maria gerhardt
Foto: Politikens forlag

Maria Gerhardt

Artikel type
voksne
cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2014. Opdateret i 2017.
Top image group
maria gerhardt
Foto: Politikens forlag
Main image
Gerhardt, Maria
Foto: People's press

Indledning

”Nattens dronning”, lesbisk ikon og en skarp skildrer af tidsånden blev hun kaldt som dj Djuna Barnes på de københavnske spillesteder og freelance kulturjournalist for bl.a. Dagbladet Information og Cover. I 2014 debuterede Maria Gerhardt som skønlitterær forfatter med romanen ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” – en bog, der bl.a. er en kærlighedsskildring, en fortælling om at overleve en alvorlig kræftsygdom, et generationsportræt og en udviklingshistorie der i en fiktiv ramme trækker på forfatterens eget liv. I 2015 fulgte digtsamlingen "Amagermesteren", som ligeledes har et autofiktivt afsæt, og i 2017 kortprosasamlingen ”Transfervindue”.

 

52983150

Blå bog

Født: 25. januar 1978 i København.

Død: 16. marts 2017 på Bispebjerg Hospital.

Uddannelse: Studier i Dansk, Københavns Universitet.

Debut: Der bor Hollywoodstjerner på vejen. People’s Press, 2014.

Litteraturpriser: Politikens litteraturpris, 2016.

Seneste udgivelse: Transfervindue : Fortællinger om de raskes fejl. Politiken, 2017.

Inspiration: Djuna Barnes.

Genre: Autofiktion

 

 

 

 

 

Baggrund

”Man kan ikke både være lesbisk, syg og ked af det. Det er en kategori for meget. Hvis jeg så i det mindste havde en god uge og var den smilende syge (…) Men jeg sidder formummet, siger ikke noget, giver ikke noget. Jeg fryser bare og vil gerne hurtigt hjem.”
”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”, s. 87.

Maria Gerhardt blev født i 1978 og voksede op i et kollektiv i Dragør, og da hun flyttede hjemmefra var det direkte ind i det berømte venstreorienterede Baldersgade-kollektiv BumZen på Nørrebro i København. Hun var som ung politisk aktiv, del af det autonome miljø på den yderste venstrefløj og indgik desuden i en lesbisk fraktion af unge kvinder, der forsøgte at gøre op med datidens fastlåste forestillinger om køn og seksualitet: ”Vi var meget alene om de her ting tilbage i 90’erne. Enhedslisten havde ikke noget queer-udvalg, der var ikke nogen homoseksuel undergrund, der havde ikke været tv-serier som ”The L Word” og ”Orange Is the New Black”, ingen ”Fucking Åmål” og ”Adèles liv.” (Michael Charles Gaunt: Maria Gerhardt: ”Jeg har aftjent min sjælelige værnepligt”. Berlingske Tidende, 2014-09-20). Som del af denne fraktion af den københavnske undergrund deltog hun bl.a. i en happening i Holmens Kirke, hvor de deltagende aktivister krævede at få en lesbisk bar i kirkerummet.

I 00’erne blev Maria Gerhardt kendt som en trendsættende dj med kunstnernavnet dj Djuna Barnes. Kunstnernavnet henviser til en af Gerhardts yndlingsforfattere, den modernistiske amerikanske forfatter Djuna Barnes. Maria Gerhardt var i 00’erne ligeledes en skarp og reflekteret kulturjournalist og klummeskribent for bl.a. Dagbladet Information, magasinet Cover og online-magasinet Atlas. I 2010 besluttede hun sig for nogle ændringer i sit liv efter årtier med en intens dj-tilværelse: ”For halvandet år siden tog jeg mit dj-liv op til revision og begyndte at leve sundere. Jeg træner hver dag og dyrker yoga eller løber. Og så er jeg begyndt at sige til de unge promotere, at jeg gerne vil spille hos dem, men jeg skal være færdig klokken 02,” forklarede hun i et interview i 2011. (Karina Edlund Jensen: Nattens fornuftige dronning. AOK, 2011-05-19). Siden 2011 har hun flere gange været meddommer til Thomas Blachman i tv-programmet X Factor. 2011 var også året, hvor hun i samarbejde med forfatteren Martin Kongstad startede magasinet Københavner.

I starten af 2013 fik den da 34-årige Maria Gerhardt konstateret brystkræft og gennemgik herefter et længere forløb med bortoperation af venstre bryst, kemoterapi, strålebehandling og en præventiv bortoperation af højre bryst. I 2014 debuterede hun som forfatter med ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”, som bl.a. trækker på forfatterens egne erfaringer med en kræftdiagnose, men som også er en autofiktiv fortælling om det københavnske natteliv, stoffer, fester og kærlighedsforhold gennem to årtier.

