Victor Boy Lindholm

Victor Boy Lindholm er født i 1991. Han bor i dag på Amager med sin kæreste og datter og har brugt store dele af sit liv på at cykle rundt i Europa og skrive om det. Og så er han vokset op i Værløse nord for København: ”Engang et sted, der var tættere på Ballerupcentret, knallerter og solarier, men som nu bliver betragtet som en del af Nordsjælland. Det kan jeg ikke helt vænne mig til.” (Ida Relsted Kærup: Hvordan ville livet være, hvis vi var bedre til at tale med hinanden. Bookmate Journal, 2022-10-05). Han fisker meget, er tidligere eliteløber og fortæller også, at han som lille var dårlig til at læse og først lærte det i slutningen af tredje, starten af fjerde klasse. Derfor er hans litterære interesse ikke kommet ad en højpandet vej. Han er flasket op på fantasy-serier som ”Dungeons and Dragons” og Peter Høeg-bøger.

Det med at læse kom han efter. Han er uddannet cand.mag. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og debuterede i 2013 med digtsamlingen ”Drone”. Derefter kom den anmelderroste hyklertrilogi med ”Guld”, ”No Hard Feelings” og ”Resort” i 2014, 2015 og 2018. Siden har han skrevet digte, essays, et teaterstykke og en roman. Og så skriver han om kulturstof for især Information og for andre danske og udenlandske medier.

Måske fordi hans egen vej ind i litteraturen gik ad andre veje end den, som skolen præsenterer en for, forsøger han at gøre litteraturen tilgængelig for flere: ”Når det kommer til musik, tænker man: ”Kan jeg lide det, eller kan jeg ikke lide det?”. Dér tolker vi umiddelbart, hvor vi derimod dræber folks læselyst med vores ekstremt tekniske måde at analysere litteratur på. Jeg kunne godt tænke mig, at vi sammen gjorde litteraturen lidt mindre skræmmende.” (Kasper Madsbøll Christensen: Victor på 28 var enormt dårlig til at læse som barn: I dag er han succesfuld forfatter. Dr.dk, 2020-06-14). Det gør han blandt andet ved at ville virkeligheden noget med det, han skriver. Hans forfatterskab er vendt mod verden. Det engagerer sig i samtiden og er i konstant dialog med emner som natur, politik og køn. Det er blandt meget andet et svirp mod os hyklere – forfatteren inklusive – der siger et og gør noget andet. Og på samme tid er det et rum til præcis dén skamfulde følelse.

I marts 2023 udgiver Victor Boy Lindholm fagbogen ”Isbogen - hvordan isen har formet vores verden og kommer til at forandre alt”, der er skrevet i samarbejde med professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild.

Victor Boy Lindholms ”Hyklertrilogien” består af digtsamlingerne ”Guld” (2014), ”No Hard Feelings” (2015) og ”Resort” (2018), og de udkom i 2020 i ét samlet bind.

”Guld” er lange fabulerende og ekspressive digte. Her inddrages populær-, pop- og finkultur, som når kroppen vil ”dje og løbe ind i proust i sengen” (s. 41). Der bruges hashtags, digteren vil ”instagramme din krop” (s. 13), og hans åndedræt er en ”organisk .gif-fil” (s. 11). Samlingen falder i seks dele med hver sin overskrift, og den undersøger, hvordan den jublende narcissist kun har latter til overs for et opgør med den rovdrift, kapitalismens overforbrug påfører en svedende verden. Han griner, selvom skyldfølelsen ”eksploderer foran ham” (s. 23). Derfor er digteren hykleren: ”Jeg har hykleren i mig” (s. 66), og samlingens titel referer da også til guldet, man putter ind i iPhones. Digteren ér den iPhone: ”med guld i mit indre” (s. 60). Og derfor trækker han vejret igennem ”minerne i Congo” (s. 11). De miner, hvor børnearbejdere under urimelige forhold udvinder guldet. Hykleren er opdateret, men vælger at se den anden vej.

48404855

”No Hard Feelings” minder om ”Guld” i form og indhold, men med en mindre klar opdeling mellem samlingens afsnit. Sproget er derimod lige så fabulerende og ekspressivt, mens tonen er lidt anderledes. Den undersøger som ”Guld” kapitalismens rovdrift på verden, men nu er digterens politiske opmærksomhed og bevidsthed vokset sammen med indsigten, og med den bliver vreden mere sarkastisk og direkte. Derfor trækkes vejret ikke igennem iPhonen. Skærmen er derimod skyld i skammen, der gør, alle forsøger at ligne ”autentiske personer midt i en overflod” (s. 58). Og det understreges sarkastisk, at der er olie nok til at opretholde produktionen, så kyllinger kan få opløst deres fødder ”i ammoniakken fra deres eget lort” (s. 50).

”Resort” er anderledes end ”Guld” og ”No Hard Feelings”. Sproget er ikke så fabulerende, og måske derfor er digtene kortere, mere stringente og fortællende, og der inddrages heller ikke på samme måde populær-, pop- og finkultur. Her ankommer et ungt par til et græsk ferieresort en lørdag, og de rejser derfra lørdagen efter. Den mandlige fortæller er stenet, men ”glad ved havet” (s. 9), og på samme tid er der noget urovækkende på spil. De er nemlig på charterferie dér, hvor man mærker konsekvenserne af klimaflygtninge på egen krop. Her ser digteren derfor de menneskelige konsekvenser af alt det, han i de foregående bind på afstand har fabuleret over. Han ser det ikke igennem skærmen, og det giver et meget mere splittet, mere ambivalent, måske mere voksent udtryk.