”, s. 167.

Jonas Kleinschmidt er født i 1982 i Sorgenfri. Han er cand.mag. i dansk og kulturformidling fra Københavns Universitet og har i en årrække arbejdet som musikredaktør og musikjournalist for bl.a. Soundvenue og Politiken. Han har også bidraget som paneldeltager og musikekspert i Politikens Poptillæg, P6Beat, Radio24syv og TV2 NEWS. Den store musikviden løber som en rød tråd igennem hans forfatterskab, hvor citater af rapperne Gilli og Sivas indgår som et naturligt led i skildringen af ungdomsmiljøet.

I Kleinschmidts ungdomsromaner er hovedpersonerne drenge, og for dem spiller ikke bare musik, men også fodbold en stor rolle. Forfatteren fortæller i et interview om brugen af fodboldikonet Zlatan Ibrahimovic i sin debutroman ”Dig & mig & Zlatan” (2017): ”Zlatan er jo kongen. Jeg bliver virkelig ikke træt af ham. Og han er jo bare endeløst fascinerende. At den her store, muskuløse mand kan bevæge sig så yndefuldt på en fodboldbane. At han så samtidig virker som et godt menneske, en god far og en fremragende rollemodel gør ham jo kun endnu mere beundringsværdig. Bogens hovedperson Lasse mangler en ledende skikkelse i sit liv. Det finder han i Zlatan. Men Zlatan er også med i bogen, fordi jeg ville forsøge at beskrive det poetiske og skønne ved fodbold. Det enestående solomål. Det repræsenterer Zlatan bedre end nogen andre i hans generation, synes jeg.” (Thomas Behrmann: Interview med forfatter Jonas Kleinschmidt. Horsens Bibliotek, 2017-10-13).

Kleinschmidt er optaget af, at der mangler aktuelle, seriøse ungdomsbøger direkte rettet til drenge. Han er særligt interesseret i gruppedynamikkens faldgruber og fortæller: ”Når jeg kigger tilbage, så tænker jeg, gud hvor var det heldigt, at det ikke gik mere galt for os. Og sådan tror jeg, at mange tænker, når de ser tilbage på deres ungdom.” (Pernille Borenhoff: Forstadsdrenge i flok. Det Grønne Område, 2018-11-20). Romanerne har på den måde et personligt afsæt, og det gælder også den historiske roman ”Englene over København”, som er skrevet på baggrund af Kleinschmidts morfars traumatiske oplevelser.

Jonas Kleinschmidt har tillige skrevet den finurlige billedbog ”Når de små søde børn sover” (2020) med illustrationer af Lilian Brøgger, og ligesom i ungdomsromanerne danser mor også her på bordene, når far spiller musik fra deres ungdom.

Dig & mig & Zlatan

”Det var yndefuldt, men det havde også noget tromlende og uskønt over sig, som Lasse elskede, og som hverken Messi, Ronaldo eller nogen andre kunne matche. Zlatan gik selv. Han ville selv, og han kunne selv. Og det ville han vise hele verden. Ja ja, fodbold var en holdsport og alt det der, men nogle gange måtte man gå selv. Det sidste var noget, hans storebror altid havde sagt.”
”Dig & mig & Zlatan”, s. 11-12.

I 2017 udkom ”Dig & mig & Zlatan”, der er Jonas Kleinschmidts debutroman. Her skildres hovedpersonen Lasse, som går i 9. klasse og har det rigtig skidt. Hans storebror Martin er død ved en bilulykke for to år siden, og hans forældre har lige siden været skygger af sig selv. Lasse er derfor meget ensom, han har trukket sig fra kammeraten Oliver og er så usikker og selvbevidst, at han knap kan træde ind i klasselokalet uden at bekymre sig om, hvordan han ser ud, og hvordan hans stemme lyder. I Lasses stille tilværelse er der heldigvis to ting, der får hjulene til at dreje rundt: Fodbold og musik. Zlatan Ibrahimovic er Lasses store fodboldidol, og i hans overlegne og enspænderprægede spillestil finder Lasse glæde og mod, men stilstanden synes ubrydelig.

