Portræt af Caspar Eric
Foto: Paw Lindegaard Nielsen / Forfatterweb

Caspar Eric

stud.mag. Nicoline Siebken Skandov, 2015 og 2018. Senest opdateret af cand.mag. Marie Hauge Lykkegaard, marts 2023. Blå bog og bibliografi opdateret november 2023.
Top image group
Portræt af Caspar Eric
Foto: Paw Lindegaard Nielsen / Forfatterweb

Gennem et årti har Caspar Eric forenet det ærlige med det distanceret ironiske i sin ”pop-poesi”. Hans nøgterne referering af usminkede indskydelser, med alt hvad de indebærer af politisk ukorrekthed, blandes med den overfladementalitet, som livet gennem sociale medier ofte fremprovokerer. Men hashtag-generationen er ikke ung for evigt, og med ”Nye balancer” giver Eric plads til en mere eksplicit politisk dagsorden, der længe har ulmet under overfladen i hans værker.

137460211

 

Blå bog

Født: 9. maj 1987, København.

Uddannelse: Kandidat i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Debut: 7/11. Gyldendal, 2014.

Litteraturpriser: Munch-Christensens Kulturlegat, 2015. Michael Strunge-prisen, 2016. Prins Henrik Prisen, 2023.

Seneste udgivelse: Undskyld vi er her. Laboratoriet for Æstetik og Økologi, 2023. (Digt).

Inspiration: Blandt andre forfattere som amerikanske Tao Lin og norske Audun Mortensen.

 

 

 

Videoklip

Caspar Eric i et personligt interview med litteraturformidler Sarah Hvidberg om "Nye balancer", maj 2023.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Min kærlighed pizza og film på sofaen er:/ et personlighedstræk og camouflage i ét./ Jeg fortæller aldrig mine venner/ om smerter i ryggen/ eller den døde tid som jeg bruger på gulvet./ Ingen gider høre dig whine./ Alle beder dig tavst om at lyve./ Især hvis du gerne vil have en forsikring.”
”Nye balancer”, s. 47.

Caspar Eric er født i 1987 i København og er med sin forholdsvist tempofyldte berømmelse efter debuten ”7/11” blevet talerør for sin generation i medierne. Hans udgivelser kredser om det indre hos en noget nær selvbiografisk fortæller, men i interviews viser Eric ofte en mere politisk ideologisk side af sin person og bruger ofte sig selv som udgangspunkt.

Caspar Eric lever selv med cerebral parese (spastisk lammelse) – et handicap, han har beskrevet i flere af sine bøger – mest indgående i ”Nye balancer” fra 2023, hvis omtale rakte langt udover kulturspalterne og eksempelvis bragte ham i DRs nyhedspodcast Genstart, der lavede et interview med Eric under overskriften ”En kropumulig verden”. For Casper Eric vil gerne rykke ved, hvordan omverdenen og ikke mindst politikerne møder de mange, der lever med et handicap: ”Problemet med handikap er ikke noget individuelt, sådan noget med at føle skam, fordi man er anderledes. Problemet er, at vi lever i en verden, hvor vi lærer at skamme os, fordi vi bliver set som mindre værd.” (Lotte Folke Kaarsholm: Debat: Vi har ikke længere råd til ikke at tale om handikap. Politiken, 2023-03-04).

Også i spørgsmål om seksualitet har Caspar Eric været en stemme i flere medier, hvor han bl.a. har sat mandens kønsrolle til debat og gjort opmærksom på de oversete undertrykte i seksualdebatten. Her fortæller han bl.a. om manderoller i sin egen opvækst: ”Min far er på en måde det omvendte af, hvad jeg er. Han er stille og taler ikke så meget om konflikt, heller ikke i forhold til kvinder, og samtidig så er han meget mand. Han er en forsørger og en beskytter, og det er roller, han tager på sig og godt kan lide at være i. Hvis det bliver lidt ubekvemt for ham, er det på grund af min farfar, som var patriarken for enden af spisebordet.” (Mette-Line Thorup: Kan man overhovedet demokratisere sex? Information, 2015-01-16).

