lars mytting
Foto: Julie Pike / Rosinante & Co.

Lars Mytting

Ida Holmegaard, uddannet fra Forfatterskolen, iBureauet/Dagbladet Information. 2016. Opdateret af Cand.mag. Karina Søby Madsen, Bureauet, juni 2019.
Top image group
lars mytting
Foto: Julie Pike / Rosinante & Co.

Indledning

Norske Lars Mytting skriver med stor intensitet og sprudlende fortælleglæde, og hans roman "Svøm med dem som drukner" er blevet beskrevet som en krimi uden et mord. Romanen dykker ned i Europas voldsomme historie og viser, hvordan verdenskrigene ændrede skæbnerne for mange helt almindelige mennesker flere generationer frem. Samtidig har forfatteren en særlig evne til at beskrive de små bygder i dalene i Norge, hvor han ikke mindst belyser den svære transition til en mere moderne, globaliseret virkelighed - både for den enkelte og for småsamfundet som helhed.

 

46501454

Blå bog

Født: 1. marts 1968, Fåvang i Gudbrandsdalen, Norge.

Debut: Hestekrefter, 2006.

Litteraturpriser: Bokhandlerprisen, 2014. The British Book Industry Award, 2016.

Seneste udgivelse:  Søsterklokkerne. Cicero, 2019. Oversat af Rolf Stavnem. (Søsterklokkene, 2018).

Inspiration: Cormac McCarthy, Annie Proulx, Mikael Niemi, Peter Høeg, Daphne du Maurier.

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

"Elsk. Det ord, som ikke fandtes på hendes dialekt, som ingen i Gudbrandsdalen nogensinde havde kunnet sige uden at føle sig som en løgner, og som heller ikke hun var i stand til at sige. Det svulmede op i munden og ville tilbage i lungerne, det havde en løgnagtig klang, det var for stort, det passede ikke til sindet. Hun kunne vise det, ja, ved opofrelse og handling, men at sige det var umuligt."
"Søsterklokkerne", s. 254.

Lars Mytting blev født den 1. marts i 1968 og voksede op i den lille by Fåvang i Gudbrandsdalen i Norge. Som ung kørte han knallert, gik på jagt med sine venner og tog i det hele taget del i livet i den lille bygd. Han har en stor interesse for mekanik og gamle biler, hvilket blandt andet kommer til udtryk i debutromanen ”Hestekræfter” fra 2006, som foregår på en tankstation og er fuld af tekniske detaljer. Selv fremhæver han tiden i Fåvang som noget, der har påvirket hans skrift og hans personskildringer.

Mytting begyndte sit arbejdsliv som journalist og har udgivet artikler i publikationerne Dagningen, Aftenposten, Arbeiderbladet og musikavisen Beat. Han har desuden haft mange forskellige småjobs, for eksempel som gårdkarl og på en minkfarm. De sidste mange år, inden han selv begyndte at skrive romaner, arbejdede han som forlagsredaktør. 

Selvom det er skønlitteraturen, Mytting brænder for, var det med bogen ”Hel ved” i 2011 (”Brænde – Alt om at hugge, stable og tørre – og om brændefyringens sjæl”, 2012), han fik sit massive, folkelige gennembrud. Bogen blev årtiets mest solgte bog i Norge og har solgt i flere end 700.000 eksemplarer internationalt.

Selvom ”Brænde” er en fagbog, er den skrevet ud fra nogle af de samme overvejelser og med samme grundtematik som mange af hans romaner; den handler om lysten til at komme i tæt kontakt med naturen og om længslen efter at flygte fra den moderne verdens kompleksitet. I et interview i Politiken i 2012 udtalte Mytting om den nye bølge af interesse for selvforsyning: Man oplever den samme trang til at gå ud og være sammen med naturen. Det er jo en utopi, en romance, men man får lyst til at blive en slags cowboy igen. På det seneste har jeg selv ladet mig inspirere af fagbogsforfatteren John Seymour, som har skrevet om selvforsyning.” (Carsten Andersen: Bog om brænde gjorde fattig forfatter til millionær. Politiken, 2012-11-30).

