Victor Boy Lindholms ”KALK” fra 2022 er hans første og eneste skuespil. Det falder i seks akter med et intermezzo mellem hver, hvor ”stemmen” taler. Før hvert intermezzo er en raptekst fra den hårdtslående rapduo Ravi Kuma. Hele teaterstykket indledes derfor med sangen ”Cardio”, hvor der rappes ind over en monotont pumpende bas, der udstreges af omkvædet: ”This is my kind of cardio” (s. 16).
134131039
Derefter forklarer ”Stemmen”, at diget ”er brast, og der er kun træningen og juicen tilbage” (s. 18). Solen braste sammen, og diget ”skyllede vandet ind over de intetanende kroppe” (s. 19). Derfor er der kun to typer mennesker tilbage, der er vokset sammen til ét. Dem, der trænede i dybe kældre nede under byen, og så dem, der arbejdede i juicebarerne i de centre. Dernede lever de efter et enkelt system: Hvis de træner rigtigt, bliver de managere: ”Det eneste de har er væksten, men der er også tvivlen. Nogle tænker på, at livet kunne være noget andet” (s. 19). Systemet forsøger at fortrænge den verden, der var, men mennesker kan som bekendt være vanskelige at kontrollere.
Derefter følger en dialog mellem A og B. A tror på systemet og taler systemets sprog: ”Sig efter mig: Enhver forandring er en ny mulighed” (s. 26). Samtidig lærer man, at han har tvivlet. Solariet har reddet hans liv, forklarer han. Han kan ikke slippe skønheden. Nu har han det hverken godt eller dårligt. Han har ”ikke lyst til at føle noget. Det er ikke et forbud. Det er et valg. Det føles godt” (s. 26). B derimod tvivler og føler: ”En krise er et nyt liv, der venter på mig. Ja, ved bare ikke, hvad det liv skal være. Der er jo kun det her” (s. 26).
Skuespillet foregår engang i en fremtid, hvor naturkatastrofen er indtruffet, med klare referencer til Bibelens syndflod. Det er fortalt i et enkelt sprog, og man kan spørge sig selv, om diget er digtet. Den ”distraktion, eller hvad du vil kalde det, som du havde brug for. Ud af krisen, opstår muligheden” (s. 64). Spørgsmålet, skuespillet stiller, er, hvordan man møder den mulighed.