Maria Gerhardt understreger selv den kropslige erfaring med sin kræftsygdom: ”Kroppen brækker sig og vrider sig og vender vrangen ud på sig selv. Man bliver stukket i, skåret i og brændt. Det er alle skærsildens lidelser. Sådan er et brystkræftforløb. Der er så mange klassiske referencer: Først mister man håret, så man går rundt som en anden Jeanne d’Arc. Eller en Gollum. Så mister man brystet og bliver en amazone.” (Michael Charles Gaunt: Maria Gerhardt: ”Jeg har aftjent min sjælelige værnepligt”. Berlingske Tidende, 2014-09-20). Maria Gerhardt fik i sommeren 2015 konstateret et alvorligt tilbagefald af sin kræftsygdom. Samme år udgav hun sin anden bog, digtsamlingen ”Amagermesteren”. Maria Gerhardt boede fra 2013-2017 i Hellerup med sin kæreste Rosa Nøss Bendixen og parrets søn. I februar 2017 blev parret gift, og i marts 2017 udkom Maria Gerhardts tredje bog, ”Transfervindue – Fortællinger om de raskes fejl”. Maria Gerhardt døde på Bispebjerg Hospital den 16. marts 2017 – en uge efter udgivelsen af ”Transfervindue”. Hun blev 39 år gammel.

Der bor Hollywoodstjerner på vejen

”Jeg dukker mig, hvis jeg går udenfor, kryber langs væggene (…) Jeg holder grundigt øje med trafikken, kigger efter lastbiler, ambulancer og rustvogne. Efter diagnoser, katastrofer og pludselig død. Hvad mon der sker, når verden opdager, at jeg endelig har fået dig?”
”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”, s. 187.

Maria Gerhardt debuterede i 2014 med ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”. Bogen trækker på forfatterens eget liv men er skrevet som en roman. Den er bygget op som en episodisk jeg-fortælling, som skifter mellem et nutidsplan og et erindringsafsnit i kursiv. Jeg-fortælleren har ved historiens begyndelse fået konstateret en kræftknude i sit ene bryst, og bogen igennem beskrives sygdomsforløbet ærligt, nøgternt og usentimentalt.

I tilbageblik skildres det københavnske autonome miljø og natteliv: ”Bogen er også en slags tilbageblik på København og byen.” (Ditte Giese: ”Når man er så vigtig som mig, kan man da ikke dø”. Politiken, 2014-09-22), ligesom Gerhardts bog bliver et portræt af en generation, der ”ikke tror på velfærdssamfundet (…) Vi regner ikke med nogen folkepension, og vi ved godt, at meget få af os kommer ind på boligmarkedet.” (s. 83-84). Alle romanens episoder er fortalt til den elskede Rosa.

51283376

Kærlighedshistorien udgør fortællingens ramme, der starter med ordene ”Nogle piger vil gøre alt for ikke at være alene. Men sådan er du ikke. Det kan jeg se. På de fem meter imellem os. På de femten år, der skal gå, før du endelig bliver min” (s. 7) og slutter med et frieri: ”Langsomt breder jeg tæppet ud foran ilden, så mine knæ forhåbentlig lander blødt.” (s. 207). Indlagt i den gennemgående kærlighedshistorie findes skildringen af Amagerpigen, der forelsker sig i pigen fra Nordsjælland, som er vokset op med helt andre kulturelle og klassemæssige koder: ”Det er en smuk allé. Underspillet. Der bor Hollywoodstjerner på vejen. Der er en stor have, som din mor selv har anlagt (…) Jeg går rundt og spørger dig om blomsternes navne. Du kender de fleste på latin.” (s. 67). En anden vigtig tematik er skriften og samtalens forløsende potentiale.

Stilistisk er bogen både humoristisk og poetisk med en jeg-fortæller, der ofte har en selvironisk distance til sig selv. Som da hun fra sin hospitalsseng overvejer at abdicere som dj-dronning, eller når hun reflekterer over en eventuel sammenhæng mellem alkohol og kræft: ”Jeg har haft fri bar i et årti. Den knude har ligget vodkamarineret.” (s. 16). 

Romanen skildrer de fysiske og psykiske følger af en alvorlig kræftsygdom og opruller ligeledes episoder med bl.a. angstanfald og komplicerede kærlighedsrelationer, men den består også af fiktive glansbilleder: ””Jeg kan ikke lide de glansbilleder, du har af mig”, har du sagt mange gange (…) Men jeg lever for de glansbilleder. Lige meget hvad der sker, kan ingen tage dem fra mig.” (s. 119). Romanen er netop fiktion og en iscenesættelse af den virkelighed, som den udspringer af.

Maria Gerhardt blev nomineret til Bogforums Debutantpris 2014 for bogen.