Casper Eric står også bag flere podcastserier. I 2022 lavede han til DR ”Det vi går rundt med”, hvor han går ture med en række mennesker, der har et særligt forhold til kroppen for at blive klogere på både deres og sin egen krop. Casper Eric er desuden sanger i musikprojektet Intet Altid.

Aktuelt værk: Nye balancer

”Ude i entréen/ står mine New Balance og ser brugte ud./ Man kan se på hælen og fronten hvordan jeg går/ eller hvordan jeg falder, eller hvordan jeg flyver./ Verden smitter af og sætter sig i kroppen./ Det var en latterlig idé at købe hvide sneakers./ Så må man håbe at/ undergangsmoden holder længe./ Selvom min cerebrale parese ikke bliver værre/ får benene selvfølgelig sværere/ ved at følge med./ Min gangfunktion er et midlertidigt privilegium.”
”Nye balancer”, s. 11-12.

Med ”Nye balancer” fra 2023 fornemmer man, at Caspar Eric har skrevet en digtsamling, han længe har taget tilløb til. Den velkendte ironi har fået selskab af vrede, og vreden er begrundet, for erfaringerne i digtene er Erics egne. Værket har undertitlen ”handicapdigte”, og digtene handler om at leve med cerebral parese – et handicap som Eric tidligere har skrevet om i ”Nike”, og som med ”Nye balancer” har fået sit eget værk.

I ”Nye balancer” udviskes grænsen mellem forfatteren Casper Eric og digterjeget – måske – endnu mere end i de tidligere værker. ”Jeg er tre år/ og min mor synes/ at jeg går lidt mærkeligt.” Sådan begynder digtet ”Min mor på hospitalet” (s. 16), hvori Eric beskriver det hospitalsbesøg, hvor en gruppe læger umiddelbart inden en operation observerer, hvordan barnet (digter-jeget og Eric) går: ”Så siger læge #3: Nåh/ ham der han er jo/ bare spastiker/ se hvordan han/ holder armen/ ind til kroppen.” (s. 17).

135391751

Digtene i ”Nye balancer” tager udgangspunkt i episoder og samtaler fra Erics opvækst og voksne liv. De beskriver rutinemæssige opgaver, der udføres hver dag, og som ingen ser: ”Holde fast i håndvasken/ efter at jeg har børstet tænder/ løfte højre ben/ op på tå/ hundrede gange/ og bide i læben/ sige til mig selv/ at det nok skal gå.” (s. 58). De beskriver omverdenens øjne på den handicappede: ”Mændene i stadionområdet tjekker hinanden ud./ De kigger på mit ben/ leder efter en sportsskade.” (s. 34). De er fulde af lige dele vrede og ironi (f.eks. i ”Det vrede digt, haha”) og faktuelle referencer til artikler og FNs konvention om rettigheder for personer med handicap.

Samlet set udgør digtene en mosaik af nedslag i og tanker fra et liv med cerebral parese. Vreden over at handicapområdet nedprioriteres af politikerne, ydmygelsen i at blive smidt op i et pissoir af sine venner efter svømmetræning, frygten for, at en kæreste ikke vil blive ved med at være der, og tanken: om nogen overhovedet vil kunne elske en.

Teksterne falder i fire dele: ”Faldet”, ”Lige at gå”, ”De siddende” og ”Crawl”. Formen veksler mellem digte med mange linjebrud og mere tætskrevne sider, f.eks. ”Forsøg på et brev”, en reflekterende tekst i brevform rettet til: ”jer med de spændte muskler” (s. 19).

