Pierre Lemaitre har forklaret, at han med sine bøger ønsker at fortælle en god og medrivende historie og samtidig give personerne dybde og karakter: ”Jeg mener selv, at jeg er god til at fortælle en spændende historie, og jeg forsøger også at gøre mine personer interessante, for historien, plottet, må ikke fylde det hele. Der skal være plads til personerne, de skal være levende og uforudsigelige.” (Michael Seidelin: Hyldet fransk forfatter giver thrilleren ny dimension. Politiken, 2014-03-06).
Danske krimilæsere er måske mest vant til at orientere sig mod den engelsksprogede verden og vores skandinaviske nabolande, når de er på udkig efter nye kriminalromaner. Men der er også alt mulig grund til at kigge mod syd, hvis man er på jagt efter bøger med mord, intelligente plot og komplicerede figurskildringer, og Pierre Lemaitres kriminalromaner er da også blevet en stor succes på det danske marked. I Lemaitres serie om Camille Verhoeven er den centrale hovedperson en politikommissær med et kompliceret følelsesliv. Her er ikke tale om en helt i traditionel forstand, men derimod en menneskelig og til tider ikke helt sympatisk politimand. Krimierne er desuden præget af udpenslede, voldsomme detaljer – som en anmelder har påpeget, er der ikke tale om krimier henvendt til Barnaby-segmentet, dvs. dem, der holder af tilforladelige, hyggelige krimihistorier.
Lemaitre placerer selv sine kriminalromaner mellem to krimitraditioner. Den første fokuserer mest på personerne og stemningsbeskrivelse og mindre på plottet. Mens den anden, som oprindeligt kommer fra den angelsaksiske whodunit-krimitradition med fokus på opklaring af en forbrydelse, indeholder en stærkere fortælling end personskildring. I Pierre Lemaitres krimier kombineres det narrative plot med et fokus på at levere en troværdig og nuanceret figurtegning: ”Jeg forsøger at gøre mine personer ”sande”, ”ægte”. De skal være ligesom De og jeg med kvaliteter og fejl.” (Michael Seidelin: Hyldet fransk forfatter giver thrilleren ny dimension. Politiken, 2014-03-06).
En ligeså væsentlig del af Pierre Lemaitres forfatterskab er de historiske romaner om mellemkrigstidens Frankrig, ”Vi ses deroppe” og ”Flammernes farve”. Begge bøger er episke romaner fulde af flamboyante karakterer, fortalt med en alvidende og fremsynet fortæller og med både spænding og humor. Det gennemgående tema i de to historiske romaner hænger sammen med spørgsmålet: ”Hvad sker der, når krigen er slut?” Begge bøger skildrer den junglelov, der synes at præge det franske samfund i tiden op mod Anden Verdenskrig. Bøgerne handler dog også mere generelt om et samfund, hvis strukturer på alle niveauer er påvirket af det kollektive granatchok, en krig afstedkommer.