Den store internationale opmærksomhed er også fulgt med Myttings seneste romaner ”Svøm med dem som drukner” fra 2014 og ”Søsterklokkene” fra 2018 (”Søsterklokkerne”, 2019).

I dag bor Lars Mytting på landet i nærheden af Østerdalen med sin kone og sine to børn og kan, takket være den store succes med ”Brænde” og de efterfølgende romaner, dedikere sig til arbejdet som fuldtidsforfatter.

Hestekræfter

"Mens otteren buldrede i tomgang, gik han ud og justerede tændingen, 5/8-nøglen passede ikke. Han tog den frem i 19/32, huskede at tælleren i brøken var et primtal. Det var jeg vel også, tænkte han. Et socialt primtal. Kun delelig med mig selv."
"Hestekræfter", s. 284.

Lars Myttings debutroman ”Hestekrefter” fra 2006 (”Hestekræfter”, 2007) foregår i den fiktive by Annor i Gudbrandsdalen i Norge. Den fortælles af en alvidende fortæller og har tankstationsejer og mekaniker Erik Fyksen som omdrejningspunkt.

Romanen handler om livet (i landsbyen), kærlighed(stab) og globalisering. Selve handlingen foregår primært i landsbyen og ikke mindst på tankstationen. Portrættet af den utilpassede romantiker Fyksen dvæler både ved detaljerne i mekanikerens arbejde og ved sprækkerne i hans sind. Han er en begavet mekaniker, som måske nok kunne have drevet det videre, men som føler sig fremmed, når han kommer udenfor landsbyens rammer. Måske er han også fremmed for sig selv? Fyksen er således væltet omkuld af to forliste kærlighedsforhold, og de daglige ritualer og bilreparationer er også en form for tilflugt.

Det er ikke kun fortiden, der spøger i Fyksens liv også fremtiden og ’fremskridtet banker på i form af en ny motorvej udenom byen, og Hydro Texacos hovedkvarter i Oslo, der ønsker en moderne koncept-tankstation i Annor fuld af bleer og bake off-mad.

26670853

Da Fyksens kærlighed til mekanik og gamle biler er proportional med hans modstand mod nye systemer og tiltag, sætter han alt ind på at redde sin gamle tankstation – og byen fra at ryge i kløerne på storkapitalen repræsenteret ved den lokale formand for skytteforeningen, Harald Jøtul. De nye tider trækker skel mellem byens beboere, så der er trakasserier og sammensværgelser alle vegne, og snart føles Fyksens fødeby ikke så hjemlig længere.

Romanen tegner et indfølt portræt af en lille søvnig landsby og dens mange originaler, der ud over Fyksen blandt andet tæller autoophuggeren Werner Grundtvig, hvis sind er fuldt af konspirationsteorier, og som må dope sig med nervemedicin. Samtidig giver romanen et indblik i landsbysamfundets møde med moderniteten og storkapitalen, som vil være genkendeligt for mange, der er vokset op i den såkaldte ’udkant’. Ikke mindst er Fyksens armlægning med Hydro Texaco humoristisk beskrevet på en nærmest tragikomisk måde for den læser, der ligesom Fyksen holder af det mere traditionelle liv. Det folder sig ikke mindst ud i kapitlet ”Fremtidens benzinstation”.

Svøm med dem som drukner

"Folk stirrede ud ad bilruderne, lykkelige for ikke at skulle bo i Saksum. Men de vidste ikke, hvad vi lavede her. Her var godt med plads. Plads til mig, plads til Carl Brænd, elektroniknørden, som stadig boede hos sin mor i en alder af 55, byggede suveræne forstærkere og kørte til kiosken fem minutter i ti for at få slatne lukketidspølser til halv pris."
"Svøm med dem som drukner", s. 30.

