Iben Krogsdals novellesamling ”Træfpunkter” udkom i 2000 og består af tretten noveller. I novellerne møder læseren mænd og kvinder, der på den ene eller anden måde kæmper med at indgå i relationer, og som ofte gemmer sig som navnløse betragtere af andres liv.
Det gælder for den anonyme fortæller i novellen ”Rutine”, der fra sit sæde i bussen observerer sine medpassagerer, giver dem navne og liv, tillægger dem skjulte motiver og fælder dom over deres manglende handlinger. Han ser på almindelige ”Inga”, forestiller sig hendes liv og bliver indigneret, da hun undlader at give en stærkt overvægtig kvinde sit sæde. Al den afsky, han selv indledningsvis har følt over for den overvægtige kvinde, projiceres over på ”Inga”, og han kan ved novellens slutning forlade bussen med en følelse af, at hans ikke-handlen er bedre end Ingas ditto, og at han er et menneske med orden i værdierne.
23090597
I novellen ”Hunden” er det selve det at være i stand til at elske, der er i centrum. Den kvindelige hovedperson anskaffer sig en hund, selvom hun egentlig er i tvivl om hvorfor. Hun piner og sulter hunden, der langsomt resignerer og affinder sig med sin skæbne, indtil den dag hvor hovedpersonen skolder den i badet og den bider fra sig. Fra da af vender relationen, og hovedpersonen er hunden hengiven.
I dobbelt-novellen ”Maven” fortælles om den samme havefest fra to forskellige positioner. I den første novelle skildres festen fra den gravide Vibes synspunkt, mens den anden novelle skildrer forløbet gennem Jens-Peters øjne. Vibe føler sig fanget af sin graviditet, og hendes voksende mave er en konstant påmindelse for hende og andre om det ansvar og de forventninger, hun er underlagt. Jens-Peter er forelsket i sin kone Helle og kredser i sin fortælling om hendes styrke og skønhed og om hans ubetingede kærlighed til hende. En kærlighed man aner har været prøvet, efter at de har mistet et barn.
Alle novellerne kredser tematisk om relationer og om at være ude af stand til at betro sig eller vise sine svagheder for andre, selv mennesker man burde være nært forbundet med så som ægtefæller eller venner.
Forløsningen – eller det punkt novellernes fortællere skal nå, førend de kan komme videre eller i gang med deres liv – er ofte et tilfældigt møde med det fremmede og forstyrrende element i en bus, til en havefest eller sågar på et badeværelsesgulv med et såret dyr.