Gennem sin karakter Didrik afslører Jens Liljestrand hensynsløst og humoristisk den vestlige middelklassemands forventninger til livet, til libidoen, karrieren, omdømmet, børnene og den generelle velstand. Udover at skildre meget forskellige manderoller gennem Didrik, Anders og André afbilder han nuancerede dynamikker i såvel kærlighedsrelationer som mellem forældre og børn. Fra overklassens selvfede fernis til klimaaktivisternes måske lidt urealistiske forventninger til deres aktioner skriver Liljestrand ud fra et samtidigt, svensk velfærdsperspektiv.
Et grundtema i romanen er den velfærdsfortælling, at der altid kommer en instans og redder os. Men når klimakrisen for alvor rammer, går ingen fri, og det, der interesserer Liljestrand er, hvad sker der mellem mennesker i krisesituationer. Han fortæller i et interview, hvordan han har villet skildre den subjektivitet, der præger klimakrisen og fire måder at håndtere den på: ”Mine fire hovedpersoner repræsenterer hver sin følelse i forhold til klimakrisen. Det begynder med chok, fortsætter med fornægtelse, sorg, og det sidste kapitel handler om modstand. Det er et koncentrat af de fire følelser, som for mig udgør det komplekse stof i vores oplevelse af klimakrisen.” (Essy Klingberg: ”Jag vill också ge mitt barn det sista köttet”. Expressen, 2021-10-21. Egen oversættelse).
Med de fire jeg-fortællinger møder vi hver karakter indefra med egenart, stemme og perspektiv – hvilket i forhold til Didrik og Vilja giver nye blik på den anden. Og når Didrik føler sig som en helt, da han begår indbrud i en villa for at finde nøglen til en ATV, får resten af romanen effektivt det billede til at krakelere. Om sin stil og tone siger Liljestrand: »Min stil er nok, at jeg prøver at bevæge mig sammen med mine karakterer. Alle mine karakterer er beskrevet indefra - første person præsens. Altid mig og altid nu«. (Anne Bech-Danielsen: For første gang er vi ikke i færd med at ødelægge. Politiken, 2022-06-11).
Inden for genren klimalitteratur kan man kalde ”Selv hvis alt forsvinder” for en dystopisk klimafiktion, hvor Liljestrand fremskriver allerede eksisterende scenarier og flytter dem fra de hårdest ramte lande til verdens rigeste fællesskab i Skandinavien.