Lars Myttings roman ”Svøm med dem som drukner” fra 2014 (”Svøm med dem som drukner”, 2015) foregår i år 1984 og handler om den unge nordmand Edvard Hirifjells søgen efter indsigt i sin egen familiehistorie. Edvard har mistet sine forældre, da han som tre-årig var på ferie i Frankrig, og han er vokset op hos sin tavse, men kærlige bedstefar Sverre på et kartoffellandbrug uden for en lille, norsk bygd. Da Edvard er 23 år gammel, dør bedstefaren, og det viser sig, at denne med sin tavshed dækkede over et utal af hemmeligheder, som nu nærmest vælder frem af graven. En kiste dukker frem, som Sverres bror Einar tilsyneladende har bygget til Sverre – mange år efter hans angivelige død under Anden Verdenskrig. Gamle breve afslører, at moderens fortid bærer en usigelig gru i sig, og en samtale med den lokale, aldrende præst afslører, at Edvards familiehistorie trækker tråde til såvel Shetland som Frankrig.

51709780

De mange hemmeligheder får Edvard til at forlade gård, kartoffelhøst og ungdomskæresten Hanne og drage til Shetland for i første omgang at finde bedstefaderens bror. Det viser sig at blive en længere opdagelsesrejse, der blandt andet bringer ham i kontakt med overklassepigen Gwen, våbenhandlere og en gammel arvestrid mellem Einer og Gwens bedstefar, og som siden sender Edvard til Frankrig, hvor han endelig får svar på gåden om sig selv, sine forældres endeligt og gåden om sit mødrene ophav. 
”Svøm med dem som drukner” er en slægtsroman, som væver stof fra det tyvende århundredes store, europæiske krige ind i karakterernes indbyrdes relationer og konflikter. Samtidig er det en spændingsroman på niveau med Peter Høegs ”Frk. Smillas fornemmelse for sne”. Selve omdrejningspunktet i romanen er en nærmest uløselig intrige, og den unge Edvard må vidt omkring i både sind og verden for at forstå gåden om sit liv og ophav. Dermed bliver der også tale om en art klassisk udviklingshistorie midt i dramaet. 
Det hele er pakket ind i et detaljerigt og malende sprog, og forfatteren er ikke bange for at dvæle ved detaljer som for eksempel, hvordan man passer sine kartofler, og hvilken type træ der egner sig bedst til at snedkerere møbler af. 

 

Søsterklokkerne

"De var mænd, der trak vejret og levede. Men de var også mænd, der rev ned og forandrede, der pillede kirker fra hinanden og solgte kirkeklokker. [...] De lagde planer og gennemførte, hvad de havde planlagt, og kilden i dem, den kulde, der skulle til for at føre det ud i livet, udsendte et vindpust, som hun ikke kunne holde ud, for den fik bristen i hende til at svide".
"Søsterklokkerne", s. 266-267.

Lars Myttings historiske epos ”Søsterklokkene” fra 2018 (Søsterklokkerne”, 2019) er første værk i en annonceret trilogi.

Romanen foregår i den fiktive bygd Butangen i Gudbrandsdalen, og hovedsporet foregår i 1880. En alvidende fortæller serverer historien, der skifter mellem tre synsvinkler, og ellers hæver sig op og fortæller om livet i landsbyen. De tre hovedpersoner er henholdsvis Butangen kirkes nye præst Kai Schweigaard, den 19-årige lokale pige Astrid Hekne og den tyske arkitektstuderende Gerhard Schönauer, der er kommet til byen for at hjælpe præsten med at nedrive kirken. Præsten har således solgt den smukke gamle stavkirke til nogle arkitekturinteresserede fra Dresden, fordi han ønsker at bygge en ny og mere moderne kirke i Butangen.

Schweigaard kommer som en form for samfundsreformator og har ikke forudset og forstået, at kirken lever og ånder i de lokales sjæle. Især Astrid Hekne gør en stor indsats for at redde kirken – og ikke mindst kirkens ’søsterklokker’, som har forbindelse til hendes slægts historie.

