I 2025 udgav Amalie Langballe sin anden roman, “elskende”. Den foregår i løbet af en ualmindelig varm sommer for længe siden, i et København hærget af pest, kolera og vanvid. Stederne er kongehuset, horehuset og, imellem dem, en labyrint. Fortælleren er en adelskvinde, som af sin mand bliver sendt fra kongehuset til horehuset, som en lærestreg, fordi hun ikke er blevet gravid. I horehuset møder hun de andre beboere: Den unge Gunhild, den ældre Ester og den mystiske bestyrerinde Viola. Hun møder også en hel masse mænd, som kommer for at købe sex af hende og de andre kvinder.
140739685
I huset får hun nys om en kærlighedshistorie, som binder horehuset og kongehuset sammen. Det er både noget, der har fundet sted i nogle af karakterernes tidlige ungdom og som optrevles i tilbageblik, og noget, som lever videre i fortællingens nu som en hemmelig plan og et komplot.
Romanen veksler mellem disse to spor: På den ene side jeg-fortællerens dagligdag i horehuset, med meget eksplicitte scener og beskrivelser af både kvindernes og de besøgende mænds kroppe, lugter og væsker, og på den anden side kærlighedshistorien, der langsomt foldes ud.
Stilen er manieret og poserende, med hyppig brug af effekter som kursiveringer, parenteser og luftige sider. Sådan lyder det eksempelvis på side 8: ”Hver sommer har sin egen duft, og dennes var blandt andet kvindernes svedige inderlår (røde og hudløse), børnenes ustyrlige eksem (sødlig og ostefed), mændenes svampede pikke (deres skridt som en syg skovbund).”