På flere måder er Thomas Korsgaards forfatterskab at sammenligne med franske Édouard Louis’. De er født med få års mellemrum, debuterede begge, da de var i begyndelsen af tyverne, med selvbiografiske romaner, der handler om at vokse op i udkantsområder, hvor der er lige så få penge som kulturel stimulering. Louis’ debut ”Færdig med Eddy Bellegueule” (2015) er både form- og indholdsmæssigt en fransk pendant til Korsgaards debut, da den også nænsomt fortæller om en ung dreng, der ikke passer ind – her i et udpræget machosamfund, der ikke giver plads til en følsom, homoseksuel dreng.
Knud Romer skriver i erindringsromanen ”Den som blinker er bange for døden” (2006) også ”fra hovedstolen”, det vil sige, at han bruger stof fra sin egen opvækst, men skriver litterært om, hvordan det var at vokse op i et samfund, hvor man føler sig ekskluderet.
En forfatter fra samme debutantårgang som Korsgaard, der også skriver fra et landperspektiv, er Malte Tellerup. Hans romandebut ”Markløs” (2017) har ligeledes selvbiografiske træk og fortæller om brødrene Malte og Emil, der gennem tre dage går over Fyn. Her fylder registreringerne af et landskab, der er under forandring som følge af landbrugslukninger, samt de forandringer en skilsmisse skaber i en familie. En anden, der har skrevet om landbrugslandet Danmark, er Hans Otto Jørgensen, blandt andet i hans trilogi ”Ida og Axel”. Han kommer fra en landmandsfamilie, er selv uddannet inden for faget og har skrevet debatindlæg og kronikker i anledning af, at hans bror gik konkurs med familielandbruget.
Den litterære figur, Thomas Korsgaard har skabt af sig selv, kalder han for en stuntmand (Simon Roliggaard: Lige om lidt kommer katastrofen. Lige om lidt eksploderer min far. Politiken, 2017-01-28), hvilket er et begreb, den norske forfatter Per Petterson også bruger om sin genkommende romanfigur Arvid Jansen. Arvid Jansen deler mange træk med sin forfatter men stritter også i andre retninger. På samme måde performer Tue i Thomas’ sted.