46501454

Romanen er en rammefortælling, der er bygget op om et historisk klokkesagn knyttet til Ringebu stavkirke, der ligger i Gudbrandsdalen. Det er således en roman, der trækker på konkret historisk stof. Det historiske i romanen kommer desuden til udtryk ved, at læseren bliver præsenteret for samfundets organisering. Det gælder både de lokales forhold til kirken og præstens relation til lokalbefolkningen, men ikke mindst gælder det for det konkrete arbejde. Det være sig bøndernes arbejde med dyrene og marken som håndværkernes arbejde, da de skal rive kirken ned og genopbygge den på ny i Dresden. Overtro og myter spiller også en stor rolle i hverdagslivet i den lille bygd, og ikke mindst er det interessant at blive mindet om, hvor lægevidenskaben var for 150 år siden, og hvor uendeligt svært det var at komme omkring på den tid, når man boede i en lille bygd omkranset af vand og bjerge.

Søsterklokkerne er både en historisk slægtsroman og et storslået drama med en intens intrige, der handler om kærlighed, om kampen mellem ’det moderne’ og det gamle repræsenteret ved eksempelvis smukt håndværk, mellem by og land, og mellem tro og tvivl. Desuden er det – ikke mindst for Kai Schweigaards vedkommende – en prægtig udviklingshistorie.

Genrer og teamtikker

Et gennemgående tema hos Lars Mytting er landsbylivets sammenstød med globaliseringen og det moderne, og de udfordringer det giver for den enkelte og for samfundet som helhed. Men selvom afsættet er den lille norske bygd, er temaerne almenmenneskelige. Det er kærlighed, længsel – både efter det nye og moderne og efter traditionerne - og livet som sådan.
Hans værker repræsenterer en særlig forkærlighed for håndens arbejde. I debutromanen ”Hestekræfter” fra 2006 er det mekanikeren og tankstationsejeren Erik Fyksens store kærlighed til mekanik, i ”Svøm med dem som drukner” er det snedkerens og kartoffellandmandens arbejde, og i ”Søsterklokkerne” er det bøndernes og håndværkernes arbejde, der er i centrum. Det er i det hele taget kendetegnende for Myttings hovedpersoner, at de værdsætter det klassiske håndværk som snedkeri, landbrug, mekanik og fiskeri, og igennem flere værker går den idé igen, at den moderne, digitale og komplekse verden er fremmedgørende for mennesket, og at et middel til at overkomme denne fremmedhed er direkte kontakt med naturmaterialer eller ved for eksempel at rode med mekanik – altså ved at foretage arbejde, hvor enhver årsag og virkning er tydelig og gennemskuelig for den arbejdende.
For eksempel skriver han i sin bog om brænde: ”Den, der vil fyre, må ud til brændestablen, ind igen og bekæmpe kulden. Kulden bider, men man får gjort noget ved det. Brænde har noget, som olie og el aldrig kan få – man har hænderne i selve energien, en energi som engang var et levende træ. I et kort øjeblik er man i berøring med livets nøgne nødvendigheder og får i et glimt den samme dybe tilfredsstillelse, som huleboeren havde.” (”Brænde”, s. 32).
Livet i de norske bygder og de traditioner, som opretholdes der, er også et tema i forfatterskabet. Titlen på hans roman ”Vårofferet” knytter for eksempel an til en tradition for menneskeofringer i det område, hvor romanen foregår. I ”Svøm med dem som drukner”, som foregår i byen Saksum i Norge, udgøres bogens persongalleri mestendels af byens beboere, den gamle, affældige men forstående præst, ungdomskæresten og naturbarnet Hanne, landsbytossen med flere. Bygden portrætteres som et socialt rummeligt sted, men også et sted hvor man, som hovedpersonen Edvards farfar, kan stikke ud og være lidt ildeset hele livet igennem. Og i ”Søsterklokkerne” præger myter og sagn - for eksempel om underjordiske kræfter - hverdagslivet for Butangens beboere.
Myttings prosa er meget detaljerig, både når det gælder naturbeskrivelser og, som for eksempel i ”Hestekræfter”, på tekniske detaljer om bilmærker og motorforhold. Fortælletempoet er langsomt med udbyggede sceneribeskrivelser, men ikke desto mindre er dramaet intenst og gennemgående. Romanerne benytter sig, som det ofte er tilfældet i spændingslitteratur, af tilbageholdelse af væsentlige informationer, for eksempel sandheden om Edvards forældres død i ”Svøm med dem som drukner”. Den gradvise afsløring af hemmeligheder udgør fortællingens motor og egentlige omdrejningspunkt, hvilket får værkets struktur til at minde om krimiens. ”Svøm med dem som drukner” blev da også i 2017 udpeget som en af de 12 mest spændende romaner udgivet i Norge de seneste 80 år af det norske krimilitterære selskab Rivertonklubben – sammen med de store krimiklassikere.

