Édouard Louis’ lille roman om en kvindes frigørelse, ”Combats et métamorphoses d’une femme” fra 2021 (”En kvindes forvandling”, 2022), begynder med en beskrivelse af bogens omslagsfoto: fortællerens mor, der som ganske ung frimodigt skuer ind i kameraet og ud i fremtiden. Fortælleren reflekterer over, at han ikke kender denne frie side af sin mor, og at den frihed står i kontrast til hendes 20 ufri år med skiftende voldelige ægtemænd.
Gennem erindringsnedslag formuleret som en henvendelse til moren eller en fortælling om hende fremtræder et ulykkeligt kvindeliv: Monique Bellegueule får som ganske ung to børn med en alkoholiseret og utro mand, som hun forlader efter et par år. Fattig og ensom møder hun fortællerens far, som hun får tre børn sammen med. Hun er ulykkelig gennem hele ægteskabet, men har ikke vilje eller mod til at bryde ud af det.
61855483
Fortællerens egen historie er outsiderens: I skolen blev han holdt udenfor, fordi han var bøsse, i familien lever han ikke op til klassiske machoidealer, og det er først, da han forlader det fattige landsbysamfund og begynder på gymnasiet, at han føler sig hjemme. Det bliver begyndelsen på en klassehævn over moderen: Han kan nu hævde sig ved svære ord og et højere refleksionsniveau end hende. Gennem opvæksten er der en dobbelt skam forbundet med morrelationen: som barn ville fortælleren ikke have sin mor til at se, at han var udstødt i skolen, og som ung ville han ikke have sine klassekammerater til at se sin mor. Da moren som voksen bryder med sin mand og flytter til Paris, kan mor og søn mødes på ny og forstå deres fælles fortid på en mere nuanceret måde.
Der er en omsorgsfuld kærlighed i skildringen af Monique, der drømte stort, men levede småt. Med en moden refleksion kan fortælleren tilsyneladende tilgive moren hendes svigt, og håbet indfinder sig, at historien ikke nødvendigvis gentager sig, som det ellers har været tilfældet tidligere.
Som socialt vidnesbyrd indgyder ”En kvindes forvandling” et håb om at kunne flytte klasse, men er samtidig et billede på, hvor ufattelig svært det er. Volden og kvindeundertrykkelsen er systematisk og instrumentel, usynlig for udøveren fordi den er internaliseret.