Voldens historie

Citat
”(…) og hadet havde forrykket sig over på andre, som om det er en følelse, der af natur aldrig kan forsvinde, men kun bevæge sig fra den ene krop til den næste, overføres fra den ene gruppe til den næste, fra det ene fællesskab til det næste, som jeg sagde til Didier, det er, som om hadet ikke har brug for enkeltindivider for at eksistere, men udelukkende arnesteder, hvor den kan genopstå.”

”Voldens historie”, s. 69.

Juleaften 2012 møder Édouard Louis tilfældigt den algeriske mand Reda på gaden nær sin lejlighed. De to tager hjem sammen, og romanen ”Histoire de la violence” fra 2016 (”Voldens historie”, 2017) er Louis’ litterære vidnesbyrd fra den julenat, der endte i et drabsforsøg.

I timerne efter mødet har Reda og Édouard sex i Édouards lejlighed, men natten udvikler sig dystert, da Édouard opdager, at Reda er ved at stjæle hans mobil. Reda trækker en revolver, forsøger at kvæle Édouard og voldtager ham til sidst. Overfaldet står centralt, men også timerne efter på sygehuset og politistationen, hvor Édouard må forklare nattens forløb, fylder en del i den genfortælling af forløbet, som bogen er.

52944392

Genfortællingen løber i to spor, fortalt af to forskellige stemmer, Édouards egen og hans søster Claras. Nogle måneder efter overfaldet er han rejst tilbage til sin hjemegn i Nordfrankrig, som man kender fra Louis’ ligeledes selvbiografiske roman ”Færdig med Eddy Bellegueule”. Her overhører han søsteren genfortælle den historie om overfaldet, han selv har fortalt hende. Afvigelser, eller hvad Édouard opfatter som ukorrektheder, rettes i kursiverede afsnit, så forskellene i Édouards og søsterens fremstilling og dermed også fortolkning af den samme aften, står tydeligt frem.

Sproget og dets evne til at skabe forskellige slags virkeligheder, opfattelser og måske endda sandheder vises klart i modsætningen mellem Claras grove talesprog, Édouards akademiske og litterære refleksioner og i den måde, Édouards version af overfaldet i politirapporten er blevet filtreret gennem et racistisk filter.  

En hovedpointe i romanen er, at vold er noget, der er indlejret i og produceres af samfundet. En fortælling om et så voldsomt overfald, som dét Louis var ude for, kunne let kamme over og blive et angreb på overfaldsmanden, men Louis er modsat de forudindtagede politimænd og søsteren altid diplomatisk i sine beskrivelser og overvejelser, og romanen står som forfatterens personlige og litterære forsøg på at forstå mekanismerne bag det, der drev Reda ud i forsøget på at tage livet af ham.