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Nye balancer"

7/11

”jeg ved ikke hvem det er/ jeg prøver at narre/ jeg er også bare træt/ hvorfor må jeg ikke bare ligge her/ i læ fra en metrostation under konstruktion/ i en bunke grus/ med hovedet begravet i jord/ uden at tænke på hvad der kommer til at ske/ når alle metrobyggerierne er færdige/ og bunkerne med grus som jeg kan sove eller pisse i forsvinder/ udover at der bare kommer nye huller og nye bunker/ som jeg kan ligge i i fremtiden/ mens jeg drømmer om at forsvinde”
”7/11”, s. 102.

Caspar Erics debutdigtsamling ”7/11” (2014) fortæller om en ung mands tanker og tidsfordriv i København, der tilsyneladende tilbyder ham det hele, men aldrig giver ham ro. I en slags logbog oplistes trivielle hverdagsbanaliteter i lange tankestrømme med hyppige linjebrud, som i en apatisk jagt på en identitet. Hele tiden opstiller jeg'et persontyper, som han kunne tænkes at vælge at være, som f.eks. at være ”sådan en person der går alene i biografen” (s. 59). Personlighed fremstilles som en dragt, der kan til- og fravælges, iklædes og hænges væk. Jeg’et er også distanceret i forhold til sine følelser, hvis ikke helt afkoblet. Som når han vil ”slå en Iphone i jorden for at signalere irrationel vrede” (s. 30) eller skræmmes over øjeblikket, hvor han får udløsning, fordi han ”ikke vil være en person, der tænker på gobler mens han kommer” (s. 89). Jeg'et spaltes i et oprigtigt og påtaget jeg. Det påtagede jeg efterstræbes som et, omverdenen gerne ser en leve op til: Man skal have følelser, man er berettiget til eller forventes at have, og helst ikke selv tage stilling til, om de giver mening for en.

51224701

Gennemgående i digtsamlingen er en tvivlsom ironisk distance bygget op af absurde perspektiver, som når fortælleren ønsker, at der skal springe en atombombe udenfor, så han har en legitim undskyldning for at blive inde, men også af utallige kulturelle referencer til vestlig popkultur og digitale tekstformater, hashtags og filnavne. Ikke at det i sig selv er distancerende, men det anvendes i digtene på en måde, så de kraftfulde, ærlige og reelle erkendelser drukner i et overfladisk virvar. En pointe som ikke er irrelevant at drage, da det om noget kan være en tidstypisk konsekvens af det digitaliserede følelsesliv.

Gennem de springende tankestrømme hos et menneske, der kæmper med selv de mindste detaljer i forsøget på at skabe et passende billede af sig selv, ligger selvhadet hele tiden potent i små indskydelser. I det sidste digt springer det ud, og man forstår, at selvoptagetheden og selvhadet hænger sammen. Her billedliggør fortælleren resterne af sit eget lig i byens grus, men konstaterer opgivende: ”Hvis nogen kunne synes jeg var værd/ at pløkke en kugle igennem” (s. 103).

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "7/11"

Nike

”Jeg hader den standardindstilling/ at jeg altid vil komme tilbage/ i en bedre form/ jeg er så færdig/ med at drømme om/ det perfekte liv/ i en uperfekt krop/ det smadrede håb/ skal være min eneste crossfit/ selvom jeg savner dig/ og ofte står og græder/ og er sur på universet/ mens jeg hører/ Boys Don't Cry”
”Nike”, s. 87.

