Beslægtede forfatterskaber

Mary Shelleys gotiske monsterfortælling “Frankenstein” fra 1818 har dannet grundlag for utallige romaner, filmatiseringer og tegneserier – alle med det tilfælles, at de bygger på menneskets medfødte angst for det ukendte, det uforklarlige og makabre. Sidenhen er Edgar Allan Poe en af de forfattere, der med sine uhyggelige og sære historier har haft en kolossal indflydelse på udviklingen af gysergenren, og han regnes også for at være en af foregangsmændene for den moderne kriminalfortælling. 

Også Steen Langstrup har ladet sig fascinere af Poe, og i anledning af Poes 200-års fødselsdag hyldede Langstrup sammen med tre andre danske forfattere i en antologi Poe med fire nyfortolkninger af hans bedste gysernoveller (“Poe”, 2009). På Mxrket.dk skriver Langstrup følgende om Poe: “En af de største gyserforfattere nogensinde, hvis ikke den største. Hverken gyset eller krimien ville have set ud, som de gør i dag, hvis ikke Poe havde levet. Hans påvirkning var enorm, hans sans for det makabre gruopvækkende.” (Steen Langstrup: Poe – 4 makabre hyldester. Mxrket.dk). 

En anden nutidig populær amerikansk forfatter inden for gysergenren er Stephen King. Langstrup er blevet sammenlignet med King, og der er da også fællestræk især i forhold til Langstrups romaner, der ligger inden for gyser- og horror-genren. Ligesom King genbruger Langstrup sine personer og steder i flere af sine romaner, således at man i Plantage-trilogien pludselig igen befinder sig i Gillsby, som også er scenen i “Blodets nætter”. Og man møder igen Egon Kjeldsen, der tidligere beskæftigede sig med drabssagerne i “Kat” og “Fluernes hvisken”. Om sit forhold til Stephen King siger Langstrup: “Men jeg er ikke en stor Stephen King-fan, der bare gerne vil være en dansk Stephen King. Tværtimod. Jo, jeg har læst en masse Stephen King. Og jeg har læst Dean Koontz, og Clive Barker, Dan Simmons, Ira Levin og så videre. Jeg har set et hav af gyserfilm. Men jeg har også læst så meget andet, set så mange andre film. Jeg er ingen gyserfreak. Der er masser af forskellige genrer, som jeg holder af. Jeg elsker en god historie, og så er genren underordnet.” (Steen Langstrup. Litteratursiden.dk, 2012-10-03). 

Langstrups personportrætter er ikke dybe og nuancerede, men han gør med meget få virkemidler sine personer levende og troværdige. Med sin korte og kontante skrivestil har Langstrup bl.a. hentet inspiration fra en anden stor gyserforfatter, Ira Levin: “Jeg har også luret Ira Levins meget kortfattede og minimale måde at skrive på”. (Sofie Fredborg: Interview med Steen Langstrup. Krimisiden.dk, 2003-09-03). 

Den del af Steen Langstrups romaner, der hører ind under krimigenren, har ud over de dystre træk fra krimi-noiren også postmoderne træk. Langstrup leger med pastiche og parodi på den klassiske krimigenres elementer og stil, som vi har set det hos filmskabere som Quentin Tarantino. Inden for den litterære verden kan nævnes Umberto Ecos “Rosens navn” (1980) og Paul Austers New York-trilogi (1985-86) som repræsentanter for den postmoderne krimi. Herhjemme kan nævnes Peter Høegs “Frøken Smillas fornemmelse for sne” (1992).