Baggrund

Citat
”Det forår, hvor livet var meget svært, og jeg lå i krig med min skæbne og simpelthen ikke kunne se nogen udvej, græd jeg åbenbart mest på togstationers rulletrapper. At køre ned ad dem var fint, men der var noget ved det at stå stille og blive båret opad, som udløste det. Tilsyneladende ud af det blå begyndte tårerne at strømme, og når jeg nåede helt op og mærkede vinden komme susende, måtte jeg anstrenge mig for ikke at hulke højt.”
”Ting jeg ikke vil vide”, s. 11.

Deborah Levy er født i Sydafrika 6. august 1959. Som man kan læse om i første bind af hendes erindringsværker, ”Ting jeg ikke vil vide”, tilbragte hun de første år af sit liv der, mens Apartheid stod på. Hendes forældre, der begge var hvide, støttede ikke apartheidstyret, og hendes far var medlem af African National Congress (ANC). Han blev fængslet for offentligt at ytre modstand mod Apartheid, og da han blev løsladt i 1968, flygtede familien til England. Således gik de fra at tilhøre en øvre middelklasse til at bo i et fattigt arbejderkvarter, og Levy skriver om at begynde at drømme om forfatterlivet som en flugt fra den triste omverden.

Levy studerede på kunstskolen Dartington College of Arts, hvor hun udover prosa også begyndte at skrive dramatik. Efter hun dimitterede fra Dartington i 1981, skrev hun en række teaterstykker. Heriblandt ”Pax” og ”Heresies” til Royal Shakespeare Company, og en række andre som senere blev udgivet samlet i udgivelsen ”Levy: Plays 1” (2000).

Debutromanen ”Beautiful Mutants” udkom i 1989, og siden har hun udgivet en lang række bøger, både romaner og noveller og en enkelt digtsamling. Romanerne ”Swimming Home” (2013) og ”Hot Milk” (2016) var begge shortlistet til den prestigiøse Bookerpris. I 2012 udgav hun første bind i sin erindringstrilogi, som tæller ”Ting jeg ikke vil vide”, ”Livets omkostninger” og ”Real Estate”, og den samlede trilogi har indbragt hende den franske litteraturpris Prix Femina, der hvert år uddeles af en rent kvindelig jury. I trilogien skriver hun om et liv, der ikke slutter, når man som kvinde når sine 50’ere, men snarere starter på ny. For hende med en livskrise og en skilsmisse, som betyder, at hun må begynde forfra med at lave et hjem til sine døtre, samtidig med at hendes egen mor dør. Det er med disse erindringsromaner, hun får et stort folkeligt gennembrud, som også bliver internationalt. I dag bor Levy, som har to voksne døtre, i det nordlige London.