Karakteristisk for Krachts skrivestil er den overbevisende måde, hvorpå han roman for roman komplet varierer sin tone og stil. Han er så mangefacetteret en stilist, at der i de forskellige bøger også fornemmes forskellige inspirationskilder. I romanen ”1979”, der handler om en ung mands ophold i Iran under den iranske revolution, skildres den vestlige dekadence med samme imponerende detaljeringsgrad og samtidig lumpne og overfladiske ”glatte” tone, som den britiske forfatter Christopher Isherwood i dennes miljøskildringer i f.eks. romanerne ”Ene mand” (1964) og ”Mr. Norris skifter tog” (1935), hvor sidstnævnte i øvrigt skildrer det dekadente Berlin op til Anden Verdenskrig, ligesom vi ser i ”De døde”.
En helt anderledes stilistisk pen har Kracht taget i hånden i roadtrip-romanerne ”Faserland” (1995) og ”Eurotrash” (2021). De er omdiskuterede pga. deres stærke autofiktive karakteristika, men her er det centralt, at Kracht selv understreger, at de to romaner er fiktion, og herunder at have været inspireret af Bret Easton Ellis’ ekstreme roman ”American Psycho” (1991) (Adam Paulsen: Tysk poplitteraturs enfant terrible. Information, 2024-01-05). Kracht betragter selv ”Faserland” som en tysk version af Ellis’ vanvittige værk, der handler om overklassesamfundet, hvor man ikke engang kan genkende hinanden, men ligefrem til stadighed forveksler hinanden, og hvor identitetsmarkørerne er de dyre tøjmærker og popmusikken.
Der ses hos Kracht inspiration fra Jorge Luis Borges (1889-1986). ”Eurotrash” indledes med et citat af argentineren: ”Hvis du elsker Tyskland, så lad hellere være med at besøge det”, og romanen ender ved hans grav i Zürich. At pege på Borges så eksplicit er et vink til læseren om også hos Kracht at være på vagt over for et fortæller-jeg, der spinder historier for læseren i en konstant leg med fiktionens konventioner og i en afklaret, ironisk stil.
Også til den danske ekspressionist Tom Kristensen (1893-1974) kan der fra Kracht trækkes en tråd. Hvor Kracht i ”Imperium” (2013) lader sin hovedperson August Engelhardt forlade Vesten for at dyrke det primitive som ideal og dø alene i Sydhavet, sindsforvirret og underernæret, drages Tom Kristensens alter ego, Ole Jastrau, på selvdestruktiv vis af Østens mystik som en kilde til noget mere oprindeligt i København i ”Hærværk” fra 1930.