Sidse Laugesen startede med at slå igennem på forskellige kinesiske internetfora under et kinesisk navn, inden hun havde skrevet noget som helst på dansk. Det var en måde at nærme sig en særlig umiddelbarhed på ved at lede efter grænser i det kinesiske sprog, som hun selv formulerer det i en takketale trykt i slutningen af hendes debutdigtsamling: ”kroppens grænser, sprogets grænser, digtets grænser, mine grænser” (s. 256). Det umiddelbare, øjebliksbilleder og en evne til at zoome helt ind på sanseoplevelser er da også et af de vigtige kendetegn ved Sidse Laugesens digtning. Hun kalder det også med en henvisning til sin digterkollega Shen Haobo for en bestræbelse på ”ikke tænke, bare skrive” og forklarer det med ordene: ”at flå sproget itu, gå så langt man kan, og forsøge at finde et sted, der kan rumme både din krop og din stemme” (s. 256).
Et andet spor i Laugesens debutdigtsamling er netop kroppen og en insisteren på at være til stede med hele sin krop og sit køn. I et kort forord i starten af ”Min hardcore høne” kalder Sidse Laugesen sig selv en underkropsdigter og forklarer det bl.a. med ordene: ”Det betyder for mig: at skrive nedefra, ’under’ + skrive fra ’kroppen’ + at vide, at sproget leger med os og at vi leger med det, således at under+krop+digter hver for sig er klart defineret, mens det når det bliver sat sammen nærmer sig noget obskønt: at skrive med underkroppen” (s. 6). Hun tilføjer, at det også drejer sig om evnen til at forvandle noget helt banalt med sine ord og gøre det til digt. Den kropslige erfaring er til stede gennem hele samlingen, ligesom Sidse Laugesen også i digtform reflekterer over, hvad det vil sige at være forfatter: ”Digterens eneste ansvar ligger i/ fortsat at holde rummet åbent. Hun/ stemmer imod med hele kroppen/ Det er hendes job.” (s. 184).
Sproget som form og som lyd er også del af Sidse Laugesens lyrik i ”Min hardcore høne”, ligesom en protest mod politiske aktører også spiller en rolle. I digtet Mur er begge disse ting til stede: ”lalalalala/ jeg hører ikke efter/ lalalalala/ jeg tror ikke på dig/ lalalalala/ jeg ridser overløberdigte i/ hver mur du rejser” (s. 42).