Caspar Erics anden udgivelse er langdigtet ”Nike” (2015), som i stilen følger op, hvor ”7/11” slap. I en smal grafisk opsætning afbryder korte linjer hinanden, og skiftende og tilbagevendende temaer får digtet til at hænge sammen om en ufuldendt pointe. For selvom slutningen, der lyder ”it's the things/ we love most/ that destroy us” (s. 88), sætter punktum for ekskæresten Victoria som et af digtets centrale omdrejningspunkter, flyder andre temaer lige så ofte ind og ud mellem linjerne. Det skaber en fornemmelse af at være i fortællerens flyvske sind, der på den ene side vil erklære noget stålfast om sig selv og verden, og på den anden side svæver rundt imellem impulsive og ligegyldige tankeindfald og store følelsesmæssige erkendelser. Den stiller også spørgsmålet, om de store erkendelser kan rummes af det banale og ”corny”, som f.eks. ovenstående citat, der både afslutter digtet og står som konkluderende bagsidetekst, men samtidig er et citat fra Hollywood-blockbusteren ”The Hunger Games”. I ”Nike” bliver man i tvivl om, om referencen er en ironisk kommentar eller en ærlig konstatering fra et ungt følelsesliv.

51869257

”Nike” handler først og fremmest om fortælleren, som optræder i et næsten 1:1-forhold med forfatteren bag. Erics handicap cerebral parese bliver her et tema, der indgår i perspektivet til alt andet, som fortælleren føler for. Handicappet bliver en præmis for at være det selv, som udfoldes i digtet. Et selv, som Casper Eric først mente, han kunne slå hul på, efter debuten var skrevet: ”Mere end bare at handle om en fysisk begrænsning, så handler bogen om at befinde sig mellem to positioner. For hvordan taler man om noget, der er så personligt, uden at placere sig selv i en offerposition? Den udfordring var jeg først klar til at påtage mig nu.” (Johan Moe Fejerskov: Ung digter tager fat om sit handicap i digtsamlingen 'Nike'. Politiken, 2015-08-15).

I forhold til debuten er der skåret ned på de populærkulturelle referencer, som i ”7/11” hele tiden opretholdt en ironisk distance til det fortalte. ”Nike” føles i højere grad som et ærligt vidnesbyrd fra en ung mand, der gennem hele sit liv forsøger at forstå, hvad det betyder for netop ham at leve med et handicap i netop vores tid.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Nike"

Avatar

”Vi skal fryse det hele fast/ og kigge hinanden i øjnene/ mens vi streamer tristheden/ helt ned i stemmebåndene/ min læge siger det kan være farligt/ at skrive om selvmord/ men jeg skriver ikke for at hele/ jeg skriver for at vise nye veje ind i sårene”
”Avatar”, s. 7/11 i digtsuiten ”Fortiden er en historie vi fortæller os selv”.

I digtsamlingen ”Avatar” fra 2017 kredser Casper Eric om depression. Værket består af otte digtsuiter, otte kapitler, om man vil, med hver 10 digte i. Hver digtsuite er inspireret af tekster eller kunstværker, der kan relateres til et selvmord. Inspirationskilderne er angivet i indholdsfortegnelsen. Det er blandt andet rapperen Capital STEEZ’ sidste album, og traileren til Joachim Triers film ”Oslo, 31. august”.

I ”Avatar” flyder refleksioner og iagttagelser fra inspirationskilderne sammen med refleksioner fra et digterjeg, der føler sig set af at dykke ned i ord, musik og fortællinger om andre, der har været et mørkt sted. Her er det de første linjer i åbningsdigtet: ”En lørdag i august/ hvor jeg er fuldstændig knust/ kan de fleste af mine venner/ virke mere fremmede/ end visse personer fra popkulturen/ der har taget livet af sig/ men som taler til mig/ fra en tabt fremtid”.

52845335

Digtene kan læses både med og uden det store kendskab til inspirationsmaterialet. Fælles for dem er, at de portrætterer et ulykkeligt jeg, som ønsker noget ændret fundamentalt. I det depressive bor også en konstruktiv vrede: ”FIKS SAMFUNDET PLEASE/ det er ikke bare en fejl/ når nogen dør af depression”, som der står i sidste digtsuite.

Der er flere referencer til Erics to første udgivelser undervejs i teksterne, og også i måden værket er struktureret på: I stedet for fortløbende sidetal tælles der i ”Avatar” op til side 11 i hver digtsuite. Overskriften står således på s. 1/11, og suiten slutter på s. 11/11.

