I 2017 udgav Rosa Liksom den elegant foruroligende roman ”Everstinna” (”Oberstinden”, 2018), der har den gamle kvinde Ruth som fortæller. Hun ser tilbage på et langt og voldsomt liv, men uden anger eller selvmedlidenhed, selvom hændelser gennem hele livet med rette kunne have ført til det. ”Jeg blev født i hadets tid. Jeg voksede op og blev kvinde i hadets og hævnens tid,” skriver hun indledningsvist.
Som barn vokser hun op med sin far, som hun beundrer grænseløst og som opdrager hende til at være stolt germanist. Efter devisen ”Den man tugter, elsker man” opdrager hendes mor med frygt og vold, så da faren dør og familiens ven Obersten træder til, opstår et bånd mellem den lille Ruth og den 30 år ældre oberst. Han har et værre rygte, men pigen forelsker sig i ham, og de indleder et langt og grænseoverskridende forhold. Han er humørsyg og tyrannisk, psykisk og fysisk voldelig, men Ruth bliver hos ham i alt for mange år i lige dele loyalitet, kærlighed og håb om at det bliver bedre. Hun håber, at et barn vil ændre situationen, men Obersten får tævet barnet ud af hende.
54146671
Ruths skæbne er viklet sammen med Finlands historie, fra mellemkrigsårene, Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen: ”Jeg søgte om skilsmisse på cirka samme tid, som Tyskland brød Versaillestraktaten. Jeg ville have mine naturlige instinkter igen, og det samme ville Tyskland.” (s. 30). Ruth er som ung stolt medlem af de fædrelandstro og russerhadende lotter, hygger sig med at læse højt af ”Mein Kampf” og er senere til middage med Hitler, Himmler og Speer.
Med tiden bliver Ruth forfatter, og her kan hun tale frit efter årene med Oberstens tyranni. Hun er et ægte sanseligt menneske, der føler sig som en del af den laplandske natur og er drevet af et kødeligt begær, der nok langt hen ad vejen var det, der holdt hende fast i forholdet til Obersten. Da hun som moden kvinde møder den purunge Tuomas, får hun seksualitet igen og oplever for første gang et ligeværdigt kærlighedsforhold. Hendes historie vidner om de livslange sår, man kan bære på efter tidlige overgreb og om den helbredende effekt, naturen kan have, hvis man overgiver sig til den. Fordi Liksom skriver frivolt, sanseligt og satirisk får romanen en lys lethed, de alvorlige temaer taget i betragtning.
Romanen er inspireret af det finske forfatter- og oberstpar Annikki Kariniemi og Oiva Willamon.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Oberstinden"