Sort galde

Citat
”At sidde og grine i en bobslæde mens man inde under skijakken havde bryster og hår under armene. Den kontrast mellem sindet og kroppen. En pinefuld adskillelse man var tvunget til at favne. Være i. Det var som om mit pigesind ikke ville blive klar til den kvindelige krop.”
”Sort galde”, s. 18.

Hovedpersonen i Signe Maxens debutroman ”Sort galde” fra 2017 er den unge kvinde Signe, som ikke kan komme i gang med det voksenliv, hun står på tærsklen til. I romanens hovedspor er hun i gang med sit andet sabbatår efter gymnasiet, men både fysiske og psykiske smerter spænder ben for, at hun kan komme videre i sit liv.

Romanen er inddelt i tre dele, der alle har Signe som fortæller, og hendes fortællestemme er på samme tid fint registrerende og temmelig selvfornægtende. Første del giver et indblik i Signes liv og baggrund gennem Signes refleksioner over sin barn- og ungdom, og her får læseren et indtryk af Signe som en sårbar pige, der altid har følt sig anderledes. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at hun konstant måler og vejer sig i forhold til sin et år ældre søster Fie, som hun samtidig føler sig dybt afhængig af. Et gentagent motiv er problemer med at forholde sig til sin krop – ikke mindst da den kommer i puberteten. Og da faderen får en kræftdiagnose, imens Signe går i gymnasiet, begynder kroppen for alvor at gøre knuder. Hun lider ifølge sine egne ord af ’sort galde’, der beskrives som en art melankoli og sorg.

53133088

I romanens anden del er Signe indlagt for anoreksi på et psykiatrisk center. Her tematiserer romanen primært sammenholdet mellem de indlagte og den afstand, de indlagte oplever til personalet. Tredje og sidste del beskriver Signes spæde forsøg på at finde fodfæste i livet efter at være udskrevet.

Romanen sætter vinduet på klem til et ungpigeliv ude af balance. Den skildrer et menneske, der lider under en grundlæggende følelse af at være forkert, og som for alvor kæntrer, da hun skal tage livtag med voksenlivet, alt imens faderen dør. Sorg og fortællerens følelse af at være isoleret og afskåret fra sin nære omverden er også helt central i værket, og samtidig bliver det tematiseret, hvordan svære følelser kan få et fysisk udtryk i form af kropslige smerter og manglende appetit. Således går Signe til mange undersøgelser hos diverse læger for at blive udredt for sine mavesmerter, indtil alt er udelukket – undtagen anoreksi.

Et andet tema er familiebånd og venskaber. Udover et afhængighedsforhold til søsteren Fie har Sara et idylliseret forhold til sin far og et problematisk forhold til sin mor, som hun mener, elsker Fie mest.