En avatar er en figur, der repræsenterer en person online, og netop det digitale som en del af vores liv og efterliv har en central plads i ”Avatar”. Kroppen beskrives som en organisme, der kan programmeres for at passe ind, f.eks. når jeg’et i første digtsuite får nye piller: ”der opgraderede mine mentale ID-kort/ men også gjorde mig mere søvnig/ og ukontrolleret euforisk”. Men avataren lever længst. Sådan en møder vi på bogens bagside. Her er ingen egentlig bagsidetekst. Blot et billede af Capital STEEZ’ sidste tweet: ”The end.”

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Avatar"

Alt hvad du ejer

”Du er blevet så god til ikke at tænke/ på alt det guld de hiver op af minerne/ i Skouries og Deep South/ og alt det vand der fortrænges fra områderne/ og alt det støv der samler sig/ i lungerne på lønslaverne/ at det næsten ikke koster dig energi/ når det kommer til dine parforhold er det som regel lige omvendt”
”Alt hvad du ejer”, s. 232.

I Caspar Erics fjerde udgivelse ”Alt hvad du ejer” (2018) bliver formen på langdigtet mere flydende og romanlignende end i hans tidligere værker. På vers taler en alvidende fortæller til et ”du”, som måske er synonymt med forfatteren selv. Hvis dette er tilfældet, bliver Caspar Eric dermed både forfatter, fortæller og modtager af digtet, hvorfor det fremstår som en tankestrøm af distancerede selvrefleksioner, hvor en ung mands følelser og erfaringer vendes både med ham og imod ham.

54390157

Centralt er tabet af et barn, der i løbet af sine elleve ugers udvikling får udødelige følelser til at spire i den vordende far. Men embryoet bliver aldrig til et barn, og alt det, ”du” kunne have været, synes tabt. Tabet splitter parret ad, og tilbage står hovedpersonen og kæmper i overgangen til et voksenliv, der ikke længere vil kendes ved ham, famlende mellem individ og fællesskab i et forsøg på at finde mening. Han rækker ud til sine nærmeste relationer, som indimellem giver ham følelsen af at høre til, men igen og igen afslører, at deres egne liv og problematikker afskærer dem fra at se hans lidelse. 

Det tunge sind behandler ikke kun følelser om den lille verden, men lader også indimellem tankerne vandre i verdens konflikter og blandt menneskeskæbner i Yemen, Syrien, Grækenland og blandt andre folk, der gennem historien har måttet lide for et politisk spil, de ikke havde indflydelse på. Det er, som om disse pointer fremføres med en apati og en distance, der kendetegner et sind, der grundet sin egen smerte ikke rigtig kan føle andres, men må nøjes med at konstatere den.

Fortælleren får en afslørende funktion i og med at denne taler både om og til sig selv, hvilket giver teksten en særlig skrøbelighed. Som når fortælleren beskriver, hvordan han forventer ros efter at være blevet den, der står for madlavningen ”fordi nogen åbenbart har lært dig/ at du måske har fortjent et blowjob” (s. 250), eller afslører sig selv i en racisme, som han tydeligvis ikke er stolt af (s. 99). Dette gør ”Alt hvad du ejer” til et ærligt vidnesbyrd fra en ung mand i sorg, stadig fortalt med Caspar Erics genkendelige popkulturelle referencer som billeder at forankre følelserne i.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Alt hvad du ejer"

 

Jeg vil ikke tilbage

”Jeg stod i mit køkken/ da statsministeren tonede frem/ på det ekstraordinære/ pressemøde./ Nu skulle Danmark/ begynde at lukke ned./ Virussen var her,/ et alvorligt blik./ Min iPhones skærm/ duggede af opvask,/ og så blev jeg pludselig/ ægte rørt/ over små bitte ord/ som samfundssind/ og fælles ansvar.”
”Jeg vil ikke tilbage”, s. 7.

