Irène

Citat
”Denne absurde følelse af lykke ved at mærke barnet bevæge sig, som om alt andet i hans liv også var begyndt at bevæge sig (…) Et kort øjeblik så han billedet af pigehovedet sømmet op på væggen. Han jog tanken bort og prøvede at koncentrere sig om Irènes mave, der rummede alverdens lykke, men skaden var allerede sket.”

”Irène”, s. 62.

Pierre Lemaitre debutererede i 2006 med kriminalromanen ”Travail soigné” (”Irène”, 2014), hvor den blot halvanden meter høje, knivskarpe kriminalkommissær Camille Verhoeven får til opgave at opklare to yderst brutale mord. To unge prostituerede er blevet myrdet og skamferet på en usædvanlig voldsom måde. Da han sammen med sine nærmeste medarbejdere dykker ned i sagen, viser det sig hurtigt, at der findes flere bestialske mord begået af samme gerningsmand. De enkelte kvindemord er desuden gentagelser af forbrydelser skildret i kriminalromaner af blandt andre James Ellroy, Sjöwall & Wahlöö og Bret Easton Ellis. Opklaringsenheden får hjælp af både en litteraturforsker og en belæst boghandler. Samtidig synes især en af de journalister, der dækker efterforskningsarbejdet, hele tiden at være yderst velinformeret om nye spor i sagen. På hjemmefronten er Camille Verhoeven gift med den dejlige og højgravide Irène. Der bliver dog ikke megen tid til privatlivet i det intense arbejde med at finde frem til seriemorderen med forkærlighed for krimier, som til sidst kommer uhyggeligt og fatalt tæt på Verhoeven og hans nærmeste.

51387619         

Historien er fortalt over nogle uger i april 2003. Efterforskningen følges dag for dag, og hvert kapital starter med den aktuelle dato. Der er tale om den type krimi, hvor grusomhederne skildres detaljeret og uden omsvøb: ”Huden var delvist flået af, kødet var flænget af dybe sår, og der var tydelige åbninger i maven og vagina med dybe huller omkring, som formentlig skyldtes syre. Det andet offers hoved var blevet sømmet op på væggen i kinderne.” (s. 22).

En central tematik i romanen er forholdet mellem virkeligheden og litteraturens verden. Som den forskruede morder skriver i et brev til Verhoeven: ”Nu skulle fiktionen blive til virkelighed. Eller sagt endnu bedre: Takket være mig kunne der nu ske en sammensmeltning af kunst og liv (…) Jeg gav hende chancen for at træde levende ind i et kunstværk.” (s. 189).   

”Irène” er første bind i Pierre Lemaitres krimiserie med Camille Verhoeven som den centrale figur.