Eva Menasse kommer rundt i stort set hele genrespektret i sit forfatterskab – med undtagelse af lyrikken: Hun har forfattet to børnebøger sammen med sin bror og svigerinde, er en flittig essayist og forfatter til både noveller og romaner.
Tematisk kommer hun omkring temaer som kærlighed, parforhold, familieliv, karriere, nazisme og jødeforfølgelse, men motivet og det centrale omdrejningspunkt i værkerne er det moderne menneskes fortrængninger, som portrætteres med lige dele indlevelse og ironi. I Eva Menasses værker er vi mennesker ikke andet end ’dyr for viderekomne’, og hun har et særdeles skarpt blik for, hvor små vi mennesker kan være inde bag selviscenesættelserne, titlerne, jakkesættene og de polerede husfacader.
Jødiske erfaringer er et genkomment tema i forfatterskabet – ikke mindst behandler Menasse antisemitisme og holocaust, men også de uvægerlige fortrængninger og huller i såvel sproget som erindringerne, når det kommer til at formidle noget så frygteligt som jødeforfølgelse og massemordet på de europæiske jøder under 2. Verdenskrig. I flere af hendes noveller berøres emnet implicit som en understregning af, hvor tabuiseret det er i jødiske familier, og hvor vanskeligt det er at skildre de frygtelige erfaringer, men i ”Dunkelblum” er jødeforfølgelse et helt centralt tema.
Uanset om hun skildrer det moderne menneskes fortrængninger eller vores historiske fornægtelser, er humoren i højsædet. Selv forklarer hun sin brug af humor således: “Det humoristiske aspekt af mit forfatterskab skyldes i høj grad den wienske kulturelle atmosfære, som jeg voksede op i, hvor identitetsspørgsmål ofte blev behandlet med et gran salt. […] I mit forfatterskab bruger jeg humor som et middel til at ‘åbne’ læserne, så de bliver mere modtagelige for de pointer, fortælleren forsøger at docere.” (Ben Niran: Storytelling and silence. The Jerusalem Post, 2011-08-23. Egen oversættelse).
Ud over humoren er hendes skrift kendetegnet ved at være myldrende, flimrende, til tider meget virkelighedstro, til andre tider nærmest surrealistisk, og det samme med indholdet: Som oftest er teksterne meget virkelighedsnære, men til andre tider bliver de svære at orientere sig i, fulde af blindgyder og løse ender – som for eksempel novellen ”Larver” i ”Dyr for viderekomne” og i novellen ”Frådseri” i ”Tilgivelige dødssynder”.