Liv Sejrbo Lidegaards udgivelse fra 2018 ”Vi er her” er poesi on the road. Jeget er undervejs: i bil mellem europæiske storbyer som Firenze og Paris, i spring mellem klipper på en øde ø og i snevejr på Blågårdsgade på Nørrebro i København. Jegets verden er befolket af venner, elskere og bedsteforældre, og der er en gennemgående forhandling af, hvad ”vi” vil sige, hvem ”vi” kan inkludere.
Bogens første sætning er ”der hvor vejen ender blindt”, og på mange måder er det også i en samfundsmæssig og etisk dead-end, digtenes undersøgelse starter. De kredser om det retningsløse, det uplanlagte og det der sanses her og nu. Et sted proklamerer jeget, at ”jeg vil andre tider end den fremadskridende” (s. 16), og sådan bevæger skriften sig også: i cirkler, i loop, hvor den ene forelskelse og øjeblikssansning vikler sig ind i den anden. Med undtagelse af navnene Vicky og Emmanuel er digtsamlingen et navnløst persongalleri af ”vi” og ”du”, ”han” og ”hun”.
53858163
Ofte er fortællestemmen registrerende, selv når den begærer: ”jeg aer hendes kæbe, slikker hendes hals/ lægger mit hoved mellem hendes bryster// hendes hår er glat og lige/ jeg tager det mellem fingrene og lægger det om bag hendes ører” (s. 39). Men i kraft af altings forbundethed, der er en underlæggende præmis for hele værket, står de mindste bevægelser og sansninger også i relation til resten af verden. Små menneskelige handlinger har konsekvenser for de store naturkræfter og krigskatastrofer, som når ”støvet bevæger sig med åndedrættene som danner/ en kæde af fjerne brag fra torden eller styrtende huse” (s. 80).
Det nationale ”vi” er hos Liv Sejrbo Lidegaard i høj grad en destruktiv, voldelig kraft. Der er deer-in-headlights-scenarier, hvor hjorte glider på våd asfalt og stivner i bilernes lyskegler, der er krige, lejre, som alle benægter at have kendskab til, og der er ørreder, der tvinges til at gyde i danske åer ”om så æggene skal mases ud af dem” (s. 23). Her fremskrives den vestlige civilisation som en problematisk størrelse. Ikke mindst Danmark som et nationalt ”vi”, der selvgodt og rædselsslagent forskanser sig. Over for digtenes lette, sommerlige roadtripstemning står de tunge politiske spørgsmål og voldsomme realiteter.