En del af hjertet går ud af kroppen

Citat
”Lad mig fortælle om de døde. Om alle de døde, der er mænd, og derfor bliver det her en historie om mændene. Ikke fordi kvinderne ikke BETYDER noget. De BETYDER alt, de har båret det hele, og selvom mændene har stået der med deres arbejde som deres omsorg så er det mændene, der har ført volden og stilheden videre ned gennem generationer. Det er derfor, jeg vil fortælle dig om dem. Om alle de døde, stille mænd, der FYLDER rummet op med deres tavshed.”
”En del af hjertet går ud af kroppen”, s. 12.

Victor Boy Lindholms ”En del af hjertet går ud af kroppen” fra 2022 er hans romandebut, og den adskiller sig derfor fra det øvrige forfatterskab i formen, mens indholdet er umiskendeligt lindholmsk. Romanen engagerer sig med og imod sin samtid og er ligefrem i dialog med de digte, forfatteren selv har skrevet: ”På en helt almindelig dag underviser jeg nogle gymnasieelever i min lyrik, der handler om klimakrisen og kapitalismekritik … alt det gør jeg mens jeg tjekker mine aktier og tænker på fremtiden og godt ved, den fremtid bliver en fremtid med finanskrak og klimaforandringer så vilde og voldsomme, den her lille opsparing vil forsvinde” (s. 82). Man fornemmer derfor, at det er forfatterens historie, der fortælles, selvom meget af den også ”er ren fiktion” (s. 173).

Romanen er skrevet til den mandlige fortællers endnu ufødte barn. Barnet ligger i sin mors mave med et hjerte, der slår, og i det hjerte er der ”håb” (s. 86). Derfor tager han dagen før kærestens termin ud i et efterårstungt moseområde og barndomslandskab, der trækker i ham, og som på gåturen trækker ham ned i fortiden. Selvom det er egoistisk, er han nødt til det. Gåturen er ”et kærlighedsarbejde, men også et konkret hukommelsesarbejde” (s. 112).

134137339

Og i det er romanens to spor. Kærlighedsarbejdet er romanen, henvendelsen til barnet – til læseren – mens hukommelsesarbejdet er det, der giver henvendelsen indhold. For at blive den far, han vil være, skal han selv kunne bære håbet, og det kan han kun ved at gå tilbage i hukommelsen – med den tvivl og sårbarhed, det arbejde forudsætter. 

Hukommelsesarbejdet kredser om barndomsvennen Mark, der blev boende, mens fortælleren tog væk. Mark blev militærmand, blev sendt i krig i ørkenen, kom hjem og stiftede familie og blev siden fundet død i skovbunden. Og det kredser om Marks far, fortællerens egen far, farfar og morfar, der på forskellige måder blev begrænset af det maskuline. Fortælleren vil fortælle det ufødte barn om de døde mænd: ”mændene, der har ført stilheden og volden videre gennem generationer” (s. 12). Han vil forsøge at forstå det, han selv er, for at blive en anden. Og ved at sige dét højt bryder han stilheden.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger der minder om "En del af hjertet går ud af kroppen"