Caspar Erics digtsamling ”Jeg vil ikke tilbage” med undertitlen ”Digte fra dage med COVID-19” udkom i 2020 og er en række daglige optegnelser i digtform.

11. marts 2020 lukker Danmark ned for at begrænse smitten med coronavirus. Fra den dag og 80 dage frem reflekterer et jeg over livet i lockdown i et boligkompleks et sted i København. Det er digte om glæden ved at have altan og en søster boende i opgangen. Om frygten for at få smitten med hjem fra kærestens kollektiv. Om farfaren, der døde lige inden pandemien, og hvis begravelse familien har valgt at udskyde, fordi en nær slægtning ikke kan komme hjem fra USA. Om at flygte ud i badekarret for at få lidt privatliv, om at have tømmermænd efter en drukaften på FaceTime, og om alt det, der også fylder i bevidstheden: Yahya Hassans død, mordet på George Floyd og klimakrisen, der for en stund overskygges af sundhedskrisen.

48979572

Hver tekst er et øjebliksbillede og en kommentar til en ganske særlig fase i pandemien, hvor alt var nyt og uvant, og alligevel var det også endnu et forår, som så mange andre før i tiden. Her illustreret på s. 50 i digtet fra dag 21: ”vi er begyndt at slås/ om de små pauser,/ gåtursundskyldningerne/ væk fra skærmene:/ Overalt på bygningerne/ stod vinduerne åbne,/ en tilfældig skulptur/ til ære for ingen.”

Fra dag 7 og frem er dagens indlæggelsestal fra Statens Seruminstitut noteret med kursiv i højre hjørne ved tekstens begyndelse. Digtene strækker sig ofte over flere sider. Det er længere handlingsforløb med mange linjebrud. Det er episk fortællende tekster i digtform. Nogle dage er der mindre at sige. Som på dag 26: ”Orker ikke.” (s. 62). Bogens titel er fra dag 17: ”En ven på FaceTime siger:/ Jeg vil ikke tilbage,/ jeg vil ikke tilbage/ til det der var før.” (s. 45).

De i alt 80 tekster kan læses som en kommentar til Jules Vernes sci-fi-roman ”Jorden rundt i 80 dage”. De 80 digte i Erics bog er ikke sci-fi, men de er beskrivelser fra en tid, hvor det føltes, som om fremtiden var landet fra den ene dag til den anden og med eet tvang alle til at tænke og gøre det meste anderledes.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Jeg vil ikke tilbage"

Vi kan gøre meget

”Duften af øl/ kastet op i himlen/ vi har scoret et mål/ vi farer i favnen på hinanden/ vores kroppe kan ikke/ adlyde kravene/ om to meters afstand/ vi råber mod skyerne/ vi spytter hinanden/ spontant i ansigterne/ vi er et system af væsker/ der rejser mellem hinanden.”
”Vi kan gøre meget”, s. 173.

Caspar Erics digtsamling ”Vi kan gøre meget” udkom i 2021. Den har undertitlen ”Digte fra vinter til forår” og følger op på ”Jeg vil ikke tilbage”. Ligesom i udgivelsen fra 2020 er rammen corona-pandemien, og det er det samme digter-jeg og hans venner og familie, vi følger i digtene med et tydeligt fremadskridende tidsforløb. I ”Vi kan gøre meget” er stemningen ikke længere præget af chok. En slags ny normal hverdag har indfundet sig, og derfor handler digtene også om meget andet end corona, selvom der stadig er tydelige spor af en dagligdag med restriktioner, møder på skærm m.m. i de fleste af teksterne.

