Beviset

”La preuve” (”Beviset”, 1988) udkom i 1988 og er andet bind i trilogien om tvillingebrødrene Lucas og Claus. I ”Beviset” er krigen slut, landsbyen er besat af sovjetiske tropper, og den nu 15-årige Lucas er blevet alene i bedstemorens hus, efter det lykkedes for Claus at krydse landegrænsen, og bedstemoren døde.

Romanen er fortalt i tredjeperson fra Lucas’ synsvinkel. Dialogerne er med til at skabe fremdriften i teksten, og kapitlerne er længere og tempoet langsommere end i ”Det store stilehæfte”.

Lucas skal forsøge at få en hverdag op at stå uden sin bror og bedstemor. Han spørger sig selv, hvad han skal gøre nu og svarer selv: Det samme som før, blive ved med at stå op om morgenen, gå i seng om aftenen og gøre det, der skal gøres, for at man kan leve. Men det er ikke så ligetil for Lucas at finde tilbage i rutinerne; han glemmer torvedagene og får ikke fodret dyrene. Grønthandleren Joseph hjælper ham med at få samling på tingene. Lucas opsøger præsten, som han ikke har besøgt længe. Lucas kan ikke finde ord for sit mismod. Præsten kalder hans tilstand for en sygdom i sjælen, som skyldes hans følsomme alder og alt for store ensomhed.

Langsomt finder Lucas en rytme i livet; han passer dyrene og afgrøderne om dagen, spiser med præsten om aftenen, spiller skak og går på værtshus. På årets sidste dag ser han en kvinde med et lille barn ved floden. Lucas giver dem husly og lader dem blive i huset. Han forelsker sig i den 35-årige Clara, hvis bror er blevet slået ihjel af de nye kommunistiske magthavere.

Grundstemningen i romanen er præget af den tristhed, som Lucas føler over at være adskilt fra sin bror. Undervejs i romanen bliver det tydeligt, at krigen har haft konsekvenser for alle indbyggerne i byen i en eller anden grad. Savn og forladthed er de kollektive følelser i byen, og på den måde skildrer romanen også de psykiske ødelæggelser og sår, som en krig efterlader, og som manges liv berøres af, længe efter den er afsluttet.