I Anne-Sophie Lunding-Sørensens debutroman ”Lette rejsende” fra 2010 hedder hovedpersonen Emma. Hun er freelancefotograf og har slået sig ned i Katmandu i Nepal. Hun er i midten af trediverne og på vej hjem til Danmark for at deltage i sin mormors begravelse. Gensynet med den jyske provinsby og morfaren vækker minder hos Emma, og i tilbageblik følger vi hendes rodløse opvækst hos hendes mor Alice. Romanens montagestil samler langsomt et billede af Alice og Emmas liv.
I starten af romanen bliver vi klar over, at Alice har taget sit eget liv. Alices liv begyndte tidligt at slå knuder: Hun blev gravid som 17-årig, flere år før Emmas fødsel, og endte med at bortadoptere barnet af egen vilje. Herefter begyndte hun på biblioteksskolen og arbejdede ved siden af som fotomodel. Morfaren skammede sig over nogle undertøjsbilleder af Alice, som han kaldte for noget ”forbandet svineri”, og det endte med et brud imellem dem. Først da Emma var seks år gammel, forsøgte de at genoptage kontakten, og Emma mødte for første gang sin mormor og morfar. Det skete efter nogle turbulente år, hvor Emma og hendes mor blandt andet boede i et landbrugskollektiv med idealer om basisdemokrati og fri kærlighed. Men der var også skyggesider i kollektivet, hvor de beboere, der trådte ved siden af, fordømtes og blev låst inde i et mørkt rum.
28212283
Fordømmelse og anderledeshed, når man egentlig helst bare vil høre til, er et gennemgående tema i romanen. Alice fordømmes af sine forældre, da hun overskrider deres normer med fotografierne, hvor hun er afklædt. Emma, der er anderledes end klassekammeraterne, ydmyges til en klassefødselsdag. De er begge med morens ord 'lette rejsende' og falder aldrig rigtig til nogen steder.
Som barn finder Emma sin mors selvmordsbrev, som hun senere brænder. Man fornemmer Emmas sorgbearbejdning over morens selvmord, og hendes forsøg på at overvinde den skyldfølelse, hun har, fordi hun ikke straks fortalte om fundet af brevet. Hendes indre rejse tilbage til barndommen fører hende i en mere positiv og afklaret retning, og hun bliver endelig i stand til at tilgive sin mor.
Der er en melankolsk stemning i både Emmas nutids- og barndomsskildring. Sproget er enkelt og direkte, men der er alligevel meget usagt mellem linjerne.
------------
Du kan kontakte Livslinien, hvis du har selvmordstanker eller er i anden alvorlig livskrise, eller hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.
Telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
Mailrådgivning og Chatrådgivning. For at se åbningstider og for at skrive, gå ind på www.livslinien.dk