Olivia Levison var en af det moderne gennembruds kvinder, og hun deler både indholdsmæssige og formmæssige ligheder med nogle af sine samtidige forfatterkolleger. Som Erik Skyum-Nielsen skriver i Information, så har Levisons prosa ”hvad sætningsbygning og billeder angår, mange træk til fælles med samtidens store mandlige stilist J.P. Jacobsens; motivisk og tematisk kan hun måske minde mere om Herman Bang, fordi hele hendes hovedinteresse gælder det usikre, søgende, ustadige menneske.” (Erik Skyum-Nielsen: Olivia Levison er suveræn og skånselsløst moderne. Information, 2023-06-16).
Netop J.P. Jacobsen kan hun ligne ved sine lange, panoramiske beskrivelser af natur og nærhed, og ikke mindst den måde blikket kan runde den store natur for at ende ved en kjole eller en person et sted, hvorfra fortællingen fortsætter. Det er farverigt og sanseligt og dramatisk, og menneskelige følelser kommer til udtryk gennem vejr og natur, særligt i novellen ”Nummer to” hvor den nordsjællandske natur spejler karakterernes sindstilstande.
Et par samtidige forfattere, der har haft samme interesse for kvinden i samfundet som Olivia Levison, er svenske Victoria Benedictsson (1850-1888), der under pseudonymet Ernst Ahlgren stillede spørgsmål til køn og samfund. Hun var i lighed med Levison tæt på Georg Brandes. Fra Norge kan man fremhæve Amalie Skram (1846-1905), der også i sit forfatterskab interesserede sig for kvinders rettigheder, seksualmoral og forskellen på mænd og kvinder. Amalie Skram var i en periode gift med Olivia Levisons ven og mentor, forfatteren Erik Skram. Også norske Camilla Collett (1813-1895) har beskæftiget sig kritisk med kvinders rettigheder i en mandsdomineret verden.
I Levisons roman ”Konsulinden” er der flere ting, der peger mod Jane Austens klassiker ”Stolthed og fordom” (1813), hvor hovedpersonen hedder Elizabeth Bennet. Hovedpersonen i ”Konsulinden” hedder Elisabeth, og Levisons pseudonym er Silvia Bennet.