Den 30. maj 2022 fortæller Victor Boy Lindholm i et kort interview med Københavns Biblioteker, at han lige nu læser bogen ”Ice: Culture and Nature” af Klaus Dodds, fordi han arbejder på bogen ”Isbogen” med udgivelse i foråret 2023. Her fortæller han også, at Kirsten Thorups to bøger om Jonna, ”Lille Jonna” fra 1977 og ”Den lange sommer” fra 1979, har gjort stort indtryk på ham de seneste år, fordi hun har en evne til at skabe komplekse, men tilgængelige erindringsbilleder. Han fremhæver også amerikanske David Foster Wallaces essays, der på én gang er ekstremt kloge og sjove, og som er vigtige, hvis man arbejder med den genre. Og helt aktuelt forfører forfatteren Rakel Haslund-Gjerrild ham med sit sprog.
Som nævnt kalder Victor Boy Lindholm selv sit forfatterskab for omverdensvendt litteratur, og noget, der minder om, har forfatteren Caspar Eric sagt: ”Man kan vel sige, at jeg ligesom Theis Ørntoft også er ”en slave for omverdenens blik”, og at min bog ligesom Asta Olivia Nordenhofs nægter at være smuk på en bestemt måde.” (Carsten Andersen: ”Fuck jeg har det vildt lige nu tænker jeg”. Politiken, 2014-08-12). Victor Boy Lindholm har det til fælles med de forfattere, Caspar Eric fremhæver, at de alle er slave for omverdenens blik, og at de forsøger at bryde ud med hjælp fra litteraturen. De nægter at være smukke på en bestemt måde, nægter at være krop på en bestemt måde, far på en bestemt måde, eller hvad det er, de digter om. De nægter at eksistere på en bestemt måde, der er dikteret af omverdenen. Her kan man fremhæve værker som Caspar Erics debutdigtsamling ”7/11” fra 2014 og ”Nye balancer” fra 2023, Theis Ørntofts ”Digte 2014” fra 2014 og romanen ”Solar” fra 2018 og Asta Olivia Nordenhofs debutdigtsamling ”Det nemme og det ensomme” fra 2013 og romanen ”Penge på lommen” fra 2020.
Udover de tre kan man nævne forfattere og værker som for eksempel Rolf Sparre Johanssons debutdigtsamling ”Søvn” fra 2015, Nordisk Råds Litteraturpris-modtager Jonas Eikas novellesamling ”Efter Solen” fra 2018, Cecilie Linds digtsamling ”Mit barn” fra 2019, Olga Ravns digtsamling ”Jeg æder mig selv som lyng” fra 2012 og ”Mit arbejde” fra 2020, Bjørn Rasmussens debutdigtsamling ”Kroppen er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” fra 2011. Og mange flere.