Himmelanker

Citat
”På et tidspunkt sagde han: ”Men jeg ved godt, at det er en effektiv måde at få folk til at lytte på, og det skal man ikke kimse ad. De har nogle gange brug for noget, der gør, at de kan kapere de store følelser.” (…) Da vi tog afsked, sagde jeg til ham: ”Jeg er så lykkelig over, at du er i mit liv.” Jeg fik tårer i øjnene. Vi stod i døren. Lyset i opgangen gik ud. Han sagde: ”I lige måsen, Tudemarie”.”
”Himmelanker”, s. 98.

Line-Maria Lång påbegyndte den biografiske roman ”Himmelanker”, umiddelbart efter at hun mistede en højtelsket ven, forfatteren Jan Sonnergaard, der især er kendt for novellesamlingen ”Radiator” fra 1997.

Gennem korte erindrende kapitler, der er præget af et lyrisk sprog, genfortælles de to venners første møde, og hvordan deres venskab og hengivelsen i det udviklede sig. Undervejs berøres også farens død og barndomsminder, samt et tab af en ungdomsflirt og af den svenske onkel Öjevind. Romanen rummer morsomme scener med den excentriske og grænseoverskridende Jan Sonnergaard, der bl.a. råbte politisk ukorrekte ting i dørtelefonen, når han fik besøg, og han yndede at give sine venner navne. Selv var han Søde-Jan, S-J eller Dietmar, og efter en diskussion, hvor Line-Maria Lång vil kaldes Prinsesse, ender hun med at få navnet Lady eller Lady von Lång.

39140365

Vennerne deler glæden ved at dele god mad og alkohol og holde 12-timers frokoster. I starten af deres venskab er Line-Maria Lång med som Jan Sonnergaards medspiser på restauranter, han skal anmelde, men da hun læser anmeldelserne, kan hun se, at han indikerer en form for tilnærmelse. Da hun afviser tilbuddet om et krebsegilde, er deres forbindelse ved at gå tabt. De ynder at give hinanden ordrer om bl.a. at rose en kjole eller lave en bestemt ret, men de er samtidig meget forskellige. Da Line-Maria Lång viser et dukkehus frem, efter hun er flyttet fra sin kæreste og forsøger at etablere sig alene i en lille lejlighed, vil Jan Sonnergaard ikke anerkende, at dukkehuset er der, og senere må Line-Maria Lång tale med sin psykolog om sine egne barnlige sider. Selv er Jan Sonnergaard blevet slået som barn og har paraderne oppe ved pludselige bevægelser.

Titlen ”Himmelanker” er en betegnelse for et anker i himlen, som Line-Maria Lång ser i et arvet maleri fra sin onkel Öjevind. Billedet forestiller en nøgen kvinde med en baggrund af stjerner, som onklen mente mindede ham alle de mennesker, han havde mistet.

Romanen har ikke traditionel plotstruktur, men ligner en samling af minder, og dog er rammen sat omkring opkaldet, som forfatteren får, om at hendes ven er omkommet i Beograd.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Himmelanker"