Anne-Sophie Lunding-Sørensen benytter sig i sin første roman ”Lette rejsende” af tilbageblikket og erindringen som form. Temaerne er familiehemmeligheder, svigt og forsoning. Hun kredser om hændelser, der i barndommens skær lever videre ind i voksenlivet og trækker her på sine egne oplevelser med sin fars selvmord. I romanerne ”Lette rejsende” (2010) og ”Fald” 2014 forsøger hun uden fordømmelse at indkredse, hvad det er, der får mennesker til at ”falde” og mislykkes i deres liv.
Der er en god portion socialrealisme i Anne-Sophie Lunding-Sørensens skildringer af vilkår og skæbner i samfundets underklasse, der går igen i hele forfatterskabet. I ”Happy ending” (2016) og i opfølgeren ”Happy family” (2018) er der indbyggede krimielementer med hovedpersonen Elvira som antihelten, der på sin egen måde forsøger at skabe retfærdighed i en lovløs underverden af småkriminelle gangstertyper. Tonen er mere humoristisk og satirisk end i de første romaner, men vi befinder os fortsat blandt mennesker, der er sat uden for samfundet, som ikke rigtig passer ind men som på trods heraf kæmper for at finde et ståsted og en meningsfuld tilværelse.