Christian Krachts ”Imperium” fra 2012 (”Imperium”, 2013) er en moderne robinsonade, som beskriver den autentiske historie om den samfundsrebelske antihelt August Engelhardt, der i begyndelsen af 1900-tallet drog ned til de tyske kolonier i Sydhavet (det nuværende Papua Ny Guinea), købte sin egen ø og i en snes år overlevede på en kost bestående af kokosnødder og afskårne tommelfingre. Efter Anden Verdenskrig blev han fundet, sindsforvirret og udsultet, af amerikanerne, og på bedste ironiske Kracht-vis introduceret til cola!
50633985
Komikken er til tider absurd, og det ses også i de detaljerede skildringer af det øvrige persongalleri, der er en farverig samling af enere og egenartede personligheder, der – som Engelhardt – alle prøver at finde deres vej i en mærkværdig verden, hvor et stærkt fokus på krop og sundhed betød en fascination af ”det primitive”. Langt væk fra den vestlige industrialisering findes her en mulighed for at lade sig falde udenfor civilisationens snærende rammer og udleve religiøse ideer om nudisme og guddommelige næringskilder.
Stilistisk tematiserer romanen filmens verden via sanselige ydre fremstillinger af afrundede scener. Læseren oplever det nærmest som et kamera, der panorerer rundt, på tværs af tid og sted, formidlet af den alvidende, og ofte ironiske, fortæller. Det filmiske præg understøttes også eksplicit, som her ved bogens slutning hvor der elegant bindes en sløjfe til indledningen helt ned til samme eksakte ordvalg – blot med den vigtige forskel, at afslutningen iblander filmtermer: ”Kameraet zoomer ind, en tuden, skibsklokken kalder til frokost, og en mørkhudet statist (der ikke senere dukker op igen i filmen) skridter stille og med bløde fødder overdækket af for med et forsigtigt skulderklem at vække de passagerer, der straks efter den yppige morgenmad atter var faldet i søvn.” (s. 219). Flue på væggen-illusionen er på samme tid understreget og brudt – for historien er netop fortalt, og du har som læser ladet dig forføre af denne forunderlige og tilsyneladende autentiske fortælling: Men har du været en vågen læser? Eller er du mageligt slumret hen?