53354939

Så sker der heldigvis noget: Tobias, den nye dreng i klassen, er lige præcis den ven, der skal til, for at Lasse kan finde fremdrift og glæde i tilværelsen igen. For Tobias er Lasses modsætning: Fuld af selvtillid, let til smil og glad af sind. Lasse er selvfølgelig frygtelig usikker, for han kan hurtigt mærke, at han har noget på spil over for Tobias. Heldigvis afvæbner Tobias det skrøbelige scenarie, og de bliver rigtig gode venner. Med Tobias tilføres Lasses tilværelse nye, tiltrængte perspektiver – positivt i form af hans farverige mor, Suzette, der som ung har haft en affære med Bruce Willis på Kreta. Men også negativt med en ubehagelig stedfar, der bringer sider frem i vennen, som Lasse ikke helt kan forliges med. I venskabet lærer Lasse derfor sig selv bedre at kende, og bærende elementer i hans eget liv og i hans egen personlighed toner frem.

Tematisk kredser romanen om sorg, tab, ensomhed og venskabets betydning og muligheder for at finde tilbage til sin egen indre styrke. Venskabet med Tobias påbegyndes som en redningsplanke for Lasse, men som det vokser, styrkes Lasse, og til slut vendes rollerne ligefrem rundt. På den måde mærker Lasse sin integritet trods pres både udefra og indefra, og han formår at frigøre sig fra det ensomme og sorgfyldte liv og bevæge sig hen imod en friere, mere åndbar tilværelse. Som sit idol Zlatan ønsker Lasse nemlig at turde gå selv, og det tør han i romanens slutning.

Drengene

”Jeg er kommet videre, er det ikke det, man siger? Har lagt fortiden bag mig, så godt jeg kan. Alligevel sidder jeg her og føler mig, hvad skal man kalde det, utilpas? Forkert? Beskidt? Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det. (…) Men fej, det kan man ikke kalde mig. Og det var ikke min skyld. Det var det ikke. Det var ikke min skyld.”
”Drengene”, s. 25.

”Drengene” fra 2018 er Jonas Kleinschmidts anden roman, og både stemnings- og tempomæssigt adskiller den sig meget fra debuten ”Dig & mig & Zlatan”. Her er fokus sat på gruppedynamikken i en drengegruppe, hvor dramaet og katastrofen lurer i horisonten.

Hovedpersonen Jakob vokser op sammen med vennerne Pjevs, Bjørn, Sebastian, Carl og Bornholmeren i en forstad til København. Drengene møder hinanden allerede ved skolestart og holder sammen frem til en skæbnesvanger sidste skoledag i 9. klasse. Jakob bearbejder ulykken ved at fortælle gruppens historie to år efter, hvor han fortsat plages af skyldfølelser.

54966490

Vennerne kender hinanden virkelig godt. Nok også for godt. Jakob fortæller tidligt i sin beretning, at kammeraten Sebastian f.eks. kan få det uhyre dårligt af at spise noget, der er for gammelt, men at gruppen aldrig udnytter den viden. Det passer bare ikke. Senere udnytter Jakob nemlig sin viden om en anden af vennens svage sider, og det får store konsekvenser. Hele romanen er præget af jeg-fortællerens nagende skyldfølelse over det, der skete, og hans forsøg på at gennemtrevle venskabet i gruppen fra første til sidste dag bæres af en trang til at forstå, hvordan det kunne gå så galt for lige præcis dem som gruppe.

Romanen søger at favne det hele – alle gruppens medlemmer, udvikling, begivenheder og stemninger, fra drengene er helt små og skolestartere, til de går ud af skolen som teenagere. Plottet bygges op med suspense, for man ved fra starten, at en tragedie vil indtræffe, men man forsøger hele vejen igennem at regne ud, hvad der er sket. Det fylder også at gennemskue jeg-fortælleren, Jacob. Er han nu også så troværdig, som han godt vil fremstå? Og er gruppens venskab så stærkt, som han påstår?

