Man siger, at mens litteraturen i nullerne udforskede forholdet mellem virkelighed og fiktion, tog det næste årti livtag med den virkelighed, man havde sparket døren ind til. Det ser man også i Victor Boy Lindholms forfatterskab. Poesien kan kaldes hypermoderne, og den inddrager populær- og popkultur, sociale medier, forfatterens usikkerhed og sårbarhed, og den er i konstant dialog med samtiden. Hans essays er for eksempel en rejse på cykel ned gennem Europa, hvor han undersøger, om man bliver klogere på en krisetid ved at leve i den. Sproget er på tværs af alle de genrer, han skriver i, direkte og let at gå til.
Han fortæller et sted om forholdet mellem værk og forfatter: ”Jeg har både et behov for at udtrykke mig og også en fascination af billedet af forfatteren som en person, der har adgang til en form for frihed, man ikke kan finde i andre beskæftigelser. Det er selvfølgelig en myte, men det er noget, der også har draget mig.” (Kasper Madsbøll Christensen: Victor på 28 var enormt dårlig til at læse som barn: I dag er han succesfuld forfatter. Dr.dk, 2020-06-14). Myten om forfatteren, der har den frihed til at skabe og realisere sig selv, som mange drømmer om, kan han træde ind i og ud af som ét af mange virkemidler, der ”lokker” læsere ind i forfatterskabet og gør det tilgængeligt for flere.
Det bliver også tilgængeligt ved, at han skriver om emner, som vil virkeligheden noget. Han siger, han skriver i et spændingsfelt mellem natur, politik og køn og kalder forfatterskabet for en form for omverdensvendt litteratur, ”der gerne vil engagere sig og tale med og mod sin samtid. Mine tekster har et helt klart mellemværende med både det politiske, men også med virkeligheden som sådan, og hvordan den måde vi bruger vores sprog på, påvirker vores verdensforståelse.” (Ida Relsted Kærup: Hvordan ville livet være, hvis vi var bedre til at tale med hinanden. Bookmate Journal, 2022-10-05). Derfor fortæller han, at han er ”optaget af vores naturforståelse i en krisetid, og hvordan vi historisk set er kommet til et sted, hvor vi stadig tror, at der findes en skarp opdeling mellem kultur og natur. På samme måde, er jeg optaget af idealer for både køn og krop, og hvordan de former vores relationer og interaktioner.” (Ida Relsted Kærup: Hvordan ville livet være, hvis vi var bedre til at tale med hinanden. Bookmate Journal, 2022-10-05).