Ø

Citat
“Jeg vidste, hun var død, jeg vidste det, alligevel søgte jeg desperat efter et livstegn. Jeg knugede hendes hoved og overkrop ind til mig, hulkede højt ned i hendes lange, mørke hår, hulkede som et lille barn. Jeg råbte hendes navn, råbte, at hun ikke måtte forlade mig. Men hun var død. Det var kun hendes krop, jeg knugede ind til mig.”

”Ø”, s. 3.

Steen Langstrups horror-roman “Ø” fra 2016 handler om et ungt forelsket par, Noa og Selina, som er taget på backpackertur til et sydøstasiatisk land med vidunderlige sandstrande. De møder svenskeren Alexander, som fortæller dem om en hemmelig tropeø – Ketamian Nationalpark – som er verdens bedste sted at snorkle. Selina, som elsker spænding og snorkling, får overtalt Noa til, at de bliver sejlet dertil. Øen er fantastisk, og de snorkler, indtil Selina får feber efter at have fået en rift på benet. Hun ender med at dø, og Noa anklages for drab.

Noa er jegfortæller, og historien begynder, da han sidder i fængslet og fortæller sin version af historien til Line Bang Skovmand fra den danske ambassade. Noa risikerer at få dødsstraf, hvis han bliver dømt, og Line skal hjælpe ham, men hun er skeptisk over for hans historie og sætter spørgsmålstegn ved hans psykiske tilstand. Romanen krydsklipper mellem opholdet i fængslet og Noas oplevelser med Selina. 

52433347

Steen Langstrup mestrer horrorgenren med alle dens virkemidler – også i denne roman, hvor han uhyggeligt detaljeret beskriver Selinas døde krop og Noas desperation: “- Hun døde i mine arme. Det sidste åndedrag var tungere end tidligere. Et svagt jag i hendes krop. Munden gik op. Lidt fråde løb ud. Øjnene stivnede. Jeg vidste præcis det sekund, det skete, at nu døde hun. Nu døde Selina. Min Selina. Kroppen blev slap. Hovedet faldt ind mod mit bryst. Luften forlod hendes tarme. Døden er grim.” (s. 3). 

Noas chok og sorg over at miste Selina fylder meget i bogen. Han slipper først hendes døde krop, da den begynder at gå i forrådnelse i solen, ligesom han gentagne gange insisterer på, at han elskede Selina højt – så mange gange, at man nærmest begynder at mistænke Noa for at have været destruktiv og besidderisk over for hende. Et andet tema er backpackerdrømmen om at finde det ægte, uspolerede paradis, men drømmen forvandles til et mareridt, da den paradisiske tropeø bliver et sted, hvor Noa pludselig konfronteres med død og overnaturlige hændelser. Et lignende tema kendes fra den klassiske backpackerroman “Stranden” af Alex Garland.