Hestekræfter

Citat
"Mens otteren buldrede i tomgang, gik han ud og justerede tændingen, 5/8-nøglen passede ikke. Han tog den frem i 19/32, huskede at tælleren i brøken var et primtal. Det var jeg vel også, tænkte han. Et socialt primtal. Kun delelig med mig selv."
"Hestekræfter", s. 284.

Lars Myttings debutroman ”Hestekrefter” fra 2006 (”Hestekræfter”, 2007) foregår i den fiktive by Annor i Gudbrandsdalen i Norge. Den fortælles af en alvidende fortæller og har tankstationsejer og mekaniker Erik Fyksen som omdrejningspunkt.

Romanen handler om livet (i landsbyen), kærlighed(stab) og globalisering. Selve handlingen foregår primært i landsbyen og ikke mindst på tankstationen. Portrættet af den utilpassede romantiker Fyksen dvæler både ved detaljerne i mekanikerens arbejde og ved sprækkerne i hans sind. Han er en begavet mekaniker, som måske nok kunne have drevet det videre, men som føler sig fremmed, når han kommer udenfor landsbyens rammer. Måske er han også fremmed for sig selv? Fyksen er således væltet omkuld af to forliste kærlighedsforhold, og de daglige ritualer og bilreparationer er også en form for tilflugt.

Det er ikke kun fortiden, der spøger i Fyksens liv også fremtiden og ’fremskridtet banker på i form af en ny motorvej udenom byen, og Hydro Texacos hovedkvarter i Oslo, der ønsker en moderne koncept-tankstation i Annor fuld af bleer og bake off-mad.

26670853

Da Fyksens kærlighed til mekanik og gamle biler er proportional med hans modstand mod nye systemer og tiltag, sætter han alt ind på at redde sin gamle tankstation – og byen fra at ryge i kløerne på storkapitalen repræsenteret ved den lokale formand for skytteforeningen, Harald Jøtul. De nye tider trækker skel mellem byens beboere, så der er trakasserier og sammensværgelser alle vegne, og snart føles Fyksens fødeby ikke så hjemlig længere.

Romanen tegner et indfølt portræt af en lille søvnig landsby og dens mange originaler, der ud over Fyksen blandt andet tæller autoophuggeren Werner Grundtvig, hvis sind er fuldt af konspirationsteorier, og som må dope sig med nervemedicin. Samtidig giver romanen et indblik i landsbysamfundets møde med moderniteten og storkapitalen, som vil være genkendeligt for mange, der er vokset op i den såkaldte ’udkant’. Ikke mindst er Fyksens armlægning med Hydro Texaco humoristisk beskrevet på en nærmest tragikomisk måde for den læser, der ligesom Fyksen holder af det mere traditionelle liv. Det folder sig ikke mindst ud i kapitlet ”Fremtidens benzinstation”.