Svøm med dem som drukner

Citat
"Folk stirrede ud ad bilruderne, lykkelige for ikke at skulle bo i Saksum. Men de vidste ikke, hvad vi lavede her. Her var godt med plads. Plads til mig, plads til Carl Brænd, elektroniknørden, som stadig boede hos sin mor i en alder af 55, byggede suveræne forstærkere og kørte til kiosken fem minutter i ti for at få slatne lukketidspølser til halv pris."
"Svøm med dem som drukner", s. 30.

Lars Myttings roman ”Svøm med dem som drukner” fra 2014 (”Svøm med dem som drukner”, 2015) foregår i år 1984 og handler om den unge nordmand Edvard Hirifjells søgen efter indsigt i sin egen familiehistorie. Edvard har mistet sine forældre, da han som tre-årig var på ferie i Frankrig, og han er vokset op hos sin tavse, men kærlige bedstefar Sverre på et kartoffellandbrug uden for en lille, norsk bygd. Da Edvard er 23 år gammel, dør bedstefaren, og det viser sig, at denne med sin tavshed dækkede over et utal af hemmeligheder, som nu nærmest vælder frem af graven. En kiste dukker frem, som Sverres bror Einar tilsyneladende har bygget til Sverre – mange år efter hans angivelige død under Anden Verdenskrig. Gamle breve afslører, at moderens fortid bærer en usigelig gru i sig, og en samtale med den lokale, aldrende præst afslører, at Edvards familiehistorie trækker tråde til såvel Shetland som Frankrig.

51709780

De mange hemmeligheder får Edvard til at forlade gård, kartoffelhøst og ungdomskæresten Hanne og drage til Shetland for i første omgang at finde bedstefaderens bror. Det viser sig at blive en længere opdagelsesrejse, der blandt andet bringer ham i kontakt med overklassepigen Gwen, våbenhandlere og en gammel arvestrid mellem Einer og Gwens bedstefar, og som siden sender Edvard til Frankrig, hvor han endelig får svar på gåden om sig selv, sine forældres endeligt og gåden om sit mødrene ophav. 
”Svøm med dem som drukner” er en slægtsroman, som væver stof fra det tyvende århundredes store, europæiske krige ind i karakterernes indbyrdes relationer og konflikter. Samtidig er det en spændingsroman på niveau med Peter Høegs ”Frk. Smillas fornemmelse for sne”. Selve omdrejningspunktet i romanen er en nærmest uløselig intrige, og den unge Edvard må vidt omkring i både sind og verden for at forstå gåden om sit liv og ophav. Dermed bliver der også tale om en art klassisk udviklingshistorie midt i dramaet. 
Det hele er pakket ind i et detaljerigt og malende sprog, og forfatteren er ikke bange for at dvæle ved detaljer som for eksempel, hvordan man passer sine kartofler, og hvilken type træ der egner sig bedst til at snedkerere møbler af.