Tematisk har romanen en mærkbar tyngde. Gruppepres og medløberi løber ildevarslende nedenunder beskrivelserne af det ubekymrede ungdomsliv, og alvoren sætter sig igennem via romanens indtrængende og skæbnesvangre tone. Samtidig er fortællingen gennemsyret af jeg’ets kærlighed til barndoms- og ungdomskammeraterne og hans sorg over at have mistet dem. For hvem er han nu uden gruppen? Usagt og uerkendt er det i virkeligheden det spørgsmål, der nager ham mest.

Englene over København

”Det var en fejl. Over 100 uskyldige mennesker mistede livet den dag på grund af en fejl. Men missionen lykkedes. Missionen var en succes. Jeg lukker siden ned og lægger telefonen fra mig på gulvet. Jeg ligger på ryggen og stirrer op i loftet. Så begynder jeg at græde.”
”Englene over København”, s. 218.

”Englene over København” er en poetisk titel til en roman, der handler om den største nyere katastrofe i Danmarkshistorien, nemlig englændernes fejlbombardement af Den Franske Skole i 1945 under Anden Verdenskrig. Jonas Kleinschmidts roman fra 2020 skildrer sorg, tragedie og venskab med en varme, der samtidig også tillader plads til at opleve katastrofen uden at forklejne den.

47848067

Johannes er 17 år og overrumplet af sorg. Hans farfar er netop død, og han flygter fra dødslejet og ud i skoven på en stjålet cykel. Her møder han en dreng på sin egen alder, som han følger med hjem, og da han er ved at blive kørt over af en sporvogn og støder på nazisterne på Frederiksbergs gader og stræder, går det efterhånden op for ham, at han er ude på en tidsrejse og er tilbage i 1945 – og har mødt sin farfar som ung. De to jævnaldrende drenge opbygger hurtigt et tillidsforhold, og Johannes når også at lære farfaderens venner at kende, før den store katastrofe indtræffer, og Den Franske Skole bombes. Johannes og farfaderen deltager i redningsarbejdet, og Johannes tager bevæget og forandret tilbage til sin egen tid, hvor han nu, med en afgørende ny forståelse af sin farfar, er i stand til at tage afsked med ham.

Med bogens brug af tidsrejsen opnås rammeromanens effekter. Vi har yderst en nutidig, realistisk ramme og indeni en fortidig, mere surrealistisk historie fra 1945, hvor Johannes er jævnaldrende med sin egen farfar. Det fortællergreb leger med, at læseren på samme måde som Johannes oplever Danmark under besættelsen helt tæt på, og via hans øjne får lov at undre sig over tøjstil, gammeldags udtale, madlavning osv. I stedet for mere simpelt at lade romanen foregå i 1945, så ophæver tidsrejsen den moderne læsers naturlige distance til den historiske periode, og på den måde muliggøres identifikationen med den 17-årige hovedperson.

En central tematik er Johannes’ krise med at acceptere tabet af sin farfar. Den sorgproces skildres håndgribeligt med tidsrejsen og efter den klassiske eventyrmodel ”hjemme – ude – hjem”. Ved dødsfaldet er Johannes hjemme, men chokeret drives han ud i skoven på den dannelsesrejse, der modner ham til at kunne vende hjem igen og rumme tabet og sorgen.

Genrer og tematikker

Jonas Kleinschmidts ungdomsromaner er moderne dannelsesromaner, det der især inden for film kaldes coming of age-genren. Tilgangen er realistisk, og en empatisk interesse for, hvad der rører sig i det unge menneske betyder, at det er følelserne og de subtile mekanismer imellem mennesker, der optager bøgernes drenge. Og hovedpersonerne er konsekvent drenge: Det er drengeværelset, læseren er en flue på væggen hos, og det er fodboldstrømper, der trækkes på, ikke nylonstrømper. Piger og forældre skildres med forventet distance, og en stærk fascination af venskabets betydning for den store dreng og unge fyr bærer bøgerne.

