Audre Lorde er en stærk stemme for kvinders empowerment og social retfærdighed. Af andre stærke digteriske stemmer, der undersøger spørgsmål om magtforhold og identitet og som er skrevet af kvinder, kan nævnes ”Kun stemmen bliver tilbage” (2013) af den persiske digter Forugh Farrokhzad og ”Kvinde, hustru, kone” (2016) af den vest-indiske digter Tiphanie Yanique.
Hvis man vil dykke mere ned i feministisk teori, er Judith Butlers ”Kønsballade” (2010) en moderne klassiker. I ”Drømmen om et fælles sprog” (2019) kredser Adrienne Rich om mange af de samme tematikker, som Audre Lorde sætter under lup i sine digte.
I 1980 udgav Audre Lorde værket ”The Cancer Journals”, som omhandler hendes kræftforløb, og samme tematik behandler den amerikanske digter og essayist Anne Boyer i værket ”Ikke at dø” (2022). Boyer fik konstateret brystkræft i 2014, og i værket skriver hun personligt om sygdommens politik og litteratur. Boyer inddrager andre forfattere som Audre Lorde og Susan Sontag i sin udforskning af litteratur, der skildrer sygdomsoplevelser. Susan Sontag skriver om samme emne i ”Illness as metaphor and AIDS and its metaphors” fra 1978.
I 1981 grundlagde Lorde sammen med forfatterne Cherríe Moraga og Barbara Smith ”Kitchen Table: Women of Color Press”, som var et forlag dedikeret til at fremme sorte feministers stemmer. Forlaget udgav blandt andet antologierne ”This Bridge Called My Back: Writings by Radical Women of Color” (1984) og Barbara Smiths ”Home Girls: A Black Feminist Anthology” (1984).
Audre Lordes forfatterskab bliver også læst herhjemme. Den danske forfatter Johanne Mygind kalder Audre Lorde for en inspirationskilde, og Luka Holmegaard (tidl. Ida Holmegaard) anbefaler i et interview Audre Lordes prosaværk ”Zami: A New Spelling of My Name” fra 1982, som handler om Lordes opvækst i New York. Lorde fandt på en ny genrebetegnelse for værket, nemlig ”biomythography”, en genre, der kombinerer historie, biografi og myter.