Aktuelt værk: Dunkelblum

Citat
”Det er som om landskabet – der lige her lægger sig i folder og synker som en saftiggrøn broderet fløjlsbort, inden det styrter ned i det flade, gule og endeløse – grundlæggende modsætter sig at blive gennemskuet. Og det er som om det også gælder for byens indbyggere som forholder sig tilsvarende modsætningsfuldt, de iagttager alt, forstår intet.”
”Dunkelblum”, s. 487.

”Dunkelblum” fra 2021 (”Dunkelblum”, 2023) er den første af Eva Menasses romaner, der er oversat til dansk. Romanen foregår i 1989 i den fiktive landsby Dunkelblum i Burgenland, nær den østrig-ungarske grænse. Jerntæppet er ved at falde, og det får nogle af de mange skeletter i landsbyboernes skabe til at vælte frem – både konkrete og overførte.

Centrum for romanen er en hemmelighed, som dunkelblumerne har båret på siden krigens sidste dage, hvor der blev afholdt en fest for de lokale naziberømtheder på grevindens slot. Samme nat blev en stor gruppe tvangsarbejdere (jødiske og underernærede) skudt af SS-soldater. Men hvad skete der med de døde, og hvem var ansvarlig for skudepisoden? Det forsøger et umage firkløver nu at finde ud af: en homoseksuel lokalhistoriker og ejer af et rejsebureau, to tidligere bysbørn samt turisten Gellért, der viser sig at være meget mere end blot en turist.

136810758

De fire karakterer er helt centrale i romanen, som derudover bugner af karakterer, hvis historier er viklet ind i hinanden på kryds og tværs, og hvor skyld og skam former og forener dem og deres indbyrdes relationer. Byen er et morads af gamle nazister, medløbere, nogle der blev straffet, og andre der gik fri, og som endog fik flotte stillinger efter krigen, enkelte der har forsøgt at sige fra samt ganske få jøder, der er vendt tilbage. Romanens egentlige hovedperson er dog landsbyen og landskabet, og et centralt tema er landsbysamfundets dynamikker.

”Dunkelblum” er en historisk roman, der baserer sig på en virkelig hændelse. Hovedtemaet er historisk skyld, og hvordan fortielsen er med til at holde hele byen og dens beboere i ave. Romanen henter samtidig træk fra spændingsgenren. Dels via en række mystiske hændelser: en ung kvinde der forsvinder og trusselsbreve, der dukker op, og dels via den måde, romanen er konstrueret på, hvor den implicitte 3. personfortæller i starten af romanen kun serverer få detaljer om personerne, men efterhånden inviterer læseren stadig tættere på. For eksempel bliver Gellért i første omgang kun omtalt som turisten, og det er først langt senere, at hans identitet bliver afsløret. På den måde opbygger Eva Menasse en implicit spænding, og som læser føler man næsten, at man er på besøg i Dunkelblum og med til at optrævle byens historie.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Dunkelblum"