Beslægtede forfatterskaber

Myttings forfatterskab har en del fællestræk med de største spændingsforfattere, og man kunne betegne hans værker som en fusion mellem den finere litteratur og spændingsromanen. Der er ganske vist hverken mord eller mordere hos Mytting, men han har en evne til at dramatisere sine værker, der kan lignes med krimiforfatternes. En oplagt sammenligning i den forbindelse er danske Peter Høegs ”Frk. Smillas fornemmelse for sne”, som Mytting også selv fremhæver som en inspirationskilde i et interview med Bogmagasinet.

Tematiseringen af nostalgi og af mekanisk og systematisk arbejde som et helle for moderne mennesker har Mytting til fælles med den britiske forfatter Nick Hornby. I Hornbys roman ”High Fidelity” (1995) er Rob ejer af en pladeforretning, og han vender sig mod en nostalgisk verden af rockmusik på vinylplader, som han kan systematisere og, sammen med sine kolleger, kategorisere efter kvalitet, tema eller hvorvidt det ville være fedt at spille mandag morgen. Ligesom Eriks tankstation og mekanikerforretning i Myttings roman ”Hestekræfter” bliver Robs pladeforretning et nostalgisk værn mod forventningerne fra en uoverskuelig og følelsesmæssigt kompleks, moderne verden. 

En anden nordisk forfatter der, ligesom Mytting, beskæftiger sig med livet i små bygder, er svenske Mikael Niemi. Hans roman ”Populærmusik fra Vittula” (2000) foregår i Nordsverige, tæt på den finske grænse, og beskriver to drenges opvækst og venskab, og deres oplevelser med at være en del af det lille, tætte samfund, som deres hjemby Pajala udgør. Begge forfattere er optagede af landsbydynamikken og levevilkårene for mennesker, som bor midt i store, uopdyrkede naturområder.

Erlend Loe behandler også nogle af de samme temaer i sin roman ”Doppler” (2004), hvori en mand, der ellers lever med sin kone i et parcelhuskvarter, sammen med en ung elg flytter ind i skoven i ønsket om at leve et simplere liv.

I sin roman ”Svøm med dem som drukner” indskriver Mytting det enkelte individ i en større, international historisk sammenhæng. Det perspektiv gør sig også gældende hos for eksempel forfatteren Leif Davidsen, der i lighed med Mytting startede sin karriere som journalist. For Davidsens karakterer gælder det ofte, lige som for Edvard i ”Svøm med dem som drukner”, at de er påvirket og optaget af deres familiehistorie, som indskrives i en storpolitisk fortælling. For eksempel tager Davidsens roman ”Den serbiske dansker” (1996) udgangspunkt i konflikten på Balkan. 

Bibliografi

Romaner

Mytting, Lars: Hestekræfter. Samleren, 2007. (Hestekrefter, 2006). Oversat af Karin Bang.
Mytting, Lars: Vårofferet. Gyldendal, 2010
Mytting, Lars: Svøm med dem som drukner. Rosinante, 2015. (Svøm med dem som drukner, 2014). Oversat af Rolf Stavnem.
Mytting, Lars: Søsterklokkerne. Cicero, 2019. (Søsterklokkene, 2018). Oversat af Rolf Stavnem.

Faglitteratur

Mytting, Lars: Brænde : alt om at hugge, stable og tørre - og om brændefyringens sjæl. Gyldendal, 2012. (Hel ved - Alt om hogging, stabling og tørking - og vedfyringens sjæl, 2011). Oversat af Michael Lambæk Nielsen.

Om forfatterskabet

Web

Her kan du læse om alle Lars Myttings udgivelser, interviews, anmeldelser mm.
Guttormsen, Arne: Militært Område. Vårt Land, 2010-04-21.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lars Mytting

Kilder citeret i portrættet