61564942

Det er sidst i 2021, og jeget er flyttet sammen med sin kæreste. Sammen prøver de at finde sig til rette i deres nye fælles lejlighed. Der er nye rutiner og nye hensyn at tage. ”Vi forhandler om drømmene”, som der står på s. 14. Der er digte om nytårsaften, om stormløbet på kongressen i USA, og om byggeriet på Lærkesletten på Amager Fælled, som en folkebevægelse i 2021 demonstrerede imod. Der er digte om fester med vennerne, møder i andelsforeningen og om at vente – på at håndværkerne uden for lejligheden bliver færdige, på en pakke fra Post Nord og på det næste vaccinestik.

Og så bliver det forår, og verden begynder stille og roligt at ligne sig selv igen. Jeget tager til den første fodboldkamp på stadion i mange måneder, og vi slipper ham og venneflokken på en københavnsk strand, hvor de møder en gruppe udklædte unge, der holder fest for alle dem, der allerede har været smittet: ”så begynder de at gå i cirkler/ rundt om lydvognen mens de synger:/ Vi kan gøre meget/ Vi kan gøre meget/ vi kan gøre meget / vi kan gøre meget/ her i vandets tid.” (s. 183).

Digtene i ”Vi kan gøre meget” falder i 12 digtsuiter, der opdeler bogen i kapitler, hvor digtene i hver suite er forbundet enten tematisk eller i et afgrænset tidsforløb. Suiterne har overskrifter som f.eks. ”Cowboyskam” (om udfordringen ved at måtte ryge på altanen, fordi ens kæreste har røgallergi), ”We are legion” (om en fest med vennerne) og ”Vi kan gøre meget” (den afsluttende suite med de unge på stranden).

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Vi kan gøre meget"

Genrer og tematikker

Caspar Eric er i mange medier blevet udnævnt som talerør for ”hashtag-generationen”. I sine digte lader han den digitale verden flyde ind i poesien og taler for den generation, der er vokset op i den. Youtube-, Facebook- og Twitter-referencer er i Erics univers uundgåelige elementer i selvets udvikling og selvforståelse og bliver på en både fremmedgørende og ærlig måde fundamentale byggesten for den personlighed, som jeg'et fremlægger. Det resulterer i et enormt skrøbeligt og til tider porøst selv, som hele tiden omformer sig i skiftende, overfladiske selvbilleder. Måske netop som et resultat af en verden hvor man hele tiden skal fremstille sig selv på forskellige sociale medier.

De mange tidstypiske og populærkulturelle referencer i digtene kan på den måde fungere som vidnesbyrd for en tid og en generation. Som Casper Eric selv siger: ”Digte er jo altid stivnede i tid. Så på den måde er der altid både noget dødt og noget udødeligt ved digte. Når man bruger de her meget tidstypiske referencer, bliver digtet jo et udsagn om noget i kulturen, som ikke bliver for gammelt, fordi det hele tiden vil pege tilbage på den specifikke periode, som det refererer til.” (Emil Eggert Scherrebeck: Popkulturen giver os et fælles sprog. Information, 2014-09-12).

Det er tydeligt i digtene, hvordan Caspar Erics egen person fungerer som hans poetiske udgangspunkt. Temaerne kredser om kærlighed, ensomhed, byliv, meningsløshed og dagligdagen med et handicap. Alligevel er der i flere af værkerne en indbygget ironisk distance til alt det reelle og ærlige. I de tidlige værker kommer det til udtryk i en absurd ligegyldighed over for verden uden for jeget. Senere i forfatterskabet – ikke mindst i ”Nye balancer” – kommer det til udtryk i en ironiserende vrede over de måder, samfundet fejler på, f.eks. i forhold til handicapvelfærd.

Erics digtning er desuden karakteriseret ved en form med hyppige linjebrud i en smal grafisk opsætning med helt korte linjer, og det er udover den hyppige brug af populærkulturelle referencer fyldt med slang og låneord fra amerikansk/engelsk.

