Aktuelt værk: Snydt ud af næsen

Citat
””Ja, hold nu op, hvor du ligner din far,” sagde Henrik. ”Det er da egentlig helt utroligt, at det er muligt at ligne nogen så meget.” Hans far var høj og behåret. Hans far havde rynker i panden, som ikke gik væk, når han slappede af. Hans far havde fem dvd’er med pornofilm liggende under lamellerne og et bat stående under sengebordet. Hans far haltede lidt på det ene ben og hostede slim op i toiletvasken hver aften og glemte at skylle det ud.”
”Snydt ud af næsen”, s. 96-97.

De seksten tekster i Thomas Korsgaard novellesamling ”Snydt ud af næsen” fra 2024 tegner et mistrøstigt billede af en egn, hvor svigt og fattigdom er fremherskende i de komplekse og kærlighedsfattige relationer.

I den første novelle, ”Snak”, har drengen Theo fået ødelagt sine briller af klassekammeraten Kevin, men tør ikke sige det til sin far, for ”Kevin sagde, at han ville rive mine øjenbryn af, hvis jeg sagde det til nogen.” (s. 14). Theos psykologfar vil rede trådene ud, så de kører hjem til Kevin, der bor med sin far i et faldefærdigt hus. Kevins far Åge er ikke imponeret over alle de ”fine bøsseord”, så han giver Theos far en stak kontanter for brillerne og går ind og råber truende ad sin søn.

137461102

I den dialogbårne tekst udstikker Korsgaard en række af samlingens temaer og karakterer: et stort spænd i måder at være familie på, skam og frygt, tung underklasse, vold og den forknytte og den forsømte Kevin, hvis familie går igen i flere noveller. En forseelse for ti år siden har udstødt Åge i så høj grad, at han ikke engang kan købe brænde på trælasten.

”Stedets eneste gæster” handler om storbyparret Oliver og Johannes, der har booket værelse på det, de troede var en romantisk kro, men som viser sig at være et slidt sted uden hverken kagebord eller gæster, ”René” om Patrick og hans mor Pernille, der bliver sat på gaden af fogeden, og ”Hårdt liv” om Alexander, der opsøger sin søster Mia i den købmand, hvor hun arbejder efter at være kommet ud af fængslet for vold. De er ikke enige om, hvordan de skal forstå deres barndom, og hun afviser Alexanders ønske om at trække hende væk fra det indspiste: ”Det er desværre ikke alle, der bare kan skride og leve et spændende liv” (s. 314).

Det er tungt at læse novellerne, fordi børnene bærer deres forældres skæbne med sig som en ufrivillig arv. Kevin vil altid være klovbeskærer Åge Jørgensens søn og derfor udstødt som sin far, og volden bliver siddende i dem, der er vokset op med den. Indlejret i den konfliktsky selvgodhed og insisteren på at passe sig selv er der en foragt for københavnere og homoseksuelle og højtuddannede, for man skal sandelig ikke tro, man er noget.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Snydt ud af næsen"