Tilgivelige dødssynder

Citat
”Først år senere blev det til hans hemmeligste, mest beskidte fantasi, det der var faldet ham ind dengang: At han havde udnyttet situationen, at han havde taget hvad der nu, efter gængs opfattelse, var hans. At han havde opført sig som en typisk, ja, som en mand, for pokker, bare fuld fart frem og ikke altid tøve og trække sig forskrækket tilbage ved den mindste modstand, den mindste mangel på begejstring, som man i sin nærtagenhed straks tog som kritik.”
”Tilgivelige dødssynder”, s. 64.

I Eva Menasses ”Lässliche Todsünden” fra 2009 (”Tilgivelige dødssynder”, 2019) er afsættet for hver af de syv noveller en dødssynd, og således bærer de titler som ”Dovenskab”, ”Frådseri”, ”Hovmod” og ”Misundelse”.

I ”Tilgivelige dødssynder” bokser hovedpersonerne rundt i deres familierelationer og arbejdsliv og har svært ved at finde deres plads i livet. Religionen og ikke mindst angsten, synden og skammen er konstant med på slæb som et implicit og fordømmende spejl, der holder karaktererne i ave. I novellerne tematiseres alt det, vi har svært ved at tale om, og som endog er så skamfuldt, at vi knap selv kan stå ved det: en nazistisk fortid, spiseforstyrrelse, fordomme mod østeuropæere, et uforløst begær, uforløste karriereambitioner med videre. Et centralt motiv i novellerne er en grundlæggende følelse af at være forkert, som handlingslammer karaktererne.

61376615

Det gør sig ikke mindst gældende i novellen ”Vellyst”, hvor den primære karakter Rument forsøger at kontrollere den uoverskuelige verden fuld af miljøgifte og usynlige og udefinerbare bivirkninger med kontrol, afholdenhed og forkvaklet omsorg og samtidig kvæler sine egne behov. I novellen forsøger han at tage mod til at invitere sin kone Joana med i seng, men bliver bremset af både hendes afsondrethed og af sin egen angst og ekstreme alarmberedskab over for hendes eventuelle allergiske anfald. Novellen berører et underliggende traume hos Joana, der knytter sig til at være flygtning og til forældre med misbrug. Den tematiserer samtidig det moderne menneskes behov for kontrol, og så kan den læses som en udlægning af den såkaldte maskulinitetskrise – i hvert fald drømmer Rument om modet til at tage sin hustru som en ’rigtig mand’, alt imens hans indføling spænder ben (se citat).

Med sin ironisk insisterende 3. personfortæller, sin energiske skrift og sine fint tegnede portrætter skræller Eva Menasse vores masker og selvbedrag af i novellerne – nøjagtig som på romanens forside, der afbilleder en æbleskræl formet som et æble, men som samtidig tegner en slange: Eva Menasse skærer ind til menneskets kerne, hvor synden og skammen bor sammen med angsten for at blive afsløret og vejet for let.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Tilgivelige dødssynder"