Anne-Sophie Lunding-Sørensen nævner den franske forfatter Delphine de Vigan som en af sine inspirationskilder. Delphine de Vigan beskriver i romanen ”Alt må vige for natten” (2011, dansk 2013) komplicerede familieforhold, og de myter, der kan opstå, når man forsøger at erindre barndommen og – som i Vigans tilfælde – forsøger at forstå en mor, der har svigtet. Det samme gør sig gældende i ”Lette rejsende”, hvor Anne-Sophie Lunding-Sørensen beskriver en datter, der generindrer sin barndom, for derigennem at komme tættere på at forstå sin mor og de dårlige valg, hun traf.
I de seneste år er der kommet en del romaner med foruroligende, mere eller mindre selvoplevede, familiehistorier om en svær barndom præget af opbrud, svigt og ustabile familierelationer. Iben Mondrups slægtsromaner ”Karensminde” og ”Vi er brødre”, Merete Pryds Helles ”Folkets skønhed” (2016) og Kristina Stoltz' ”Som om” (2016) er nogle af de nyere danske udgivelser, der med udgangspunkt i barndomsoplevelser forsøger at blive klogere på forældrenes valg og handlinger.
Anne-Sophie Lunding-Sørensens seneste to romaner leder tankerne hen på Erling Jepsens forfatterskab, idet hun her bramfrit og usentimentalt skriver om menneskeskæbner og miljøer på samfundets skyggeside. Figurerne er tragiske og afviger fra normen, men som hos Erling Jepsen bliver det heller ikke hos Anne-Sophie Lunding-Sørensen sentimentalt, og humoren spiller en vigtig rolle.