Beslægtede forfatterskaber

Med digitale tekstelementer, som f.eks. hashtags og filtypenavne, som fast del af digtersproget og en præmis om den digitale verden som en uundgåelig faktor i vores følelsesliv er det tydeligt, hvordan Caspar Eric bl.a. har fundet inspiration i forfatteren Tao Lin, som han værdsætter højt. Fælles for Tao Lin og unge forfattere som Eric, der inspireres af ham, er, at når de skriver om internettet og om MacBooks og iPhones, så handler det ikke bare om at lave kokette referencer. Det handler om internettet og den moderne teknologi som erfaring, ligesom Kafka skrev om det gryende industrialiseringssamfund som erfaring, mener litteraturforsker Mikkel Krause Frantzen (Emil Eggert Scherrebeck: Hvis Kafka havde været på MDMA og Twitter. Information, 2015-01-09).

Men også en afstandtagen fra politiske spørgsmål slår ud hos ”pop-poeterne”, som Eric selv fortæller: ”Hos mange af de amerikanske digtere, jeg læser, som skriver popagtige ting, Tao Lin og slænget fra forlaget Muumuu House, kan man fornemme, at der har været en uvilje mod at have en politisk retorik i digtningen […] Det er jeg også ramt af. Vi er begyndt at se, at det politiske spil er et spil. Og det kan man ikke gennemskue eller være en del af.” (Katrine Hornstrup Yde: En følsom statusopdatering. Information, 2014-08-15). Det ændrer sig dog med ”Nye balancer”, som gerne går i kødet på identitetspolitiske emner. Det samme gør Glenn Bechs romanmanifest ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” fra 2022, der blandt andet behandler homofobi og retter sin vrede mod de privilegieblinde med den trygge barndom.

Og apropos privilegier – i ”Nye balancer” refererer Eric til Maria Gerhardts beskrivelse af de raskes verden i hendes sidste bog ”Transfervindue” fra 2017. Her beskriver Gerhardt sit eget forløb som terminal kræftpatient i en afskærmet nærmest parallel virkelighed på et hospice. Ligesom ”Nye balancer” beskriver ”Transfervindue” det danske sundhedssystem med patientens øjne.

Inspiration til læseoplevelsen

Forfatterweb er den saglige og faglige gennemgang af forfatterskaberne. På vores søstersite Læsekompas er det læseoplevelsen, som er i fokus.

Brug Læsekompas for at åbne op for den læseoplevelse, bogen byder på. Hvilken stemning er der i bogen, hvilke miljøer foregår den i, hvad er fortælletempoet og hvor lang er bogen?

Lav og del lister over læste bøger, bøger du vil læse, yndlingsbøger osv.

Find andre bøger, der minder om bogen, og gå på opdagelse i, hvordan bøgerne er forbundet.

Besøg Læsekompas her. Log ind med dit biblioteks-login for at låne bøgerne direkte i Læsekompas.

Bibliografi

Digte

Eric, Caspar:
jegtænkerpådetværelsejegharsometanalogtinternet 1/2. AFV Press, 2012.
Eric, Caspar:
jegtænkerpådetværelsejegharsometanalogtinternet 2/2. AFV Press, 2012.
Eric, Caspar:
Sarah Jessica Parker 2. AFV Press, 2014.
Eric, Caspar:
7/11. Gyldendal, 2014.
Eric, Caspar:
Nike. Gyldendal, 2015.
Eric, Caspar: Avatar : poesi. Gyldendal, 2016.
Eric, Caspar: Alt hvad du ejer. Gyldendal, 2018.
Eric, Caspar: Jeg vil ikke tilbage : digte fra dage med COVID-19. Gyldendal, 2020.
Eric, Caspar:
Vi kan gøre meget : digte fra vinter til forår. Gyldendal, 2021.
Eric, Caspar:
Nye balancer : handicapdigte. Gyldendal, 2023.
Eric, Caspar:
Undskyld vi er her. Laboratoriet for Æstetik og Økologi, 2023. (Digt).