Drengen der drog nordpå for at finde julemanden

Citat
"Det var julemanden der hviskede det til mig, sagde Andreas. At vi skulle give dig et par isbjørnehjemmesko. Han er nu ikke helt tosset ham din julemand, sagde faren. Jeg elsker julen, sagde Andreas. Gør du ikke også det, far? Jo, jo, sagde faren. Det har jeg altid sagt: Julen er ikke helt ringe.”
”Drengen der drog nordpå for at finde julemanden”, s. 52.

Kim Leine debuterede som børnebogsforfatter i 2015 med fortællingen om ”Drengen der drog nordpå for at finde julemanden”. Bogen er illustreret af Peter Bay Alexandersen.

Historien handler om drengen Andreas, der bor i en lille bygd i Grønland og glæder sig forfærdeligt til, at det bliver jul. Men da Andreas’ far ikke er specielt glad for julen, insisterer Andreas på at tage ham med på slædetur nordpå, for det er der julemanden bor. Sammen tager de op til en fangerhytte og overnatter. Faren, der som barn er vokset op i et hjem, hvor julen ikke blev fejret, mener, at Andreas er gammel nok til at få at vide, at der ikke findes en julemand. Andreas bliver sur og holder fast i sin tro på julemanden og håber, at julemanden vil besøge dem om natten.

52037840

Da Andreas lidt senere vågner, kan man høre nogen uden for hytten. Mens Andreas bestemt mener, at det er julemanden, virker faderen ængstelig og holder fast på sit gevær med et fast greb. Farens beklemte attitude og bogens illustrationer giver også læseren anledning til at tro, at det er en anden af det nordlige Grønlands beboere – isbjørnen – der er kommet på besøg. Derfor virker det næsten som en drøm, da julemanden træder ind og giver Andreas’ far en julegave, som han først må åbne juleaften.

Dagen efter tager de hjem igen. Og da det bliver juleaften, får Andreas’ far som den sidste en julegave, nemlig et par hjemmesko lavet af ægte isbjørneskind. Faren må indrømme, at "han nu ikke er helt tosset ham julemanden" og bliver til sidst betragtelig gladere for julen.

Leine lader i denne julefortælling barnets naive og fantastiske tolkning af begivenhederne stå over for farens realistiske forståelse. Men han viser også på en lun og humoristisk måde, hvordan de to verdener måske alligevel kan forbindes, når barnets livlige fantasi og begejstring ender med at smitte af på faren.