I de foreløbig tre romaner fornemmes et fælles alter ego, der i forskellige scenarier oplever ungdommen på ny – fascineret og frygtsomt. Det er en central tematik i bøgerne, at hovedpersonen er ramt af en stor sorg og for at finde sin egen vej ud af den må udvikle sig. Gode hjælpere er fodbolden og musikken, både for den enkelte unge og for at spinde venskaber sammen. En tematisk fællesnævner er også vigtigheden af at værne om sin integritet og den mulighed for at finde styrke og identitet, der ligger i at hjælpe og være stærk for andre.

Der er tale om opbyggelige ungdomsromaner, men der er også skarpe kanter. Budskabet er nemlig, at vejen fra barn til voksen er turbulent, og at det er uundgåeligt at slå sig. Det ses særligt tydeligt i ”Drengene”, der betoner ansvarlighed – for sig selv og for at finde sin egen vej i livet, og for de andre i gruppen. Hovedpersonen trådte forkert og må leve med sin skyld. I ”Englene over København” kræver det forskellige greb at holde tungen lige i munden som ungdomsroman: Intentionen er at skildre krigens blodige alvor, men det er stemningen og ikke blodet, der er i fokus, og børn er derfor enten i live eller døde – det frygtelige indimellem beskrives ikke, og herved overholdes genren.

Beslægtede forfatterskaber

Jonas Kleinschmidt zoomer i sine ungdomsromaner ind på drengefiguren – og romanen ”Drengene” bliver på den måde en favnende overskrift for det foreløbige forfatterskab, der er optaget af det stof, som sådan en dreng er gjort af. En forfatter som Jesper Wung-Sung, der som en art litterær mandeforsker i både ungdoms- og voksenromaner skildrer den maskuline figur i alle dens livsfaser, er oplagt at sammenligne med. Hos begge forfattere er der også gennemgående noget eksistentielt på spil for den unge: Hvordan skal man dog være menneske her i verden?

Tonen i Jonas Kleinschmidts bøger er præget af en inderlighed og oprigtighed, som kan minde om Klaus Lynggaards ungdomsbøger, f.eks. klassikeren ”Martin & Victoria” (1985) der fremhæves af Kleinschmidt selv som inspirationskilde. Klaus Lynggaard er som Jonas Kleinschmidt også musikanmelder, og musikken spiller en stor rolle i begge forfatterskaber, både som et centralt element i de detaljerede beskrivelser af ungdomslivet og på et mere øvre niveau som en fortolkningsramme for begivenhederne. F.eks. lader Kleinschmidt hovedpersonen i ”Dig & mig & Zlatan” bemærke, at hans fars yndlingssang var ”Not born to follow”, og netop det unge menneskes ambivalens ved på den ene side at søge trygheden i gruppen og samtidig eje en længsel efter at stå ud som selvstændigt individ fylder ikke bare i ”Dig & mig & Zlatan”, men også i ”Drengene” og ”Englene over København”.

Også Bjarne Reuter bør nævnes i forhold til skildringer af det unge individs udfordringer i forhold til gruppen med stor vægt på genkendelighed og realistiske detaljer: I klassikeren ”Zappa” (1977) om det store barns udfordringer med de farlige gruppemekanismer, og i ”Når snerlen blomstrer” (1983) om den unges.

Bibliografi

Romaner

Kleinschmidt, Jonas: Dig & mig & Zlatan. Turbine, 2017.
Kleinschmidt, Jonas: Drengene. Turbine, 2018.
Kleinschmidt, Jonas: Englene over København. Turbine, 2020

Børnebog

Kleinschmidt, Jonas: Når de små søde børn sover. Turbine, 2020. Illustreret af Lilian Brøgger.

Fagbøger

Kleinschmidt, Jonas: Gilli – fra blokken til toppen (fra serien Unge danske rappere). Turbine, 2019.

Om forfatterskabet

Web

Her kan man finde oplysninger om udgivelser, omtaler mm.
Forfatterens Twitter-profil, hvor han blandt andet skriver om musik og litteratur.

Artikler

Weekendavisen, 2020-03-20.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jonas Kleinschmidt

Kilder citeret i portrættet

Det Grønne Område, 2018-11-20.