Signe Maxen debuterede i 2017 med en tekst betitlet ”Min forfærdelige barndom”, der indgik i forfatterkollegaen Christina Hagens værk ”Jungle”. ”Min forfærdelige barndom” består af en række tekster, hvoraf nogle er skrevet på receptblok – som for at understrege det sygelige. Resten er skrevet som korte dagbogslignende sekvenser, men alle har de det til fælles, at de beskriver et barn i svære og uhåndterbare situationer. Det er eksempelvis barnets oplevelse af en solsort, der er fanget i et jordbærnet, og en tur på toilettet netop som familien kommer og synger fødselsdagssang. Men mest af alt fylder forholdet til moren, som lider af depressioner og gigt, og som lader fortælleren – barnet – få alt for meget ansvar.
Allerede i debutteksten beskæftiger Signe Maxen sig med den tematik, der bliver central i hendes to første værker; nemlig kroppens uregerligheder og uregelmæssigheder, og deraf beslægtede temaer som det syge over for det raske. I ”Min forfærdelige barndom” er det særligt moderkroppens uregerlighed, læseren møder, og den bliver især stærk, fordi den skrives frem med barnets øjne. Teksten er skrevet med et barns blik, hvilket understreges af, at den er fuld af stavefejl og forkortede ord som ’ku’ eller ’sku’.
I såvel ”Sort galde” som ”Løberen” beskæftiger Signe Maxen sig også i høj grad med kroppens uregerlighed, og ikke mindst i ”Løberen” kontrasteres det raske legeme konstant med det sygelige repræsenteret ved Løberen på den ene side, Sara midt imellem og Minna på den anden. Den skrøbelige psyke er endvidere et essentielt emne, som Maxen ikke mindst belyser ved at sætte spotlys på unge kvindelige karakterer, der vakler på vej mod voksenlivet.
I ”Min forfærdelige barndom” introducerer Maxen endvidere svære familie- og søskendeforhold, som tages op igen i ”Sort galde”, ligesom der introduceres en uopnåelig forelskelse – her i form af ”Svømmeren”, der kan ses som en forløber for ”Løberen”.
Skriftmæssigt excellerer Signe Maxen i poetiske, korte afsnit, der vekselvirker mellem tankestrøm og dialog, og romanerne befinder sig et sted mellem kortroman, lyrik og dagbog.