Hanne Kvist er født i Skjern i 1961. Hun er uddannet som grafisk designer i 1983 og bor i disse tider (2002) i København. Hendes grafiske arbejder er sprælske, sjove og skæve, som hendes senere så flotte stregtegninger og akvareller. Man kan se Hanne Kvists spændende bogdesign bl.a. i hæftet Mere om lugte (1994), som hun udarbejdede til Eksperimentariet i København. Her blander Hanne Kvist fotografiske collager med håndtegninger på en meget inspirerende måde. Hæftet har tekst af Ida Toldbod, som blev tekstforfatter på Hanne Kvists første børnebilledbog: Alle tiders rejse - Historien om den længste dag i Oskar og Alvildas liv (1995).
Bogen fortæller meget pædagogisk om fænomenet tid, som de to børn Oskar og Alvilda prøver at forstå og fatte. De vil nemlig så gerne ’vinde’ lidt mere tid, så deres fortravlede forældre kan være mere sammen med dem.
Gennem en sprække i et plankeværk træder de en dag ind i en anden dimension, hvor Tiden på alle måder er håndgribelig. Her bestyrer Fru Tålmod en ventesal fyldt med ’Forventningens stole’, som enten kan være rare at sidde i eller som på en pinebænk. Via et tidsrejsebureau kommer de til hr. Stundesløs, som er gartner i Tidens have, derefter til Hr. Nattegod, der passer nattesøvnen og ender hos Kalenderkonen, som vogter ’Den svævende Kalender’. Tiden vokser - så at sige - mellem hænderne på Oskar og Alvilda, og de forstår mer’ og mer’.
Konklusionen er (selvfølgelig), at børnene ikke kan ’købe sig’ mere tid, for ingen har magt til at bestemme over Tiden, og ingen kan få mere tid, end den der er afsat til den enkelte...
Kalenderkonen forsyner dog Oskar og Alvilda med en solstråle, som de kan hænge op i tagskægget uden for deres hjem. Den bevirker, at mor og far ikke straks pisker ud af døren efter aftensmaden, som de har for vane, men bliver hjemme og drikker varm kakao. Da børnene begynder at fortælle om deres meget lange og begivenhedsrige dag, siger mor:
I behøver altså ikke at finde på sådan nogle røverhistorier bare for at få os til at blive hjemme hos jer. Der er jo ikke noget, vi hellere vil .
Men her tager mor fejl - der skulle faktisk en solstråle til at omvende de egoistiske voksne, der også i denne debutbog kun ser, hvad de selv har lyst til at se...