Hvis der skulle komme et menneske forbi

Citat
”Bitten fik øje på mig.
’Din mor er vist blevet syg.’
Hun tog et hiv til af cigaretten. Min mor holdt vejret. Så skreg hun højt.
’Jeg vil dø!’ skreg hun. Det føltes, som om det, hun sagde, savede sig igennem mine knogler.
’Det kommer du nok også til før eller siden,’ forsøgte Bitten og grinede, men min mor græd bare videre.”
”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, s. 119.

Thomas Korsgaards debut ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” (2017) er en dybt personlig roman baseret på forfatterens egen opvækst. Bogen handler om Tue, der vokser op omgivet af trusler: 00’ernes finanskrise er ved at ruinere forældrene; farens iltre temperament kan hvert minut gå i udbrud, og internetkasinoers falske lykønskningstoner truer med at trække moren helt væk fra virkeligheden. Og så er der døden, som Tue hele tiden mærker hænge over sig.

Gården langt væk fra alting er et sølle sted at vokse op, og Tue tvinges da også til hurtigt at blive moden – selv om det er svært for ham altid at gøre det rigtige. Ved romanens start er han 12 år gammel, og familien, som knap nok hænger sammen i forvejen, udsættes for endnu en rystelse, da de tre børns nye lillesøster er død ved fødslen. Moren bliver deprimeret og begynder at spille på nettet, og farens afstumpede gemyt er kun i stand til at vise ømhed for gårdens mange vilde hunde. Økonomien er ussel, og da faren må lade sin mere succesfulde bror overtage dele af gården, hjælper det ikke på hans humørsyge. Tue lykkes ikke altid med at træde varsomt nok omkring ham – prisen? En overfusning, lussing eller at blive lukket ude i sneen i strømpesokker. Der er få steder, Tue rigtig trives, og da hans seksualitet så småt spirer frem, passer heller ikke den ind i det snæversynede miljø.

52889111

Romanen giver et både groft og følsomt indblik i en familie, der bare slet ikke fungerer. Stilen er præget af fintfølende beskrivelser fra et helt ungt menneskes perspektiv, og Korsgaard registrerer let den hårfine balance i familien mellem ”alt er okay” og ragnarok. Den meget lidt romantiske beskrivelse af livet på en gård, der er ved at smuldre, er meget virkelighedstro. Lugten af gylle – eller penge, som Tues far kalder det – og brændte dyr hænger overalt suppleret af magtesløsheden i det klondikeagtige samfund, hvor selv et lille fejltrin kan resultere i et øgenavn for livet. På trods af fortællingens hårdhed løber der en tung, sort humor i karaktertegningerne. Morens venindes gentagne ”forsadanda”, farbrorens floskler som ”Det går op, og det går ned” og beskrivelsen af mormor og O.P.’s bugnende lager af Quality Street er med til at løsne tungsindet en smule.