Roskva Koritzinskys novellesamling ”Jeg har ennå ikke sett verden” fra 2017 (”Jeg har endnu ikke set verden”, 2018) består af seks noveller, der alle undersøger temaerne kærlighed, intimitet og identitet. Der er ikke meget handling i novellerne, der i stedet er bygget op med inspiration fra collagen eller filmens verden. I bidder, brudstykker og skarptskårne sætninger får læseren indblik i karakterernes livsverdener, som ikke ligefrem er lyse og lette.
I titelnovellen sørger fortælleren over en afdød partner. Det er syv måneder siden, han gik bort, og fortælleren gemmer stadig hans ting for at bekræfte, at deres forhold overhovedet var virkeligt. Hvorfor forholdet føles uvirkeligt, giver novellen ikke et entydigt svar på, men det kan handle om, at de var fremmede for hinandens universer. Som hun siger det: ”du kom fra mørket, mens jeg bare var en blind passager.” (s. 35). Mørket er stoffer, men det er også en opvækst præget af omsorgssvigt.
Hun beskriver ham videre: ”Din respekt for alt som fandtes. Viljen til at lade det være som det er. Kun forsigtigt løfte det op og se på det og stryge over det med fingerspidserne.” (s. 41). Umiddelbart lyder det meget smukt, men den afsluttende sætning kan pege på hans manglende evne til at engagere sig fuldt og helt. Novellen slutter med, at fortælleren ønsker at tillære sig denne evne – måske for at skærme sig mod yderligere sorg.
Det er et tema, der går igen i flere noveller – den ide, at man kan være i verden (i et kæresteforhold især) uden straks at ville påvirke og ændre verden eller den anden. Umiddelbart lyder det jo som den største kærlighedserklæring at lade sin partner være, som han/hun er, men ofte handler det om at mangle evnen til tilknytning. Det gælder også for samlingens første novelle ”Ikke noget om kærlighed”, hvor to unge mennesker indleder et forhold. Umiddelbart accepterer kvinden alle mandens frastødende vaner, og det viser sig, at hun blot er ude af stand til at engagere sig følelsesmæssigt.
Et andet centralt tema i novellesamlingen er dysfunktionelle forhold mellem børn og forældre. Det gælder ikke mindst i novellen ”En enkelt rynke i panden”, hvor datteren kommer hjem til sin mor, fordi hun er lykkelig, men aldrig får fortalt sin mor om denne lykke.