Forvandlingens metode

Citat
”Historien om mit liv er en lang række af brudte venskaber. På hver etape af mit liv, af dette kapløb med mig selv, har jeg været nødt til at forlade mennesker, jeg har elsket, for at kunne komme endnu længere.”
”Forvandlingens metode”, s. 215.

Med den autofiktive ”Changer: méthode” fra 2022 (”Forvandlingens metode”, 2022) skriver Édouard Louis om den forvandling, han iværksatte for at skabe afstand til sin opvækst, og om de omkostninger, de radikale livsændringer har haft for ham.

Romanen, der følger op på ”Færdig med Eddy Bellegueule”, udfordrer sin egen form undervejs. Den åbner med to prologer: en metahistorie om at ville fjerne sig fra barndommen ved at skrive om den, siden en konkret episode fra hans tid som sexarbejder. Prologerne viser hans metode: den tilbageskuende tekst om bevidst at flytte sig fysisk og mentalt fra vold og fornedrelse, og scener fra den nye virkelighed, der også byder på vold og fornedrelse.

135180491

Herefter følger afsnittet Elena (fiktivt opgør med min far), der henvendt til faren i du-form fortæller om ungdommens transformative år. Eddy flytter til den større by Amiens for at gå på gymnasiet og møder her Elena, der indlemmer ham i sin kulturelt dannede familie med klassisk musik og samtaler om film og litteratur. Eddy vil være som Elena, der åbner en ny verden for ham. Hjemme i landsbyen nedgør han bevidst sin mor med sine nye manerer for at hævde og hævne sig, og samtidig undskylder den voksne fortæller disse handlinger.

Da livet i Amiens bliver for småt, flygter Eddy, nu Édouard, til Paris for der at fuldføre den endelige forvandling. Det lykkes gennem en målrettet indsats at komme ind på det prestigiøse universitet École normale supérieure og at infiltrere den absolutte overklasse. Målet er nået. Eller hvad? Nok er den ydre forvandling komplet med nye tænder, nyt hår, nyt navn, ny klasse og økonomi, men flugten vil ingen ende tage. Forvandlingen har ikke et endemål, men er udslag af en uro, en iboende længsel efter forandring og flugt fra fortiden.

Formmæssigt forløber romanen som henvendelser til henholdsvis faderen og Elena, som fiktive samtaler foran et spejl, skift mellem 1. og 3. person, præteritum og præsens. Der er mange måder at fortælle om et liv på, og den fortælling ændrer sig gennem livet. Fordi Louis kender alle samfundsklasser indefra, er hans fortælling et privilegeret indblik i de vilkår og muligheder, som man enten fødes ind i eller må slås for. Romanen handler også om at blive forfatter og om hvilke konsekvenser det har at forandre og forvandle sig, både for en selv og ens relationer.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Forvandlingens metode"