Olivia Levison skrev noveller, roman, breve, rejseskildringer og debatindlæg. På tværs af genrer brænder hendes glødende interesse for at bryde de fasttømrede strukturer, der fratager kvinder deres muligheder for at udleve lyst og længsel, kunstnerisk virksomhed og arbejde. I en artikel i Politiken i 1887 skriver hun: ”Kvindfolkene har nu en Gang fornemmet, at de ogsaa ligesom Mandfolkene har en Hjærne – lad det ikke blive dem uforment at bruge den. Lad dem tage Del i Livet, stæng dem ikke ude fra Arbejdsmarkedet.” (Efterord i ”Konsulinden”, s. 145). Hun anfægter den nedarvede holdning om, at kvinder er mandens ret, og i en anmeldelse af Adda Ravnkilde tegner hun fremtidens kvinde: ”Men der maa opdrages en anden Race Kvinder dertil end dem, vi kender. Legemsstærke, villiestærke, nervestærke må de være, hvem det skal lykkes.” (”Adda Ravnkilde: To fortællinger”, s. 185). Levison skylder ikke på manden for hans begrænsende syn på hustruen, men på traditionen og mener, at det er kvinden, der skal ændre sig for at rykke ved fastgroede mønstre i ægteskab og samfund.
Hendes noveller er ikke formede som den klassiske novelle med en indtruffet begivenhed, der definerer et forandret nu i forhold til udgangspunktet. F.eks. i ”Nummer To” sker de dramatiske følelsesskift inde i Eleonora, uden at man som læser forberedes på hendes pludselige forandringer. Novellerne har altså mere karakter af stemnings- og følelsesudvikling end af handlingsmæssig fremdrift, og netop dette zoom ind på afgørende detaljer vidner om en interesse for mennesker i ”Deres livs kritiske Moment”, som hun skriver i et brev til Skram 17.12.1880.
Denne næse for stemninger ses også i hendes rejseskildringer, hvor en fintfølende, analytisk tilgang til fjerne steder løfter teksterne op fra det refererende. Der er et humoristisk anslag i hendes betragtninger, en nysgerrighed over for det anderledes og hun virker taknemmelig for at få lov at opleve verden.
Hos Levison har fortællerne en dobbelthed eller tvivl i deres udsagn; der er ofte et ’eller’ indskudt i for eksempel en beskrivelse, som om verden ikke er fast, men altid til forhandling. Denne bevægelighed er også karakteristisk for hendes karakterer, der er vægelsindede og vaklende. De mener og føler alt muligt, men kommer sjældent til afklaring, og det synes at være hendes syn på fremtidens menneske, modsat de stålfast afklarede.